Kapitel 24 Den Uendelige Ånds Højere Personligheder
24:0.1 (264.1)I UVERSA, inddeler vi alle Samskaberens personligheder og væsen i tre store afdelinger: den Uendelige Ånds Højere Personligheder, Budbringerne i Rummet og Tidens Tjenende Ånder, de åndelige væsener som er beskæftigede med at undervise og tjene viljevæsnerne i opstigningsplanen for de dødeliges fremgang.
24:0.2 (264.2)Den Uendelige Ånds Højere Personligheder som nævnes i disse beretninger virker overalt i universet som syv grupper:
24:0.10 (264.10)Enlige Budbringere, Kredsløbs Vejledere, Folketællingsledere og Personlige Assistenter kendetegnes ved, at de besidder en enorm stor evne af antityngdekraft. De Enlige Budbringere har efter hvad man ved ingen kendt hovedkvarter; de strejfe om i universernes univers. Universernes Kredsløbs Vejledere og Folketællingslederne opretholder hovedkvarter i superuniversernes hovedstæder. De Personlige Assistenter til den Uendelige Ånd er stationeret på den centrale Lysets Ø. De Tilknyttede Inspektører er stationeret i de lokale universernes hovedstæder og de Forordnede Vagter i hovedstæderne i lokaluniversernes system. De Gradueredes Vejledere er bosiddende i Havona universet og fungerer i alle dets en milliard verdner. De fleste af disse højere personligheder har opholdssteder i lokaluniverserne, men de er ikke organisk tilknyttet til administrationen i de evolutionære verdner.
24:0.11 (264.11)Af de syv klasser som denne gruppe omfatter, er det kun de Enlige Budbringere og måske de Personlige Assistenter som strejfer om i universernes univers. Enlige Budbringere møder man fra Paradiset og udad gennem Havona kredsløbene til superuniversernes hovedstæder og derfra udad videre gennem sektorerne og de lokale universer med deres underafdelinger, endda selv til de beboede verdner. Selvom Enlige Budbringere hører til den Uendelige Ånds Højere personligheder, så er deres oprindelse, art og tjeneste allerede diskuteret i det foregående kapitel.
1. Universets kredsløbs vejledere
24:1.1 (265.1)De vældige styrkestrømme i rummet såvel som åndeenergiens kredsløb synes som om de virker automatisk, de kan synes at fungere uden de mindste hindringer, men dette er ikke tilfældet. Alle disse enorme energisystemer er under kontrol, de er underlagt intelligent overvågning. Universernes Kredsløbs Vejledere beskæftiger sig, ikke med områderne for rent fysisk eller materiel energi - Universets Styrkeleders domæne - men med kredsløbene for relativ åndelig energi og med de modificerede kredsløb som er væsentlige for opretholdelsen af både de højt udviklede åndelige væsener og bevidsthedsvæsener af morontia- eller overgangstyper. Overvågerne giver ikke ophav til kredsløb af energi og guddommelighedens supersubstans, men almindeligvis har de at gøre med alle tidens og evighedens højere åndelige kredsløb og med alle relative åndelige kredsløb som vedrører administrationen af alle superuniversets bestanddele. De styrer og behandler alle sådanne kredsløb af åndeenergi udenfor Paradisøen.
24:1.2 (265.2)Universets Kredsløbs Vejledere er skabt alene af den Uendelige Ånd og de fungerer udelukkende som Samforenerens repræsentanter. De personaliseres for tjeneste i følgende fire klasser:
24:1.7 (265.7)Antallet af Højeste Vejledere i Havona og Tilknyttede Vejledere i de syv superuniverser er fuldstændigt, der skabes ikke flere i disse klasser. De Højeste Vejledere er syv i antal, og er stationeret på de syv Havona kredsløbs styreverdner. Kredsløbene i de syv superuniverser forvaltes af en vidunderlig gruppe af syv Tilknyttede Vejledere, som har deres hovedkvarter på den Uendelige Ånds syv Paradis-sfærer, de Syv Højeste Udøvers verdener. Herfra fører de tilsyn med og leder kredsløbene i rummets superuniverser.
24:1.8 (265.8)På disse Åndens syv Paradissfærer producere de syv Tilknyttende Kredsløbs Vejledere og første klasse af Højeste Styrkecentre en forbindelse som under ledelse af de Højeste Udøvere resulterer i den subparadisiske koordinering af alle materielle og åndelige kredsløb som passerer ud til de syv superuniverser.
24:1.9 (265.9)I hovedkvartersverden i hvert superunivers er anden gradens Vejledere stationeret for de lokale universer i tid og rum. De større og mindre sektorer er superregeringernes administrative afdelinger, men de er ikke indblandet i disse ærinder som gælder åndeenergiens overvågning. Jeg ved ikke, hvor mange anden gradens Kredsløbs Vejledere der fines i storuniverset, men i Uversa findes der 84.691 af disse væsener. Anden gradens Vejledere skabes løbende; fra tid til anden fremtræder de i grupper af halvfjerds i de Højeste Udøvers verden. Vi får dem på rekvisition når vi arrangerer etableringen af separate kredsløb af åndeenergi og forbindelsesstyrke til de universer indenfor vores virkeområde som for nylig er påbegyndt deres udvikling.
24:1.10 (265.10)En tredje gradens Kredsløbs Vejledere fungerer i hovedkvartersverden i hvert lokalunivers. Der skabes vedvarende flere af denne klasse ligesom anden gradens Vejledere, de skabes i grupper af syvhundrede og anvises til de lokale universer af Dagenes Ældste.
24:1.11 (266.1)Kredsløbs Vejledere skabes for deres specifikke opgaver, og de tjener for evigt i de grupper de oprindelig er forordnet til. De roteres ikke i tjeneste og studerer derfor under en hel tidsalder de problemer som tilhører områderne som de oprindelig er anvist til. Som eksempel: Tredje gradens Kredsløbs Vejleder nr. 572.842 har fungeret i Salvington lige siden jeres lokalunivers fik sin første begyndelse, og han er medlem af Mikael af Nebadons personlige stab.
24:1.12 (266.2)Uanset af om Kredsløbs Vejlederne virker i de lokale eller i de højere universer dirigerer de alt vedrørende anvendelsen af de rette kredsløb for overføring af alle åndelige meddelelser og for transport af alle personligheder. I deres arbejde med at overvåge kredsløbene udnytter disse effektive væsener alle agenturer, kræfter og personligheder i universernes univers. De beskæftiger i deres tjeneste de uåbenbarede ” høje åndelige personligheder af kredsløbs kontrol” og de assisteres dygtigt af talrige stabe af den Uendelige Ånds personligheder. Det er dem som isolerer en evolutionær verden hvis dets Planetprins gør oprør mod den Universelle Fader og hans stedfortrædende søn. De kan frakoble enhver verden fra visse af den højere åndelig ordningers kredsløb i universet, men de kan ikke ophæve styrkeledernes materielle strømme.
24:1.13 (266.3)Universernes Kredsløbs Vejledere har noget af det samme forhold til åndens kredsløb som Universets Styrkeledere har til materielle Kredsløb. De to klasser kompletterer hinanden og har sammen overopsynet med alle af åndens og materiens kredsløb, som kan kontrolleres og behandles af skabte væsener.
24:1.14 (266.4)Kredsløbs Vejlederne udøver et vis opsyn af sindets kredsløb som er åndelig associerede, meget lige som styrkelederne har en vis myndighed over de sindets faser, som er forbundet med fysisk energi - det mekaniske sind. I almindelighed ekspanderer hver klasses funktioner gennem forbindelse med de andre, men kredsløbene for rent sind er ikke underlagt nogen af deres overvågning. De to klasser er heller ikke koordinerede; i alt deres alsidige arbejde er Universernes Kredsløbs Vejledere underlagt de Syv Højeste Styrkeledere og deres underordnede.
24:1.15 (266.5)Selvom Kredsløbs Vejlederne er fuldstændig lige indenfor deres respektive klasser, så er de alle særskilte individer. De er sande personlige væsener, men de besidder en anden type af personlighed end den Faderen udgiver, og den træffes ikke hos nogen anden væsentype i hele den universelle eksistens.
24:1.16 (266.6)Selvom I vil genkende dem og kender dem når I rejser indad mod Paradiset, så vil i ikke have nogen personlige relationer med dem. De er kredsløbs vejledere, og de holder sig strengt og effektivt til deres opgaver. De beskæftiger sig kun med de personligheder og væsener som har overblik over de aktiviteter som vedrører kredsløbene under deres tilsyn.
2. Folketællingens ledere
24:2.1 (266.7)Selvom den Universelle Intelligensens kosmiske sind er bevidst om alle tænkende væseners tilstedeværelse og opholdssted, findes der i universernes univers desuden en uafhængig metode til at holde regnskab med alle viljevæsener.
24:2.2 (266.8)Folketællingens Ledere er en af den Uendelige Ånds specielle og afsluttede skabelser, og de findes i et for os ukendt antal. De er skabt således, at de kan være fuldstændig synkroniserede med afspejlingsteknikken i superuniverserne, samtidig med at de er personlig følsomme overfor og vil reagere på intelligent vilje. Disse ledere bliver umiddelbart bevidste om fødslen af vilje hvor som helst i storuniverset, en teknik som ikke er helt forstået. De er derfor altid kompetente til at give os antal, type og opholdssted for alle viljevæsener i hver del af den centrale skabelse og i de syv superuniverser. Men de fungerer ikke i Paradiset; der er ikke behov for dem der. I Paradiset er kundskaben iboende; Guddommene ved alting.
24:2.3 (267.1)Syv Folketællings Ledere virker i Havona; en er stationeret i styreverden i hver Havona kredsløb. Med undtagelse af disse syv og de klasse reserver som findes i Åndens Paradisverdner, så virker alle Folketællings Ledere indenfor Dagenes Ældstes retskreds.
24:2.4 (267.2)En Folketællings Leder præsiderer på hovedkvarteret i hvert superunivers, mens tusinder og atter tusinder er underlagt denne chefleder, en i hovedstaden i hvert lokalunivers. Alle personligheder i denne klasse er lige med undtagelse af dem i styreverdnerne i Havona og de syv chefledere i superuniverserne.
24:2.5 (267.3)I det syvende superunivers findes der et hundrede tusinde Folketællings Ledere. Og dette antal består udelukkende af dem som kan forordnes til lokaluniverser; deri er ikke inkluderet Usatias personlige medarbejdere, superuniversets chefleder for alle Folketællings Ledere i Orvonton. Ligesom cheflederne i de øvrige superuniverser er Usatia ikke direkte afstemt til at registrere intelligent vilje. Han er kun indstillet til sine underordnede som er stationeret i Orvontons universer; således virker han som en storartet sammentællende personlighed for deres rapporter, som kommer ind fra hovedstæderne i de lokale skabelser.
24:2.6 (267.4)Fra tid til anden indfører de officielle registratorer i Uversa status i deres register i superuniverset, således som den fremkommer i registreringen i Usatias personlighed. Sådanne folketællingsdata er hjemmehørende i superuniverserne; disse rapporter overføres hverken til Havona eller Paradiset.
24:2.7 (267.5)Folketællings Lederne har at gøre med mennesker - ligesom med andre viljevæsener - kun i den udstrækning at de registrerer selve viljefunktionen. De har intet at gøre med optegnelserne om jeres liv og dets hændelser; de er ikke i noget henseende optegnende personligheder. Folketællings Lederen i Nebadon nr. 81.412 i Orvonton serien, nu stationeret på Salvington, er i selve dette øjeblik personlige bevidst om din levende tilstedeværelse her på Urantia; og han forestår registreringen med bekræftelse på din død i det øjeblik du ophører med at fungere som et viljevæsen.
24:2.8 (267.6)Folketællings Lederne registrerer eksistensen af et nyt viljevæsen når den første viljehandling udføres; de angiver et viljevæsens død når den sidste viljehandling sker. Den delvise fremkomst af vilje som observeres i reaktionerne hos visse af de højere dyr hører ikke til Folketællings Ledernes område. De holder ikke rede på noget andet end ægte viljevæsener, og de reagerer ikke på noget andet end viljensfunktion. Eksakt hvordan de registrerer viljens funktion ved vi ikke.
24:2.9 (267.7)Disse væsener har altid været Folketællings Ledere og forbliver det altid. De ville være relativt unyttige indenfor ethvert andet arbejdsområde i universet. Men de er ufejlbarlige i deres funktion; de gør sig aldrig skyldig i forsømmelse, eller i forfalskning. Og på trods af deres fantastiske evne og utrolige beføjelser er de personen; de har åndetilstedeværelse og form som kan genkendes.
3. Den uendeliges ånds personlige assistenter
24:3.1 (268.1)Vi har ingen autentisk viden om tiden eller måden for skabelsen af de Personlige Assistenter. Deres antal må være legioner, men det er ikke registreret i Uversa. Baseret på konservative beregninger på vores viden om deres arbejde, vover jeg at antage deres antal til flere billioner. Vi er af den opfattelse at den Uendelige Ånd ikke har nogen begrænsninger med hensyn til antallet vedrørende skabelsen af Personlige Assistenter.
24:3.2 (268.2)Den Uendelige Ånds Personlige Assistenter eksisterer udelukkende for at assistere Guddommens Tredje Persons tilstedeværelse i Paradiset. Selvom de er knyttet direkte til den Uendelige Ånd og lokaliseret på Paradiset, bevæger de sig som lynglimt til og fra selv de yderste dele i skabelsen. Hvorhen Samskaberens kredsløb end strækker sig. der kan disse Personlige Assistenter fremtræde for at udøve den Uendelige Ånds påbud. De gennemkrydser rummet stort set på samme måde som de Enlige Budbringere, men de er ikke personer i samme forstand som budbringerne er det.
24:3.3 (268.3)De Personlige Assistenter er alle lige og identiske; de udviser ingen individuelle differentiering. Selvom den Uendelige Ånd ser på dem som sande personligheder, så er det svært for alle andre at anse dem som virkelige personer; de manifesterer ingen åndetilstedeværelse for andre åndevæsener. Væsener med paradisoprindelse er altid bevidste om, når disse Assistenter er i nærheden, men vi opfatter ingen personlighedstilstedeværelse. Fraværet af en sådan tilværelsesform gør dem omtvisteligt endnu mere nyttige for Guddommens Tredje Person.
24:3.4 (268.4)Af alle de åbenbarede klasser af åndevæsener, som har deres oprindelse i den Uendelige Ånd er de Personlige Assistenter næsten de eneste som I ikke møder under jeres indadgående opstigning til Paradiset.
4. De tilknyttede inspektører
24:4.1 (268.5)De syv Højeste Udøvere på den Uendelige Ånds syv sfærer i Paradiset fungerer kollektivt som superledernes råd for de syv superuniverser. De Tilknyttede Inspektører legemliggør personligt de Højeste Udøvers autoritet for de lokale universer i tid og rum. Disse høje observatører af anliggender i de lokale skabelser er fælles efterkommere til den Uendelige Ånd og Paradisets Syv Herskerånder. I tiden tæt på evigheden personaliserede syv hundrede tusinde af dem, og deres reservekorps opholder sig i Paradiset.
24:4.2 (268.6)De Tilknyttede Inspektører arbejder under direkte overopsyn af de Syv Højeste Udøvere og er deres personlige og mægtige repræsentanter i tidens og rummets lokaluniverser. En inspektør er stationeret på hovedkvarterssfæren i hver lokal skabelse, og han er en nær medarbejder til den Dagenes Forenede som er bosat der.
24:4.3 (268.7)De Tilknyttede Inspektører modtager rapporter og rekommandationer kun fra deres underordnede, de Forordnede Vagter som er stationerede i hovedstæderne for de beboede verdners lokalsystem, mens de selv kun rapporterer til deres direkte overordnede den Højeste Udøver i det omhandlende superunivers.
5. De forordnede vagter
24:5.1 (268.8)De Forordnede Vagter er de Syv Højeste Udøveres koordinerende personligheder og forbindelsesrepræsentanter. De personaliseres i Paradiset af den Uendelige ånd, og de skabes for de specielle formål for deres opgave. Deres antal er bestående, og der findes eksakt syv milliarder af dem.
24:5.2 (269.1)Meget på samme måde som en Tilknyttet Inspektør repræsenterer de Syv Højeste Udøvere i et helt lokalunivers, så findes der i hver og en af den lokale skabelsens ti tusinde systemer en Forordnede Vagt, som fungerer som direkte repræsentant for det fjerne og højeste superkontrol råd for anliggender i alle syv superuniverser. Vagterne som er i tjeneste i lokalsystemernes styrelser i Orvonton virker under den direkte overhøjhed af den Højeste Udøver Nummer Syv, koordinatoren for det syvende superunivers. Men i den administrative organisation er alle vagter som er forordnet til et lokalunivers underordnet den Tilknyttet Inspektør som er stationeret i universets hovedkvarter.
24:5.3 (269.2)Inden for en lokal skabelse roterer de Forordnede Vagter i tjeneste gennem overførsel fra et system til et andet. De byttes sædvanligvis hvert tusinde år af lokaluniversets tid. De hører til de højeste grader af personligheder stationerede i et systems hovedstad, men de deltager aldrig i overvejelser angående systemets anliggender. I lokalsystemet tjener de som ledere på tjenestens vegne for de fireogtyve administratorer som nedstammer fra de evolutionære verdner, men i øvrigt har opstigende dødelige meget lidt kontakt med dem. Vagterne er næsten udelukkende beskæftigede med at holde den Tilknyttede Inspektør i deres univers fuldt informeret om alle spørgsmål vedrørende velfærden og tilstanden i systemet for deres opgave.
24:5.4 (269.3)Forordnede Vagter og Tilknyttede Inspektører rapporterer ikke til de Højeste Udøvere gennem hovedkvarteret i et superunivers. De er kun ansvarlig overfor den Højeste Udøver i det omhandlende superunivers; deres aktiviteter er adskilt fra Dagenes Ældstes administration.
24:5.5 (269.4)De Højeste Udøvere, Tilknyttede Inspektører og Forordnede Vagter udgør sammen med omniaferne og en mængde uåbenbarede personligheder en effektiv, direkte og centraliseret men vidtrækkende system af rådgivende og administrativ koordinering af hele storuniverset af ting og væsener.
6. De gradueredes vejledere
24:6.1 (269.5)De Gradueredes Vejledere støtter og leder som en gruppe det høje universitet for teknisk undervisning og åndelig øvelse som er så væsentligt for at de dødelige kan opnå tidsaldrenes mål: Gud, hvile, og senere perfektioneret tjeneste i evigheden. Disse højst personlige væsener har deres navn fra karakteren af og formålet med deres arbejde. De helligere sig udelukkende med opgaven af at vejlede de dødelige graduerede fra superuniverserne i tiden gennem Havona forløbet af undervisning og træning, der tjener til at forberede de opstigende pilgrimme for adgang til Paradiset og Finalitkorpset.
24:6.2 (269.6)Det er ikke forbudt for mig at berette om de Gradueredes Vejleders arbejde, men det er så ultraåndeligt at jeg tvivler på, at jeg kan give det materielle sind en rigtig opfattelse om deres mangfoldige aktiviteter. I mansoniaverdnerne, efter at jeres synsfelt er udvidet og I er befriet fra de materielle sammenligneliges lænker, kan i begynde at forstå meningen med de realiteter som ”intet øje har set og intet øre har hørt, og hvad ingen menneskelig hjerne har kunne tænke”. og selv det som ”Gud har forberedt for dem som elsker sådanne evige sandheder”. I vil ikke altid være så begrænset i jeres synsvidde og åndelig forståelse.
24:6.3 (270.1)De Gradueredes Vejledere helligere sig med at lodse pilgrimmene fra tiden gennem de syv kredse af Havona verdener. Den vejleder som møder dig ved din ankomst til modtagelsesverden på det ydre Havona kredsløb bliver med dig under hele dit livsforløb på de himmelske kredsløb. Selvom du omgås med utallige andre personligheder under dit ophold i en milliard verdner, så følger din Graduerede Vejleder dig til enden af din fremskridt i Havona og bevidner din indtrædelse i tidens terminalsøvn, søvnen for evighedsoverføring til Paradis målet, hvor du ved opvækkelse hilses af den Paradisledsager som er anvist til at byde dig velkommen og måske bliver med dig indtil du indvies som medlem af de Dødeliges Finalitkorps.
24:6.4 (270.2)Antallet af Gradueredes Vejledere ligger udover det menneskelige sinds opfattelsesevne, og der fremkommer hele tiden flere af dem. Deres oprindelse er noget af et mysterium. De har ikke eksisteret i evighed, de fremkommer hemmelighedsfuldt efterhånden som de behøves. Der findes ingen optegnelser om nogen Gradueredes Vejleder i nogen af centraluniversets verdner førend den dag i en fjerntliggende svunden tid da alle tiders første dødelig pilgrim lykkes at nå frem til det ydre bælte i den centrale skabelse. I det øjeblik han landede i pilotverden på den ydre kredsløb blev han mødt af den venlige hilsende Malvorian, den første af de Gradueredes Vejledere og nu leder for deres højeste råd og forstander for deres vidtrækkende uddannelsesorganisation.
24:6.5 (270.3)I Paradisets register for Havona, indenfor den del som er benævnt ”Gradueredes Vejledere”, findes denne første optegnelse:
24:6.6 (270.4)”Og Malvorian, den første af denne klasse, hilste og instruerede pilgrimmen som havde fundet Havona og førte ham fra den første erfarings ydre kredsløb, trin for trin og kredsløb for kredsløb, indtil han stod i selve tilstedeværelsen af Kilden og Skæbnen for alle personligheder og senere steg over evighedens tærskel til Paradiset.”
24:6.7 (270.5)På dette tidspunkt, for længe siden var jeg tilknyttet til tjeneste hos Dagenes Ældste i Uversa, og vi glædede os alle i forvisningen om at selv pilgrimme fra vores superunivers til sidst kunne nå frem til Havona. Under tidsaldrenes gang havde vi lært, at de evolutionære skabte væsener i rummet ville nå Paradiset, og alle tiders begejstring løb gennem de himmelske sale da den første pilgrim faktisk ankom.
24:6.8 (270.6)Navnet på denne pilgrim som fandt Havona er Grandfanda, og han nedstammer fra planet 341 i system 84 i konstellation 62 i lokaluniverset 1.131 beliggende i superunivers nummer et. Hans ankomst var signalet til at etablere informationsudsendelsen i universernes univers. Inden da, havde kun informationsudsendelser i superuniverserne og lokaluniverserne været i funktion, men meddelelsen om Grandfandas ankomst til Havonas porte signalerede indvielsen af de ”ærefuldes rapporter fra rummet”, således kaldt, da den første universelle informationsudsendelse rapporterede, at den første af de evolutionære væsener som havde opnået målet for opstigningstilværelsen var ankommet til Havona.
24:6.9 (270.7)De Gradueredes Vejledere forlader aldrig verdnerne i Havona; de helligere sig til betjening af de graduerede pilgrimme fra tiden og rummet. I kommer en gang til at mødes med disse ædle væsener ansigt til ansigt, såfremt du ikke afviser den sikre og helt igennem perfektioneret plan som er udkastet til at afstedkomme din overlevelse og opstigning.
7. Oprindelsen af de gradueredes vejledere
24:7.1 (270.8)Selvom evolutionen ikke hører til ordningen i centraluniverset, mener vi, at de Gradueredes vejledere er de perfekte eller mere erfarne medlemmer af en anden klasse af væsener i centraluniverset, nemlig Servitalerne i Havona. De Gradueredes Vejledere viser en så omfattende sympati og en sådan evne af forståelse for de opstigende væsener, at vi er overbevist om, at de har opnået denne kultur gennem virkelig tjeneste i superuniversernes verdner som Havona servitalerne for universel tjeneste. Hvis denne indsigt ikke er korrekt, hvordan kan vi så forklare at de ældre eller mere erfarne servitaler vedvarende forsvinder?
24:7.2 (271.1)En servital er længe fraværende fra Havona på opgave i et superunivers, og han har haft mange sådanne opgaver tidligere. Han vender hjem og bevilges privilegiet af ”personlig kontakt” med Paradisets Centrale Lysstyrke, omfavnes af de Lysende Personer og forsvinder ud af sine åndelige kammeraters åsyn uden nogensinde på ny at åbenbare sig blandt sine egne.
24:7.3 (271.2)En Havona servital kan nyde talrige guddommelige omfavnelser, ved tilbagekomsten fra superuniverstjeneste, og fremkommer derfra kun som en ophøjet servital. At erfare den lysende omfavnelse indebærer ikke nødvendigvis at servitalen må forvandles til en Gradueredes Vejleder, men næsten en fjerdedel af dem som modtager den guddommelige omfavnelse vender aldrig tilbage til tjeneste.
24:7.4 (271.3)Der forekommer i de høje registre en rækkefølge af optegnelser som denne:
24:7.5 (271.4)”Og servital nummer 842.842.682.846.782 i Havona, opkaldt Sudna, kom over fra superuniverstjeneste, blev modtaget i Paradiset, kendte Faderen, gik ind i den guddommelige omfavnelse og findes ikke.”
24:7.6 (271.5)Når en sådan optegnelse optræder i registret er livsforløbet for denne servital afsluttet. Men efter tre øjeblikke (noget mindre end tre dage af jeres tid) fremtræder en nyfødt Gradueredes Vejleder ”spontant” på det ydre kredsløb i Havona universet. Og antallet af Gradueredes Vejledere, med forbehold for en ubetydelig forskel, som uden tvivl berører dem som befinder sig i overgang, er eksakt det samme som antallet af forsvundne servitaler.
24:7.7 (271.6)Der findes yderligere en årsag for antagelsen af, at de Gradueredes Vejledere er udviklede Havona servitaler, og det er den ufejlbarlige tendens hos disse vejledere og deres medarbejdende servitaler til at danne nogle usædvanlige stærke bånd til hinanden. Den måde, hvorpå disse tilsyneladende forskellige klasser af væsener forstår og sympatiserer med hinanden er helt uforklarligt. Det er opfriskende og inspirerende at bevidne deres gensidige hengivenhed.
24:7.8 (271.7)De Syv Mesterånder og de med dem tilknyttede Syv Højeste Styrkeledere er personlige opbevaringssteder af henholdsvis sindspotentialet og styrkepotentialet hos det Højeste Væsen som denne endnu ikke personligt benytter. Når disse medarbejdere i Paradiset samarbejder for at skabe Havona servitaler bliver disse som følge heraf involveret i visse faser af Højesteheden. Havona servitalerne er således i selve virkeligheden en afspejling i det fuldkomne centralunivers af visse evolutionære potentialer i tidens og rummets domæner, hvilket alt afsløres, når en servital undergår forvandling og genskabelse. Vi mener, at denne forvandling sker som reaktion til den Uendelige Ånds vilje, og at han utvivlsomt virker på vegne af den Højeste. De Gradueredes Vejledere skabes ikke af det Højeste Væsen, men vi formoder alle, at den erfaringsmæssige Guddom på en eller anden måde er involveret i de hændelser som bringer disse væsener ind i tilværelsen.
24:7.9 (271.8)Det Havona som de opstigende dødelige nu rejser gennem adskiller sig i mange henseender fra centraluniverset sådan som det var før Grandfandas tid. De dødelige opstigendes ankomst til kredsløbene i Havona igangsatte gennemgribende forandringer i den centrale og guddommelige skabelsens organisation, forandringer utvivlsomt indledt af det Højeste Væsen - de evolutionære væseners Gud - som reaktion på ankomsten af den første af hans erfaringsmæssige børn fra de syv superuniverser. Fremkomsten af de Gradueredes Vejledere sammen med skabelsen af tredje gradens supernafer, er betegnende på at disse udførelser er af Gud den Højeste.
24:7.10 (271.1)[Præsenteret af en Guddommelig Rådgiver fra Uversa.]