(UF-DAN-001-2017-1)



 Download Copyright © Urantia Foundation

URANTIA BOGEN

 

 

KAPITEL 112

 

 

 

personlighedENs overlevelse

 

DE evolutionære planeter er sfærerne for menneskelig oprindelse, begyndelses verdnerne for de opstigende dødeliges karriere. Urantia er jeres udgangspunkt; det er her I og jeres guddommelige Tankeretter er forbundet i midlertidig forening. I er blevet udstyret med en perfekt vejleder; så derfor, hvis I ærligt vil deltage i tidens livsløb og nå frem til det afgørende mål af tro, så skal tidsalderens belønning være jeres; I vil blive for evigt forenet med jeres iboende Retter. Derefter vil I begynde jeres virkelige liv, det opstigende liv, til hvilket jeres nuværende dødelige tilstand kun er en forhal. Derpå vil I begynde jeres ophøjede og fremadskridende mission som finaliter i evigheden som strækker sig ud foran jer. Igennem alle disse efterfølgende tidsaldre og stadiums i evolutionær vækst, er der en del af jer som forbliver absolut uforandret, og det er personligheden - bestandig i tilstedeværelsen af forandring.

 

Selv om det ville blive anmassende at forsøge definitionen af personlighed, så kan det vise sig at være nyttigt at berette om nogle af de forhold som er kendt om personlighed:

 

            1.   Personlighed er den kvalitet ved virkeligheden som er overdraget af selve den Universelle Fader eller af Samforeneren, handlende for Faderen.

 

            2.   Den kan blive overdraget på ethvert levende energisystem der inkluderer sind eller ånd.

 

            3.   Den er ikke helt underkastet til båndene af forudgående årsagsforhold. Den er relativ skabende eller medskabende.

 

            4.   Når den er overdraget på evolutionære materielle skabninger, forårsager den ånden til at stræbe efter beherskelse af energi-materien gennem mægling i sindet.

 

            5.   Personligheden, selv fri for identitet, kan forene identiteten af ethvert levende energisystem.

 

            6.  Den udviser kun kvalitativ reaktion til personlighedens kredsløb i modsætning til de tre energier som fremviser både kvalitative og kvantitative reaktioner på tyngdekraft.

 

            7.   Personligheden er uforanderlig i tilstedeværelsen af forandringer.

 

            8.   Den kan give Gud en gave - helligelsen af den frie vilje til udførelsen af Guds vilje.

 

            9.   Den er kendetegnet ved moral - bevidst om relativitet i forhold til andre personer. Den skelner adfærds niveauer og udvælger særskilt imellem dem.

            10.   Personligheden er enestående, absolut enestående: Den er enestående i tid og rum; den er enestående i evigheden og i Paradiset; den er enestående ved overdragelse - der er ingen duplikater; den er enestående under ethvert øjeblik af sin eksistens; den er enestående i forhold til Gud - han gør ingen forskel til personer, men ej heller føjer han dem sammen, for de kan ikke sammenlægges - de kan sættes i forbindelse med hverandre men ikke opsummeres til en enhed. 

 

            11.   Personligheden reagerer direkte til nærværelser af anden personlighed.

 

            12.   Den er noget af de eneste som kan blive tilføjet til ånd, og illustrer således Faderens overhøjhed i forhold til Sønnen. (Sindet behøves ikke at blive tilføjet til ånd.)

 

            13.   Personligheden kan overleve jordisk død med identitet i den overlevende sjæl. Retteren og personligheden er uforanderlige; forholdet mellem dem (i sjælen) er intet andet end forandring, fortsættende evolution; og hvis denne forandring (vækst) ophører, vil sjælen ophøre.

 

            14.   Personligheden er usædvanlig bevidst om tid, og dette er noget andet end sindets eller åndens tidserkendelse.

 

 

1.   PERSONLIGHEDEN OG VIRKELIGHEDEN

 

Personligheden er overdraget af den Universelle Fader til hans skabninger som en potentiel evig gave. En sådan guddommelig gave er beregnet til at fungere på utallige niveauer og i på hinanden efterfølgende univers forhold rækkende fra de beskedne finite til de højeste absonitte, selv til grænserne af det absolutte. Personligheden virker således på tre kosmiske planer eller i tre univers faser:

 

            1.   Positionsstatus. Personligheden fungerer ligelig formålstjenstlig i lokaluniverset, i superuniverset, og i det centrale univers.

 

            2.   Hensigtsstatus. Personligheden fungerer effektivt på niveauerne af det finite, det absonitte, selv når den griber ind i det absolutte.

 

            3.   Værdistatus. Personligheden kan erfaringsmæssigt realiseres i de fremadskridende områder af det materielle, det morontielle, og det åndelige.

 

Personligheden har en perfektioneret ydeevne af kosmiske dimensioner. Den finite personlighed har tre dimensioner, og de er tilnærmelsesvis fungerende som følger:

 

            1.   Længde repræsenterer retning og arten af fremgangen - bevægelse igennem rum og i følge tid - evolution.

 

            2.   Lodret dybde omfatter de tendenser og standpunkter, der kendetegner de forskellige organismer, de varierende niveauer af selvrealisering og det generelle fænomen til at reagere til omgivelser.

 

            3.   Bredde omfatter området for koordination, forening, og selv organisering.

 

Den type af personlighed som er overdraget til de dødelige på Urantia har en potentialitet af syv dimensioner af selvudfoldelse eller personlig virkeliggørelse. Disse dimensionale fænomener er realisable som tre på det finite niveau, som tre på det absonitte niveau, og som en på det absolutte niveau. På underabsolutte niveauer kan denne syvende eller totale dimension opleves som personlighedens kendsgerning. Denne højeste dimension er et forbindende absolut, og selvom det ikke er uendelig, så er det dimensionalt potentielt for underinfinit gennemtrængning af det absolutte.

  

De finite dimensioner af personlighed har at gøre med kosmisk længde, dybde og bredde. Længde angiver betydning; dybde betyder værdi; bredde omfatter indsigt - evnen til at opleve den udfordrende bevidsthed om den kosmiske virkelighed.

  

På morontia niveauet er alle disse finite dimensioner af det materielle niveau i høj grad forøget, og visse nye dimensionale værdier kan realiseres. Alle disse forstørrede dimensionale erfaringer af morontia niveauet er på den eventyrligste måde sammenbundet med den højeste eller personligheds dimensionen gennem indflydelsen af mota og på grund af bidraget fra morontia matematikken.

  

Mange bekymringer som de dødelige oplever i deres studie af menneskets personlighed kunne undgås hvis de finite skabninger ville huske at dimensionelle niveauer og de åndelige niveauer ikke er koordineret i den erfaringsmæssige personligheds erkendelse.

 

Livet er virkelig en proces som foregår mellem organismen (selvet) og dets omgivelse. Personligheden videregiver identitets værdi og sammenhængende betydninger til denne sammenhæng mellem organisme og miljø. Således ser man, at fænomenet af stimulans-reaktion ikke blot er en ren mekanisk proces, eftersom at personligheden fungere som en faktor i den samlede situation. Det er altid sandt, at mekanismer er medfødt passive; mens organismer, ifølge deres natur er aktive.

  

Fysisk liv er en proces, der finder sted ikke så meget indeni organismen som mellem organismen og omgivelserne. Og enhver sådan proces stræber mod at skabe og etablere organiske reaktionsmønstre til sådan omgivelser. Og alle sådanne styrende mønstre har en stor indflydelse ved udvælgelse af mål.

  

Det er gennem mægling i sindet, at selvet og omgivelserne etablerer meningsfuld kontakt. Evnen og villigheden af organismen til at foretage sådanne betydningsfulde kontakter med omgivelserne (reaktion på en handlekraft) repræsenterer holdningen hos hele personligheden.

  

Personligheden kan ikke arbejde særlig godt i isolation. Mennesket er medfødt et socialt væsen; det er domineret af længsel efter tilhørsforhold. Det er bogstaveligt talt sand, ”Intet menneske lever ved sig selv.”

  

Men personlighedsbegrebet som betydningen for alt det levende og de fungerende skabninger betyder meget mere end integrering af forholdene; det betyder forening af alle virkeligheds faktorer såvel som koordinering af forholdene. Forholdene eksisterer mellem to objekter, men tre eller flere objekter frembringer et system, og sådan et system er meget mere end bare et forstørret eller kompleks forhold. Denne forskel er livsvigtig, for i et kosmisk system er de individuelle medlemmer ikke forbundet med hinanden undtagen i forhold til helheden og igennem individualiteten til helheden.

  

I den menneskelige organisme udgør summen af dens dele selvet - individualiteten - men en sådan proces har intet som helst at gøre med personligheden, som er foreneren af alle disse faktorer som de forholder sig til kosmiske virkeligheder.

  

I summen er delene sammenlagt; i systemer er delene arrangeret. Systemer er betydningsfulde på grund af organisation - positions værdier. I et godt system er alle faktorer i kosmisk position. I et dårligt system er noget enten manglende eller fortrængt - forvirret. I det menneskelige system er det personligheden som forener alle aktiviteter og til gengæld videregiver kvaliteterne af identitet og kreativitet.

 

 

 

2.   SELVET

 

Det vil være nyttigt i studie af selvet at huske;

 

1.   At fysiske systemer er underordnet.

 

2.   At intellektuelle systemer er koordineret.

 

3.   At personlighed er overordnet.

 

4.   At den iboende åndelige kraft er potentielt vejledende.

  

I alle begreber om selvet bør det anerkendes at livet som en kendsgerning kommer først, dets evaluering eller fortolkning senere. Det menneskelige barn lever først og efterfølgende tænker om sit liv. I den kosmiske ordning går indsigt forud for fremsyn.

 

Det universelle faktum, at Gud bliver menneske har for altid forandret alle meninger og ændret alle værdier af menneskets personlighed. I det sande ords betydning, indebærer kærlighed gensidig agtelse af alle personligheder, enten menneskelige eller guddommelige eller menneskelige og guddommelige. Dele af selvet kan fungere på utallige måder - tænkende, følende, ønskende - men kun de koordinerede egenskaber af hele personligheden er fokuseret i intelligens handling; og alle disse kræfter er forbundet med det dødelige sinds åndelige begavelse når et menneske ærligt og uselvisk elsker et andet væsen, menneskelig eller guddommelig.

  

Alle de dødeliges opfattelser af virkeligheden er baseret på forudsætningen af den menneskelige personligheds aktuelle eksistens; alle begreber om overmenneskelige virkeligheder er baseret på den menneskelige personligheds erfaringen af de kosmiske virkeligheder som visse tilknyttede åndelige væsener og guddommelige personligheder repræsenterer. Alting som ikke er åndeligt i menneskelig erfaring, undtagen personlighed, er et middel mod en ende. Ethvert sandt forhold mellem dødelige mennesker med andre personer - menneskelige eller guddommelige - er et formål i sig selv. Et sådan fællesskab med Guddommens personlighed er det evige mål for opstigningen i universet.

  

Besiddelsen af personlighed identificerer mennesket som et åndeligt væsen eftersom selvets enhed og personlighedens selvbevidsthed er evner af den overmaterielle verden. Selve den kendsgerning, at en dødelig materialist kan benægte eksistensen af overmaterielle virkeligheder viser sig i selve tilstedeværelsen, og antyder virkning af ånds syntese og kosmisk bevidsthed i det menneskelige sind.

  

Der eksisterer en stor kosmisk kløft mellem materie og tanke, og denne kløft er umålelig større mellem det materielle sind og den åndelige kærlighed. Bevidsthed, endnu mindre selvbevidsthed, kan ikke forklares ved hjælp af nogen teori om mekanistisk elektronisk forbindelse eller materialistiske energi fænomener.

 

Når sindet stræber hen imod virkelighed til dets yderste analyse, forsvinder materien for de materielle sanser men vedbliver stadig at være virkelig til sindet. Når åndelig indsigt stræber hen imod den virkelighed, der er tilbage efter materiens forsvinden og stræber hen imod den yderste analyse, forsvinder den også for sindet, men forståelsen kan stadig opfatte kosmiske virkeligheder og højeste værdier af en åndelig natur. I overensstemmelse hermed giver videnskab plads til filosofi, mens filosofi må overgive sig til de konklusioner, der naturligt indgår i ægte åndelig oplevelse. Tænkning overgiver sig til visdom, og visdom er forsvundet i oplyst og reflekterende gudsdyrkelse.

  

I videnskaben observerer det menneskelige selv den materielle verden; filosofi er observationen af denne observation af den materielle verden; religion, sand åndelig erfaring, er den erfaringsmæssige erkendelse af den kosmiske virkelighed observeret i observationen af alle disse relative synteser af energi materialer af tid og rum. At bygge en filosofi om universet på en eksklusiv materialisme er at ignorere det faktum at alle materielle ting i begyndelsen er undfanget som virkelige i erfaringen af den menneskelige bevidsthed. Observatøren kan ikke være det observerede forhold; evaluering kræver en vis grad af transcendens af de forhold som er evalueret.

  

Med tiden fører tænkning til visdom og visdom fører til gudsdyrkelse; i evigheden fører gudsdyrkelse til visdom, og visdom bliver til virkelighed i tankens afslutning.

  

Muligheden af en forening af det udviklende selv er iboende i kvaliteterne af dets konstituerende faktorer: de grundlæggende energier, mesterstofferne, den fundamentale kemiske overkontrol, de højeste idéer, de højeste motiver, de højeste mål, og overdragelsen af Paradisets guddommelige ånd - er hemmeligheden af selvbevidstheden i menneskets åndelige natur.

  

Formålet med kosmisk evolution er at opnå enhed af personlighed igennem tiltagende ånds dominans, vilje reaktion til undervisning og ledelse af Tankeretteren. Personlighed, både den menneskelige og overmenneskelige, er karakteriseret ved en iboende kosmisk kvalitet som kan kaldes “udvikling af dominans,” den udvidet beherskelse af både personligheden selv og dens omgivelser.

 

En opstigende, tidligere menneskelig personlighed passerer igennem to store faser af tiltagende vilje dominans over selvet og i universet:

 

            1.   Den præfinalite eller gudssøgende erfaring af forøgende selvrealisering gennem en teknik af identitets udvidelse og aktualisering sammen med kosmisk problem løsning og deraf følgende univers beherskelse.

 

            2.   Den postfinalite eller gudsåbenbarende oplevelse af skabende udvidelse af selvrealisering gennem åbenbarelse af erfaringens Højeste Væsen til de gudssøgende intelligenser som endnu ikke har opnået de guddommelige niveauer af lighed med Gud.

 

Nedstigende personligheder opnår lignende erfaringer gennem deres mange forskellige universeventyr, hvor de søger efter udvidet kvalifikation for at sikre og udføre den Højeste, den Ultimative og den Absolutte Guddoms guddommelige vilje.

 

Det materielle selv, ego-eksistensen af menneskets identitet, er afhængig igennem dets fysiske liv af den vedvarende funktion af det materielle livs befordringsmiddel, på den fortsatte eksistens af den ubalanceret ligevægt af energier og intellekt som, på Urantia har fået navnet liv. Men et selv som har overlevelsesværdi, et selv som kan transcendere oplevelsen af døden, er kun udviklet ved etablering af en potentiel overførelse af tilholdsstedet for identiteten af den udviklende personlighed, fra det forbigående livs befordringsmiddel - den materielle krop - til den mere blivende og udødelige natur af morontia sjælen og videre udover til de niveauer, hvorpå sjælen bliver gennemtrængt med, og til sidst opnår status af, ånds virkelighed. Denne nuværende overførsel fra materiel forening til morontia identificering er effektueret af oprigtighed, ihærdighed, og trofasthed fra de gudssøgende beslutninger af de menneskelige skabninger.

 

 

3.   DØDSFÆNOMENET

 

Urantianere anerkender almindeligvis kun en slags død, den fysiske standsning af livs energier; men vedrørende personligheds overlevelse så er der virkelig tre slags:

 

            1.   Åndelig (sjælens) død. Hvis og når det dødelige menneske endelig har afvist overlevelse, når Retteren og de overlevende engle i en fælles udtalelse har erklæret mennesket åndelig insolvent, morontiel bankerot, og når et sådan koordineret råd er blevet registreret på Uversa, og efter at Censorerne og deres reflekterende medarbejdere har bekræftet disse kendelser, så vil herskerne af Orvonton på dette grundlag øjeblikkelige beordre frigivelse af den iboende Ledsager. Denne frigivelse af Retteren påvirker på ingen måde de personlige eller gruppe englenes forpligtigelser, som er impliceret med dette Retter opgivet individ. Denne slags død er endelig i dens betydning uden hensyn til den midlertidige fortsættelse af de levende energier i kroppen og sindets mekanismer. Fra et kosmisk synspunkt er denne dødelige allerede død; det fortsættende liv indikerer kun bevarelsen i de kosmiske energiers materielle drivende kraft.

 

            2.   Intellektuel (sindets) død. Når de livsvigtige kredsløb af højere hjælpende tjenester er afbrudt gennem vildfarelser af intelligens eller på grund af delvis ødelæggelse af hjernens mekanisme, og hvis disse tilstande passerer et hvis kritisk punkt af uoprettelighed, frigives den iboende Retter øjeblikkelig for afgang til Divington. På universets optegnelser anses en dødelig personlighed at have mødt døden, hver gang det livsvigtige sinds kredsløb af menneskelig viljebestemt aktivitet er blevet ødelagt. Igen, dette er døden, uden hensyn til den fortsættende funktion af den levende mekanisme af den fysiske krop. Kroppen minus viljebestemt sind er ikke længere menneskelig, men afhængig af hvilken slags valg mennesket tidligere har truffet, så vil sjælen af et sådan individ kunne overleve.

 

            3.   Fysisk (kroppen og sindets) død. Når døden indhenter et menneske, forbliver Retteren i sindets citadel indtil det holder op med at fungere som en intelligens mekanisme, omkring det tidspunkt når den rytmiske livsvigtige pulsering af hjernens målbare energier ophører. Efterfølgende denne opløsning tager Retteren afsked fra det forsvindende sind, lige så uformelt som ankomsten var år tilbage, og fortsætter via Uversa til Divington.

 

Efter døden vender den materielle krop tilbage til den elementære verden fra hvilken den var udledt, men to ikke materielle faktorer af den overlevende personlighed består: Den præeksisterende Tankeretter fortsætter til Divington

med hukommelsesafskriften af den dødelige karriere; og tilbage bliver også, i skæbne beskytternes varetægt, det afdøde menneskes udødelige morontia sjæl. Disse sjælens faser og forme, disse engang kinetiske men nu statiske formularer af identitet, er absolut nødvendige til genpersonalisering på morontia verdnerne; og det er genforeningen af Retteren og sjælen som gensamler den overlevende personlighed, som genbevidstgøre jer på tidspunktet for morontia opvækkelse.

  

For dem som ikke har personlige engle beskyttere, vil gruppe vogterne trofast og effektivt udfører den samme tjeneste af identitet forvaring og personligheds genoplivelse. Englene er uundværlige til gensamlingen af personligheden.

 

Efter døden mister Retteren midlertidig sin personlighed, men ikke identitet; det menneskelige subjekt mister midlertidig sin identitet, men ikke personlighed; på morontia verdnerne genforenes begge to i evig manifestation.  En afrejst Tankeretter vender aldrig tilbage til jorden som væsenet i hvis indre den tidligere har boet; personlighed er aldrig manifesteret uden den menneskelige vilje; og aldrig efter døden vil et menneske som Retteren har forladt manifestere sin aktive identitet eller på nogen måde etablere kommunikation med de levende væsener på jorden. Sådanne sjæle uden Rettere er helt og absolut ubevidst under den lange eller korte søvn efter døden. Der kan ikke være nogen form for fremvisning af personlighed eller evne til at engagere sig i kommunikation med andre personligheder indtil efter fuldstændiggørelse af overlevelse. Dem som går til morontia verdnerne har ikke tilladelse til at sende beskeder tilbage til deres elskede. Det er et ledende princip overalt i universerne, at forbyde en sådan kommunikation under perioden af en for øjeblikket gældende dispensation.

 

 

4.   TANKERETTERE EFTER DØDEN

 

Når døden af en materiel, intellektuel eller åndelig art indtræffer, byder Retteren afsked til den dødelige vært og afrejser til Divington. Fra hovedkvartererne af lokaluniverset og superuniverset etableres en reflekterende kontakt med de tilsynsførende fra begge regeringer, og Ledsageren bliver registreret ud ved samme nummer som optog ankomsten ind i domænerne af tid.

  

På en måde som ikke helt er forstået, er de Universelle Censorer i stand til at opnå besiddelse af et resumé af det menneskelige liv som det er udformet i Retterens genpartafskrift af de åndelige værdier og morontia betydningerne af det iboende sind. Censorerne er i stand til at tilegne sig Tankeretternes version af det afdøde menneskes overlevelses karakter og åndelige kvaliteter, og al denne data, er sammen med engle optegnelserne, tilgængelig ved fremlæggelse på tidspunktet for afgørelse, angående individet. Denne information er også brugt til at bekræfte superuniversets mandater som gør det muligt for visse opstigende øjeblikkelig at påbegynde deres morontia karriere, dvs. at efter opløsning i døden at begive sig til mansoniaverdnerne forud for den formelle ophævelse af en planetarisk dispensation.

  

Efter den fysiske død, bortset fra i individer som er forflyttet direkte fra de levende, begiver den frigjorte Tankeretter sig øjeblikkelig til hjemmesfæren på Divington. Detaljerne om hvad der hænder på denne verden, i ventetiden frem til den faktiske tilsynekomst på ny af den overlevende dødelige, afhænger hovedsaglig af hvorvidt personen opstiger til mansoniaverdnerne i sin egen individuelle rettighed eller afventer en dispenserende indkaldelse af de sovende overlevende af en planetarisk tidsalder.

  

Hvis den tilknyttet dødelige tilhører en gruppe som vil blive genpersonaliseret ved afslutningen af en dispensation, så vil Retteren ikke øjeblikkelig vende tilbage til mansoniaverden af det system, hvor den tidligere tjente, men vil, alt efter valg, påbegynde en af de efterfølgende midlertidige opgaver:

 

            1.   Blive optaget i rækkerne af forsvundne Ledsagere for uåbenbaret tjeneste.

 

            2.   Blive anvist for en periode til observation af Paradisets regering.

 

            3.   Blive indskrevet i en af de mange undervisningsskoler på Divington.

 

            4.   Blive udstationeret for et tidsrum som en student observatør på en af de andre seks indviet sfærer som udgør Faderens kredsløb af Paradis verdnerne.

 

            5.   Blive anvist til budbringertjenesten for de Personaliserede Rettere.

 

            6.   Blive en tilknyttet instruktør i Divingtons skoler som er viet til undervisning af Ledsagere tilhørende jomfrugruppen.

 

            7.   Blive anvist til at udvælge en gruppe af mulige verdner, for her at gøre tjeneste, i det tilfælde, at der er en fornuftig grund til at antage at den menneskelige partner har afvist overlevelse.

 

Hvis du, og når døden rammer jer, har opnået den tredje cirkel eller et højere niveau og derfor har fået anvist en personlig skæbnebeskytter, og hvis den endelige afskrift som Retteren har fremsendt af sammendraget over overlevelseskarakteren uforbeholdent bekræftes af skæbnebeskytteren - hvis begge disse engle og Retteren i alt væsentligt er enig i ethvert punkt af deres livs optegnelser og anbefalinger - hvis de Universelle Censorer og deres reflekterende medarbejdere på Uversa bekræfter disse data og gør dette uden tvetydighed og forbehold, i så fald sender Dagenes Ældste mandatet for den avancerede status over kommunikations kredsløbet til Salvington, og således frigivet, giver domstolene hos Herskeren af Nebadon ordrer om at den overlevende sjæl øjeblikkelig skal overføres til genopstandelseshallerne på mansoniaverdnerne.

  

Hvis det menneskelige individ overlever uden forsinkelse, så vil Retteren, således er jeg blevet undervist, registrerer sig på Divington, fortsætter til den Universelle Faders tilstedeværelsen i Paradis, vende øjeblikkelig tilbage og blive omfattet af superuniversets Personaliserede Rettere og lokaluniverset af deres mandat, modtager anerkendelse af chefen for de Personaliserede Ledsagere på Divington, og passere så, straks, ind i ”realisering af identitets overførsel,”  for i den tredje periode, og på mansoniaverden at blive kaldt frem i den virkelige personlighedsform som er klargjort til modtagelse af den overlevende sjæl fra den jordiske dødelige, således som denne form er blevet projekteret af skæbnebeskytteren.

 

 

5.   OVERLEVELSE AF DET MENNESKELIGE SELV

 

Selvet er en kosmisk virkelighed hvad enten materiel, morontiel, eller åndelig. Virkeligheden af det personlige er overdragelsen af den Universelle Fader handlende i og af ham selv eller igennem hans mangfoldige repræsentanter i universet. At sige at et væsen er personlig er at anerkende den relative individualitet af sådan et væsen indenfor den kosmiske organisme. Det levende kosmos er en alt men uendelig integreret samling af virkelige enheder, som alle er relativ underkastet til skæbnen af helheden. Dem som personlige har fået den reelle mulighed for at vælge mellem at acceptere skæbnen eller at afvise den.

  

Det som kommer fra Faderen er som Faderen evigt, og det er ligeså sand om personligheden, som Gud giver af hans eget frie viljevalg, som det er om den guddommelige Tankeretter, som er et virkelig fragment af Gud. Menneskets personlighed er evig men med hensyn til identitet en betinget evig virkelighed. Siden personligheden en gang er fremkommet som en reaktion til Faderens vilje, vil personligheden opnå Guddoms skæbne, men mennesket må vælge hvorvidt eller ej det vil være til stede ved opnåelsen af en sådan skæbne. I mangel på et sådan valg, vil personligheden opnå den erfaringsmæssige Guddom direkte, blivende en del af det Højeste Væsen. Cyklussen er forudbestemt, men menneskets deltagelse deri er valgfri, personlig, og erfaringsbaseret.

 

Dødelig identitet er en forbigående tilstand i det tidsmæssige liv i universet, den er kun virkelig for så vidt som at personligheden vælger at blive et fortsættende univers fænomen. Dette er den væsentligste forskel mellem mennesket og et energisystem: Energisystemet må fortsætte, det har ingen valg; men mennesket har alt at gøre med bestemmelse af sin egen skæbne. Retteren er i sandhed vejen til Paradiset, men mennesket må selv stræbe hen imod den vej af dets egen beslutning, dets frie viljevalg.

  

Menneskelige væsener besidder kun identitet i den materielle forstand. Sådanne kvaliteter af selvet er udtrykt af det materielle sind som det fungerer i intellektets energisystem. Når det er sagt, at mennesket har identitet, så er det anerkendt at det er i besiddelse af et sinds kredsløb, som er blevet anbragt i et underordnet forhold til handlinger og valg af den menneskelige personligheds vilje. Men dette er en materiel og ren midlertidig manifestation, på samme måde som at det menneskelige embryo er et forbigående parasitisk stadium af menneskelivet. Set fra kosmisk perspektiv, fødes, lever, og dør mennesker i et relativt øjeblik af tiden; de er ikke blivende. Den dødeliges personlighed, har gennem dets eget valg styrke til at overføre dets identitets tilholdssted fra det forbigående materielle intellektuelle system til det højere morontielle sjælesystem som, i samarbejde med Tankeretteren skaber et nyt befordringsmiddel for personlighedens manifestation.

  

Det er selve denne styrke til valg, universets værdighedstegn af frie vilje skabninger, som udgør menneskets største chance og dets højeste kosmiske ansvar. Af integritet, som kendetegner den menneskelige vilje afhænger den evige skæbne af fremtidens finalit. Af oprigtigheden af den dødeliges frie vilje afhænger den guddommelige Retters evige personlighed. Af trofasthed i den dødeliges valg afhænger den Universelle Fader for virkeliggørelsen af en ny opstigende søn. Af urokkelighed og visdom af beslutninger og handlinger afhænger det Højeste Væsen for at den erfaringsbaserede udvikling skal blive aktuel.

 

Selvom de kosmiske cirkler af personlighedens vækst i sidste instans vil blive opnået, hvis, skønt uden egen fejl, tidens ulykker og den materielle tilværelse forhindrer jeres beherskelse af disse niveauer på jeres fødselsplanet, og hvis jeres intentioner og ønsker er af overlevelsesværdi, så er der udstedt forordninger om prøvetidsforlængelse. I vil blive givet yderligere tid i hvilken til at bevise jer selv.

  

Hvis der nogensinde er tvivl om tilrådeligheden af at forfremme en menneskelig identitet til mansoniaverdnerne, så vil universets regeringer uvægerlig afsige kendelse i den personlige interesse af dette individ; uden betænkelighed forfremmer de sådan en sjæl til status af et overgangsvæsen, mens de fortsætter deres observationer af den spirende morontia hensigt og det åndelige formål. På denne måde kan man være sikker på at guddommelig retfærdighed er opnået, og den guddommelige barmhjertighed er tildelt yderligere mulighed for forlængelse af dens tjeneste.

   

Regeringerne på Orvonton og Nebadon gør ikke fordring på absolut perfektion hvad angår det udførlige arbejde af den universelle plan om genpersonalisering af dødelige, men de gør gældende og gør det virkelig, at manifestere tålmodighed, tolerance, forståelse, og barmhjertig sympati. Vi taget hellere risikoen af et systemoprør end at pådrage os farerne ved at fratage en kæmpende dødelig fra nogen evolutionær verden den uendelige glæde af at forfølge den opstigende karriere.

  

Dette betyder ikke, at menneskerne vil få en anden mulighed til trods for afvisningen af den første, på ingen måde. Det betyder dog, at alle vilje skabninger vil opleve en sand mulighed for at gøre et utvivlsomt, selvbevidst og endeligt valg. Universernes suveræne dommere vil ikke fratage noget væsen for personlighedsstatus, som ikke endelig og fuldstændig har taget det evige valg; menneskets sjæl må og vil blive givet fuld og tilstrækkelig mulighed til at afsløre sin sande hensigt og virkelige formål.

  

Når de mere åndelige og kosmiske avancerede dødelige dør, begiver de sig øjeblikkelig til mansoniaverdnerne. Generelt, fungere denne bestemmelse for dem som har haft anvist personlige engle vejledere til sig. Andre dødelige kan blive tilbageholdt indtil den tid, hvor dommen af deres sag er fuldendt, hvorefter de kan begive sig til mansoniaverdnerne, eller de kan blive anvist til de sovende overlevende som vil blive genpersonaliseret i gruppe ved afslutningen af den nuværende planetariske dispensation.

 

Der er to vanskeligheder som hæmmer mine forsøg på at forklare lige specifikt hvad der sker til dig i døden, det overlevende dig som er tydelig adskilt fra den afrejsende Retter. En af disse vanskeligheder består i umuligheden af at overføre til jeres forståelsesniveau en dækkende beskrivelse af en transaktion i grænselandet af de fysiske og morontielle områder. Den anden vanskelighed er forårsaget af de restriktioner som de himmelske regeringsautoriteter af Urantia har pålagt min kommission som sandhedsåbenbarere. Der er mange interessante detaljer som kunne blive præsenteret, men jeg tilbageholder dem efter rådet fra jeres nuværende planetariske tilsynsførende. Men indenfor rammerne af min tilladelse kan jeg sige så meget som:

  

Der er noget virkeligt, noget af den menneskelige evolution, noget yderligere til den Mysterieledsager, som overlever døden. Denne nye fremkommende enhed er sjælen, og den overlever både døden af din fysiske krop og dit materielle sind. Denne essens er det fælles barn af det kombinerede liv og anstrengelser af det menneskelige dig i forbindelse med den guddommelige dig, Retteren. Dette barn af menneskelig og guddommelig herkomst udgør det overlevende element af jordisk oprindelse; det er morontia selvet, den udødelige sjæl.

  

Dette barn af varig betydning og overlevende værdi er fuldstændig ubevidst gennem perioden fra døden til genpersonalisering og er gennem hele denne ventetid i forvaring hos den serafiske skæbnebeskytter. Du vil ikke, efter døden, fungere som et bevidst væsen, indtil du opnår den nye bevidsthed, morontiabevidstheden i Satanias mansoniaverdner.

  

Ved døden er den fungerende identitet som er forbundet med den menneskelige personlighed afbrudt gennem standsning af livets bevægelse. Selvom den menneskelige personlighed transcenderer sine grundlæggende bestanddele, er den afhængig af dem for sin funktionelle identitet. Når livet ophører ødelægges de fysiske hjerne mønstre for sindets begavelse, og sindets opløsning afslutter den dødelige bevidsthed. Bevidstheden af et sådan væsen kan derefter ikke genfremstå indtil en kosmisk situation er blevet tilrettelagt som tillader den samme menneskelige personlighed til igen at fungere i forhold med levende energi.

 

Under den tid, hvor de overlevende dødelige overføres fra deres oprindelse verden til mansoniaverdnerne, uanset om de oplever personligheds sammenføjning i den tredje periode eller opstiger på tidspunktet for gruppe genopstandelse, så er optegnelsen af personlighedens sammensætning trofast bevaret af ærkeenglene på deres verdner for specielle aktiviteter. Disse væsener er ikke vogtere af personligheden (som engle beskytterne er for sjælen), men ikke desto mindre er det sandt at enhver identificerbar faktor af personlighed er effektivt opbevaret under opsyn af disse pålidelige forvaltere for dødelig overlevelse. Med hensyn til det nøjagtige opholdssted af dødelig personlighed under den mellemliggende tid mellem død og overlevelse, kender vi det ikke.

  

Den situation som gør genpersonalisering mulig er tilvejebragt i genopstandelseshallerne på morontia modtagelsesplaneterne i et lokalunivers. Her i disse kamre for sammenføjning af liv tilvejebringer den tilsynsførende autoritet det forhold af univers energi - morontiel, mentalt, og åndelig - som gør genbevidstgørelse mulig af de sovende overlevende. Den fornyede samling af de grundlæggende dele af en engang materiel personlighed indebærer:

 

            1.   Fremstilling af en egnet form, et morontia energi mønster, i hvilken den nye overlevende kan få kontakt med den ikke åndelige virkelighed, og indeni hvilken morontia varianten af det kosmiske sind kan være i kredsløb.

 

            2.   Retterens tilbagevenden til den ventende morontia skabning. Retteren er den evige kustode af din opstigende identitet; din Ledsager er den absolutte sikkerhed for at du selv og ingen andre vil optage den morontia form som er skabt til din personligheds opvågnen. Retteren vil være til stede ved din fornyet personligheds samling for endnu engang at tage rollen som Paradis vejleder til dit overlevende selv.

 

            3.   Når disse forudsætninger for genpersonalisering er blevet samlet, overdrager engle kustoden af den slumrende udødelige sjæls potentialiteter, med assistance fra utallige andre kosmiske personligheder, denne morontia enhed på og i den ventende morontielle sinds og krops form, samtidig med at hun betror dette evolutionære barn af den Højeste til evig forening med den ventende Retter. Dette afslutter genpersonaliseringen, fornyet samling af hukommelse, indsigt, og bevidsthed - identiteten.

  

Kendsgerningen af genpersonaliseringen består i, at det opvågnende menneskelige selv får styr på morontia fasens omsluttende kredsløb af det nyligt adskilte kosmiske sind. Personligheden som fænomen er afhængig af selvets identitets reaktion i forhold til univers livets fortsættelse; og dette kan kun ske gennem mægling i sindet. Selvet fastholdes til trods for en vedvarende forandring i alle de faktorer som selvet består af; i det fysiske liv er forandringen gradvis; ved døden og ved genpersonalisering er forandringen pludselig. Den sande virkelighed om hele selvet (personlighed) er at kunne fungere reagerende til forholdene i universet i kraft af den uophørlige forandring af dets bestanddele; stagnation fører til den uundgåelige død. Menneskelivet er en endeløs forandring af de livsfaktorer som forenes af stabiliteten i den uforanderlige personlighed.

  

Når du derfor vågner op i Jerusems mansoniaverdnerne, vil du være så forandret, den åndelige forvandling vil være så stor, at var det ikke for din Tankeretter og din skæbnebeskytter, som så fuldstændig forbinder dit nye liv i de nye verdner med dit gamle liv fra den første verden, ville du som det første have svært ved at forbinde den nye morontia bevidsthed med den genoplivet hukommelse fra din tidligere identitet. Uanset fortsættelsen af det personlig selv, så vil meget af det dødelige liv først synes at være en utydelig og tåget drøm. Men tiden vil afklare mange dødelige tankeassociationer.

 

Tankeretteren vil kun genkalde og opregne for dig de minder og erfaringer som er en del af og væsentlig for, din univers karriere. Hvis Retteren har deltaget i udviklingen af noget i det menneskelige sind, så vil disse værdifulde erfaringer overleve i Retterens evige bevidsthed. Men meget fra dit tidligere liv og dets hukommelse, har hverken åndelig betydning eller morontia værdi, vil forsvinde med den materielle hjerne; meget af den materiel erfaring vil forsvinde som det engangsstillads, som, efter at have hjulpet dig som en bro over til morontia niveauet, ikke længere tjener noget formål i universet. Men personlighed og forholdene mellem personlighederne er aldrig stilladser; de dødeliges hukommelse af personlige forhold har kosmisk værdi og vil bestå. I mansoniaverdnerne vil du genkende og være kendt, og mere, vil du huske, og blive husket af, dine engang medarbejdere i det korte men interessante liv på Urantia.

 

 

6.   MORONTIA SELVET

 

På samme måde, som en sommerfugl kommer til syne fra larve stadiet, således vil de sande personligheder af menneskelige væsener komme til syne på mansoniaverdnerne, for første gang åbenbaret adskilt fra deres tidligere materielle kød. Morontia karrieren i lokaluniverset har at gøre med den fortsatte ophøjelse af personlighedens mekanisme fra det begyndende morontia niveau af sjæle eksistens op til det endelige morontia niveau af fremadskridende åndelighed.

  

Det er vanskeligt at vejlede dig vedrørende din morontia personlighedsform for din lokalunivers karriere. Du vil blive udstyret med morontia mønstre, der tillader manifestation af personlighed, og disse er investeringer som, i sidste analyse, er udover din forståelse. Sådanne forme, selvom de er ganske virkelige, er ikke energi mønstre af en materiel orden som du på nuværende tidspunkt forstår. De tjener imidlertid det samme formål på lokaluniversets verdner som din materielle krop gør på planeterne for menneskelig fødsel.

  

I en vis udstrækning, så er tilsynekomsten af den materielle kropsform reagerende til karakteren af personligheds identiteten; den fysiske krop afspejler, i begrænset grad, noget af den iboende natur af personligheden. Endnu mere gør morontiaformen. I det fysiske liv, kan dødelige udvendig være smukke, skønt indvendige grimme; i morontia livet, og i stigende grad på dets højere niveauer, vil personlighedsformen forandre sig direkte i overensstemmelse med den indre persons natur. På det åndelige niveau, begynder den ydre form og indre natur at nærme sig komplet identificering, som vokser mere og mere perfekt på højere og højere åndelige niveauer.

 

I morontia stadiet er den opstigende dødelige udstyret med Nebadon modifikationen af den kosmiske sinds begavelse fra Mesterånden af Orvonton. Det dødelige intellekt, som sådan, er gået til grunde, er ophørt med at eksistere som en fokuseret univers eksistens adskilt fra den Skabende Ånds udifferentieret sindskredsløb. Men betydningerne og værdierne af det dødelige sind er ikke gået til grunde. Visse faser af sindet er fortsat i den overlevende sjæl; visse erfaringsbaseret værdier fra det tidligere menneskelige sind er fastholdt af Retteren; og der forefindes i lokaluniversets optegnelser af det menneskelige liv som det blev levet i kødet, sammen med visse levende registreringer i de utallige væsener, som har noget at gøre med den endelige evaluering af den opstigende dødelig, væsener der spænder fra engle til Universale Censorer og formodentlig udover til den Højeste.

  

Vilje skabninger kan ikke eksistere uden sind, men det består til trods for tabet af det materielle intellekt. I tiden umiddelbart efterfølgende overlevelse, er den opstigende personlighed i vid udstrækning vejledt af de karaktermønstre som er arvet fra det menneskelige liv og af den netop fremkommende påvirkning af morontia mota. Disse vejledninger til mansonia adfærd fungerer acceptabel i de tidlige faser af morontia livet og inden fremkomsten af morontia viljen som en fuldt udbygget forsætlig vilje udtryk af den opstigende personlighed.

  

Der er ingen indflydelse i lokaluniversets karriere som er sammenlignelig til de syv hjælpende sinds-ånder fra menneskelig eksistens. Morontia sindet må udvikle sig ved direkte kontakt med det kosmiske sind, eftersom at dette kosmiske sind er blevet omformet og oversat af den skabende kilde til lokaluniversets intellekt - den Guddommelige Minister.

 

Dødelige sind er før døden, selvbevidst uafhængig af Retterens tilstedeværelse; sind som betjenes af hjælpende sindsånder behøver kun det tilknyttet materie og energi mønster for at kunne virke. Morontiasjælen, værende over de hjælpende sindsånder, bevarer ikke selvbevidsthed uden Retteren, når den materielle sinds mekanisme er frataget. Denne udviklende sjæl, besidder imidlertid en permanent karakter, der er udledt fra beslutningerne af dets tidligere forbundet hjælpende sindsånd, og denne karakter bliver den aktive hukommelse, når mønstret derfra er fyldt med energi af den tilbagevendende Retter.

  

Vedvarende hukommelsen er bevis for at selvets oprindelige identitet bevarer; det er afgørende for den fuldstændige selvbevidsthed om personlighedens fortsættelse og ekspansion. De dødelige, som opstiger uden Rettere er afhængige af instruktionen fra engle medarbejdere for en rekonstruktion af den menneskelig hukommelse; i alle andre henseender er morontia sjælen i de Åndefusionerede dødelige ikke begrænset. Hukommelsesmønstret er bevaret i sjælen, men dette mønster kræver tilstedeværelsen af den tidligere Retter for at kunne blive øjeblikkelig selvrealiseret som fortsættende hukommelse. Uden Retteren, ville det kræve betydelig tid for den dødelige overlevende til at genudforske og lære, at generobre, hukommelses bevidsthed af betydninger og værdier fra en tidligere eksistens.

  

Sjælens overlevelses værdi afspejler trofast både de kvalitative og de kvantitative handlinger og motivationer fra det materielle intellekt, det tidligere tilholdssted for selvets identitet. I valget af sandhed, skønhed, og godhed, påbegynder det dødelige sind dets præmorontia univers karriere under formynderskab af de syv hjælpende sindsånder forenet under styringen af visdomsånden. Derefter, ved færdiggørelsen af de syv cirkler af præmorontia færdigheder, påbegyndes sammenlægningen af morontia sindets begavelse ovenpå de hjælpende sindsånder, dette initierer den præåndelige eller morontia karriere for lokaluniversets fremgang.

 

Når et væsen forlader sin fødselsplanet, efterlader han de hjælpende sindsånders tjeneste bag sig og bliver udelukkende afhængig af morontia intellekt. Når en opstigende forlader lokalunivers, så har han opnået det åndelige niveau for eksistens, værende passeret udover morontia niveauet. Dette nye fremkommende åndelige væsen bliver så afstemt med den direkte tjeneste af det kosmiske sind af Orvonton.

 

 

7.   FUSION MED RETTEREN

 

Fusion med Retteren tildeler personligheden evige aktualiteter som tidligere kun var potentielle. Blandt disse nye evner kan nævnes; fastgørelse af guddommelig kvalitet, erfaringer og hukommelse fra fortidens evighed, udødelighed, og en fase af egenskabsbestemt potentiel absoluthed.

  

Når din jordiske løbebane i den midlertidige form er færdig, vil du vågne op på kysten af en bedre verden, og du vil endelig blive forenet med din trofaste Retter i en evig omfavnelse. Denne fusion udgør mysteriet om at gøre Gud og menneske et, mysteriet om den finite skabnings evolution, og det er evigt sandt. Fusionen er den hellige sfære Ascendingtons hemmelighed, og intet væsen, undtagen dem som har erfaret fusion med Guddommens ånd, kan forstå den sande betydning af de virkelige værdier, der forener når identiteten af en skabning fra tiden bliver for evigt et med Paradisguddommens ånd.

  

Fusion med Retteren er sædvanligvis gennemført mens den opstigende er bosiddende indeni deres lokale system. Det kan ske på fødselsplaneten som en transcendens af den naturlige død; det kan finde sted på enhver af mansoniaverdnerne eller på systemets hovedkvarter; det kan endda blive udsat indtil tidspunktet for dit ophold i konstellationen; eller, i specielle tilfælde, så vil det ikke blive fuldendt indtil den opstigende befinder sig på lokaluniversets hovedstad.

  

Når fusionen med Retteren er blevet gennemført, så er der ikke længere nogen fremtidig fare for den evige karriere af sådan en personlighed. Himmelske væsener er testet gennem en lang erfaring, men dødelige passerer igennem en relativ kort og intensiv testning på de evolutionære og morontielle verdener.

  

Fusion med Retteren finder aldrig sted indtil superuniversets mandat har afgjort at den menneskelige natur har taget et endelig og uigenkaldelig valg for den evige karriere. Dette er en engang autorisation, som når den er udstedt, udgør den tilladte bemyndigelse for den fusioneret personlighed til endelig at forlade lokaluniversets område for derefter at begive sig til superuniverset hovedkvarter, fra hvilket punkt tidens pilgrim, i den fjerne fremtid, vil blive serafomsluttet for den lange flyvetur til centraluniverset Havona og det Guddommelige eventyr.

 

På de evolutionære verdner, er selvet materiel; det er en ting i universet og som sådan er omfattet af loven om materiel eksistens. Det er et faktum af tiden og det reagerer til omskiftelserne derfra. Overlevelses beslutninger skal formuleres her. I morontiastadiet er selvet blevet en ny og mere varig univers virkelighed, og dets fortsatte vækst er baseret på dets tiltagende tilpasning til sindet og ånds kredsløbene af universerne. Overlevelses beslutninger bliver nu bekræftet. Når selvet opnår det åndelige niveau, så er det blevet en sikker værdi i universet, og denne nye værdi er baseret på det faktum, at overlevelses beslutninger er blevet taget, og dette faktum har været bevidnet ved evig fusion med Tankeretteren. Efter at have opnået status af en sand universværdi, bliver skabningen potentiel frigivet for at søge efter den højeste universværdi - Gud.

 

Sådanne fusionerede væsener er tofoldige i deres univers reaktioner. De er uafhængige morontia individer ikke ulig engle, og de er væsener som potentielt tilhører Paradisfinaliternes klasse.

  

Men det fusionerede individ er virkelig en personlighed, et væsen, hvis enhed trodser alle forsøg på analyse af nogen intelligens i universerne. Efter således at have passeret gennem alle lokaluniversernes domstole fra den laveste til den højeste, uden at nogen har været i stand til at identificere mennesket eller Retteren, den ene adskilt fra den anden, vil du til sidst blive bragt for den Suveræne af Nebadon, din Fader i lokaluniverset. Og der, ved hånden af selve det væsen hvis skabende faderskab i dette univers af tid har gjort realiteten af dit liv mulig, vil du blive bevilliget de akkreditiver som endelig berettiger dig til at fortsætte på din karriere i superuniverset i din søgen efter den Universelle Fader.

  

Har den triumferende Retter vundet personlighed ved den storslået tjeneste til menneskeheden, eller har det tapre menneske opnået udødelighed gennem ærlige anstrengelser for at opnå lighed med Retteren? Det er hverken det ene eller det andet; men sammen har de begge to opnået udviklingen af et medlem af en af den Højestes enestående klasser af opstigende personligheder, en som altid vil blive fundet nyttig, trofast, og effektiv, en kandidat for yderligere vækst og udvikling, en der altid stræber opad og aldrig afbryder den himmelske opstigning indtil de syv kredse af Havona er blevet gennemkrydset og den daværende sjæl af jordisk oprindelse står i ærværdig anerkendelse foran Faderens virkelige personlighed i Paradiset.

  

Gennem hele denne storslået opstigning er Tankeretteren den guddommelige garanti for fremtiden og den fuldstændige åndelige stabilisering af den opstigende dødelig. I mellemtiden, vil tilstedeværelse af den dødeliges frie vilje yde Retteren en evig kanal for frigørelse af den guddommelige og infinite natur. Nu er disse to identiteter blevet en; ingen begivenhed i tiden eller fra evigheden kan nogensinde mere adskille mennesket og Retteren; de er uadskillelige, evigt fusioneret.

 

På Retter fusionerede verdner er Mysterieledsagerens skæbne identisk med den opstigende dødeliges - Finalitkorpset i Paradiset. Hverken Retteren eller den dødelige kan opnå dette enestående mål uden det fulde samarbejde og trofaste hjælp fra den anden. Dette ekstraordinære fællesskab er et af de mest altopslugende og forbløffende af alle de kosmiske fænomener under denne universtidsalder.

  

Fra tiden før fusionen med Retteren er den opstigendes status den af evolutionær skabning. Det menneskelige medlem var den første til at nyde personlighed og, derfor, har højere rang end Retteren i alle sager vedrørende genkendelse af personligheden. Paradisets hovedkvarterer for dette fusionerede væsen er Ascendington, og ikke Divington, og denne enestående kombination af Gud og menneske rangerer som en opstigende dødelig hele vejen op til Finalitkorpset.

  

Når først Retteren er fusioneret med en opstigende dødelig, så er Retterens nummer slettet fra superuniversets optegnelser. Hvad der sker med optegnelserne på Divington, ved jeg ikke, men jeg formoder at registreringen af Retter er flyttet til de hemmelige cirkler i Grandfandas indre retssale, den øverste fungerende for Finalitkorpset.

  

Med Retternes fusion har den Universelle Fader fuldført sit løfte om at give sig selv i gave til sine materielle skabninger; han har opfyldt løftet, og fuldendt planen, af den evige overdragelse af guddommelighed til menneskeheden. Nu begynder de menneskelige forsøg på at realisere og virkeliggøre de ubegrænsede muligheder som er iboende i det himmelske partnerskab med Gud, som netop er blevet en kendsgerning.

 

Den nuværende kendte skæbne for overlevende dødelige er Finalitkorpset i Paradiset; dette er også målet for alle Tankerettere som bliver forbundet i evig forening med deres dødelige kammerater. På nuværende tidspunkt arbejder Paradisfinaliterne i mange foretagender overalt i det store univers, men vi formoder alle, at de vil have andre og endnu flere himmelske opgaver at udføre i den fjerne fremtid efter at de syv superuniverser er blevet etableret i lys og liv, og når den finite Gud så til sidst fremkommer fra mysteriet som nu omgiver denne Højeste Guddom.

  

Du er i en vis udstrækning blevet instrueret om organisationen og personalet fra centraluniverset, superuniverserne, og i lokaluniverserne; du har fået noget at vide om karaktererne og oprindelse af nogle af de forskellige personligheder som nu hersker i disse vidtstrakte skabelser. Du er også blevet informeret om, at der foregår en organisering af umådelige galakser i universer langt udover periferien af det store univers, i det første ydre rum niveau. Det er også blevet antydet i forløbet af disse beretninger at det Højeste Væsen vil åbenbare sin uafsløret tredje funktion i disse på nuværende tidspunkt ikke kortlagte regioner af ydre rum; og du er også blevet fortalt at finaliterne fra Paradiskorpset er de erfaringsmæssige børn af den Højeste.

  

Vi tror, at de dødelige, som er fusioneret med Retteren, sammen med deres finalit medarbejdere, er bestemt til at fungere i en eller anden sammenhæng i administrationen af universerne fra det første ydre rum niveau. Vi har ikke den ringeste tvivl om, at disse enorme galakser i rette tid vil blive beboede universer. Vi er ligeså overbeviste om, at der blandt administratorerne derfra vil være Paradisfinaliter, hvis natur er den kosmiske konsekvens af fusionen af skabning og Skaber.

  

Sikken et eventyr! Sikken en romantisk historie! En gigantisk skabelse som vil være administreret af den Højestes børn, disse personaliserede og humaniserede Rettere, disse tilrettede og eviggjorte dødelige, disse mystiske kombinationer og evige foreninger af det højest kendte manifestation af essensen af den Første Kilde og Center og den laveste form for intelligent liv som er i stand til at forstå og opnår den Universelle Fader. Vi forestiller os at sådanne fusionerede væsener, sådanne partnerskaber mellem Skaberen og skabning, vil blive fortrinlige herskere, mageløse administratorer, og forstående og sympatiske vejledere af nogle og alle former for intelligent liv som vil komme til at eksistere i alle disse fremtidige universer fra det første ydre rum niveau.

 

Sandt er det, at I dødelige er af jordisk, dyrisk oprindelse; jeres legeme er virkelig støv. Men hvis I rent faktisk vil, hvis I virkelig ønsker, sikkert er det, at arven fra tiderne er jeres, og I vil en dag tjene over alt i universerne i jeres sande karakter - som børn af den Højeste Gud af erfaring og som guddommelige sønner af Paradisfaderen til alle personligheder.

 

 

 [Præsenteret af en Enlig Budbringer fra Orvonton.]




Back to Top