(UF-DAN-001-2017-1)



 Download Copyright © Urantia Foundation

URANTIA BOGEN

 

                     

KAPITEL 48

 

 

MORONTIALIVET

 

GUDERNE kan ikke forandre - i det mindste gør de det ikke - et væsen med grov animalsk natur til en perfektioneret ånd gennem nogen mystisk handling af kreative magi. Når Skaberne ønsker at producere perfekte væsener, gør de det med en direkte og oprindelig skabelseshandling, men de forpligter sig aldrig i et skridt, at forvandle materielle væsener med oprindelse i dyreriget til perfekte væsener.

                     

Morontialivet som strækker sig over de forskellige stadier af livsforløbet i lokaluniverset udgør den eneste mulige måde for materielle dødelige til at nå frem til åndeverdens tærskel. Hvilken magi kunne døden, den naturlige opløsning af den materielle krop, indeholde for at et sådan enkelt skridt umiddelbart skulle forandre det dødelige og materielle sind til en udødelig og perfekt ånd? Sådanne overbevisninger er kun uvidende overtro og tiltalende fabler.

                     

Altid, ligger denne morontiaovergang mellem den dødelige tilstand og overlevende menneskevæseners senere åndestatus. Dette mellemliggende trin i den fremadskridelse som sker i universet fremviser betydelige forskelligheder i forskellige lokale skabelser, men dets hensigt og formål er overalt det samme. Ordningen i mansonia- og de højere morontiaverdner i Nebadon er ganske typiske for de morontielle overgangsregimer i denne del af Orvonton.

 

 

1.  MORONTIAMATERIALER

 

Morontiaverdnerne er lokaluniversets forbindelsessfærer mellem det materielle og åndelige niveau i væsenernes eksistens. På Urantia har man kendt til dette morontialiv lige siden Planetprinsens tidlige dage. Fra tid til anden har dødelige fået undervisning om denne overgangstilstand, og tanken har, i forvredet form, fundet en plads i nutidens religioner.

                     

Morontiasfærerne udgør overgangsfaserne i de dødeliges opstigning gennem progressionsverdnerne i lokaluniverset. Kun de syv verdener som omgiver finaliternes sfære i lokalsystemet kaldes mansoniaverdner, men alle seksoghalvtreds af systemets overgangsboliger sammen med de højere sfærer omkring konstellationerne og univershovedkvarteret kaldes morontiaverdner. Disse skabelser deler den fysiske skønhed og morontielle storhed som findes på de lokale universers hovedkvarterssfærer.

                     

Alle disse verdener er arkitektoniske sfærer, og de har lige nøjagtig det dobbelte antal grundstoffer sammenlignet med de udviklende planeter. Disse verdener konstrueret på bestilling har ikke kun rigeligt med tunge metaller og krystaller, da de har hundrede fysiske grundstoffer, men har ligeledes nøjagtig et hundred former af en unik energiorganisation kaldet morontiamateriale. De Ledende Fysiske kontrollere og Morontiastyrkens Vejledere kan således modificere kredsløbet i materiens primære enheder og samtidig transformere disse energiassociationer således at der skabes denne nye substans.

 

De første tiders morontialiv i lokalsystemet er meget lignende livet i jeres nuværende materielle verden, men det bliver mindre fysisk og mere sandt morontielt i konstellationernes studieverdener. Og efterhånden som du avancerer til Salvingtons sfærer opnår du i stigende grad åndelige niveauer.

                     

Morontiastyrkens Vejledere kan frembringe en forening af materielle og åndelige energier og organiserer derved en materialiseret morontiaform som er modtagelig for et tillæg i form af en kontrollerende ånd. Under din rejse gennem morontialivet i Nebadon vil disse tålmodige og dygtige Morontiastyrkens Vejledere efterhånden forsyne dig med 570 morontiakroppe, som hver og en repræsenterer en fase i din trinvise forvandling. Fra det tidspunkt, hvor du forlader de materielle verdener til du er udnævnt som en første stadiets ånd i Salvington undergår du lige akkurat 570 separate og opstigende morontiaforandringer. Otte af disse indtræffer i systemet, enoghalvfjerds i konstellationen og 491 under opholdet på sfærerne i Salvington.

                     

Under den tid hvor du lever de dødeliges kødelige liv lever den guddommelige ånd i dig, næsten som noget adskilt for sig selv - i virkeligheden er mennesket blevet accepteret af den Universelle Faders overdraget ånd. Men i morontialivet bliver ånden en virkelig del af din personlighed, og efterhånden som du undergår de 570 trinvise forvandlinger stiger du fra den materielle til den åndelige væsenlivets tilstand.

 

Paulus lærte om morontiaverdnernes eksistens og morontiamaterialets virkelighed, for han skrev: ”De har i himlen et bedre og mere holdbart materiale.” Og disse morontiamaterialer er virkelige, konkrete, som i ” byen hvis grundvolde, hvis bygmestre og skabere er Gud.” Og hver og en af disse storartede sfærer er ”et bedre land, nemlig et himmelsk.”

 

 

2.   MORONTIASTYRKENS VEJLEDERE

 

Disse unikke væsener er udelukkende beskæftiget med tilsynet over de aktiviteter som repræsenterer en funktionel kombination af åndelig og fysisk eller semimaterielle energier. De helligere sig udelukkende til at betjene de morontielle fremskridt. Ikke så meget for at tjene de dødelige, men snarere for at tilpasse overgangsomgivelserne til de fremadskridende morontiavæsener. De er Morontiastyrkens kanaler som opretholder overgangsverdnernes morontiafaser og forsyner dem med energi.

                     

Morontiastyrkens Vejledere er efterkommere til et lokalunivers Moderånd. De er ganske standardiserede i deres udformning selv om de adskiller sig noget i deres natur i de forskellige lokale skabelser. De skabes for deres specifikke funktioner og behøver ingen uddannelse førend de påtager sig deres ansvarsopgaver.

                     

De første Morontiastyrkens Vejledere skabes samtidig med at den første dødelig overlevende ankommer til en af de første mansoniaverdner i lokaluniverset. De skabes i grupper på tusind som klassificeres som følger:

 

                      1.   Kredsløbsregulatorerne            400

 

                      2.   System Koordinatorerne          200

 

                      3.   Planetariske Beskyttere        100

 

                      4.   Kombinerede Kontrollere       100

 

                      5.   Forbindelsesstabilisatorer       100

 

                      6.   Udvælgende Sorterere              50

 

                      7.   Tilknyttende Registratorer        50

 

Styrkevejlederne tjener altid i deres fødselsunivers. De ledes udelukkende af Universsønnens og Universåndens forenet åndeaktivitet men er i øvrigt en helt selvstyrende gruppe. De opretholder hovedkvarter i den første mansoniaverden i hvert lokalsystem, og de arbejder i tæt forbindelse med både de fysiske kontrollere og seraferne men fungerer i deres egen verden, når det gælder energimanifestation og åndeanvendelse.

                     

De fungerer blandt andet også som midlertidige forordnede ministre i forbindelse med overmaterielle fænomener i de evolutionære verdner. Men de tjener sjældent på beboede planeter; ej heller arbejder de i superuniversets højere uddannelsesverdner, men synes hovedsagelig helliget til overgangsregimet for morontiel fremgang i et lokalunivers.

 

                      1.   Kredsløbsregulatorerne. Dette er de unikke væsener, som koordinerer fysisk og åndelig energi og regulerer dens strømme til morontiasfærernes adskilte kanaler; og disse kredsløb er eksklusivt planetariske, begrænset til en eneste verden. Morontiakredsløbene adskiller sig fra og kompletterer både fysiske og åndelige kredsløb i overgangsverdnerne, og der kræves millioner af disse regulatorer for energiforsyningen alene i et sådan mansoniaverdenssystem som Satanias.

 

Kredsløbsregulatorerne iværksætter ændringer i materielle energier, som gør dem til genstand for kontrol og regulering af deres medarbejdere. Disse væsener er morontia styrkegeneratorer samt kredsløbsregulatorer. Meget som en dynamo tilsyneladende genererer elektricitet ud af atmosfæren, så ser disse levende morontiadynamoer ud til overalt at omdanne rummets energier til de materialer, som morontiavejlederne væver ind i organerne og livets aktiviteter for de opstigende dødelige.

 

                      2.   Systemkoordinatorerne. Eftersom at hver morontiaverden har sin egen form for morontiaenergi er det meget svært for mennesker at visualisere disse sfærer. Men på hver ny overgangssfære finder de dødelige at plantelivet og alt andet som tilhører morontiatilværelsen gradvis er modificeret for at modsvare de opstigende overlevendes tiltagende åndeliggørelse. Eftersom at energisystemet i hver verden på denne måde er individualiseret virker disse koordinatorer for at harmonisere og blande disse forskellige styrkesystemer til en fungerende enhed for de sfærer som hører sammen i hver særskilt gruppe.

                     

De opstigende dødelige bevæger sig gradvis fremad fra det fysiske til det åndelige, når de avancerer fra en morontiaverden til en anden; deraf nødvendigheden af at stille til rådighed en stigende skala af morontiasfærer og en stigende skala af morontiakroppe.

                     

Når de opstigende i en mansoniaverden går videre fra en sfære til en anden, bliver de leveres af transportseraferne til modtagerne blandt systemkoordinatorerne i den højere verden. Her i disse enestående templer i centrum af de halvfjerds udstrålende fløjbygninger, hvori der findes lignende overgangskamre som opstandelseshallerne i den første modtagelsesverden for dødelige af jordisk oprindelse, udføres de nødvendige forandringer i væsenformen dygtigt af systemkoordinatorerne.

Disse første forandringer i morontiaformen kræver omkring syv dage af standard tid for deres udførelse.

 

                      3.   De planetariske beskyttere. Fra mansoniasfærerne op til universets hovedkvarter står hver morontiaverden - når det gælder morontiaanliggender under beskyttelse af halvfjerds vogtere. De udgør det lokale planetariske råd med højeste morontiaautoritet. Dette råd bevilliger materiale for morontiaformen til alle opstigende væsener som lander på sfærerne og godkender de forandringer i væsenformerne, hvilket gør det muligt for en opstigende at gå videre til følgende sfære. Efter at mansoniaverdnerne er gennemgået overføres du fra en fase af morontialivet til en anden uden at skulle give afkald på bevidstheden. Bevidstløshed medfølger kun de første metamorfoser og de senere overføringer fra et univers til et andet og fra Havona til Paradiset.

 

                      4.   De kombinerede Kontrollere. Et af disse højst mekaniske væsener er altid stationeret i midten af hver administrativ enhed i en morontiaverden. En kombineret kontroller er følsom for og virker med fysiske, åndelige og morontielle energier, og der er altid forbundet med dette væsen to systemkoordinatorer, fire kredsløbsregulatorer, en planetarisk vogter, en forbindelsesstabilisator og enten en tilknyttende registrator eller en udvælgende sortere.

 

                      5.   Forbindelsesstabilisatorerne. Disse er dem som regulerer morontiaenergien i forbindelse med de fysiske kræfter og åndekræfterne i den omhandlende verden. De gør det muligt at forvandle morontiaenergi til morontiamateriale. Hele morontiaorganisationens eksistens er afhængig af stabilisatorerne. De sænker energiens omløbshastighed til det punkt, hvor en fysikalisering kan ske. Jeg har imidlertid ingen udtryk som jeg kan anvende for at sammenligne eller illustrere disse væseners virksomhed. Den ligger helt udenfor menneskets forestillingsevne.

 

                      6.   De udvælgende sorterere. Da du går videre fra en klasse eller fase i en morontiaverden til en anden må du stemmes om eller tones ind på forhånd, og det er disse udvælgende sorterers opgave at holde dig progressivt synkroniseret med morontialivet.

                     

Selv om de grundlæggende morontiaforme af liv og materie er identiske fra den første mansoniaverden til den sidste overgangssfærer i universet, findes der en funktionel fremgang som gradvis strækker sig fra det materielle til det åndelige. Din tilpasning til denne grundlæggende ensartethed men efter hinanden avancerede og åndeliggørende skabelse sker ved denne udvælgende omstemning. En sådan justering i personlighedsmekanismen er ensbetydende med en ny skabelse, uanset at du bibeholder samme morontiaskikkelse.

                     

Du kan gentagende gange indstille dig til test hos disse eksaminatorer, og så snart du fremviser tilstrækkelig åndelig fremgang attestere de med glæde din avancerede status. Disse progressive forandringer medfører ændrede reaktioner i forholdene til morontiaomgivelserne, såsom ændringer i behovet af føde og talrige andre personlige vaner.

                     

De udvælgende sorterere er også til stor hjælp ved grupperingen af morontia personligheder med henblik på studier, undervisning og andre projekter. De har en naturlig evne til at angive, hvem der midlertidigt fungerer bedst sammen.

 

                      7.   De tilknyttende registratorer. Morontiaverden har sine egne kronikører, som tjener sammen med åndekronikørerne som vejleder og vogter af register og andre data som er hjemmehørende i morontiaskabelserne. Morontiaregistrene er tilgængelig for alle klasser af personligheder.

                     

Alle morontielle overgangsriger er lige tilgængelig for materielle væsener som åndelige væsener. Som morontia fremadskridende forbliver du i fuld kontakt med den materielle verden og med materielle personligheder samtidig med at du i stigende grad kan skelne åndelige væsener og omgås med dem; og når du lægger morontiaregimet bag jer, har du set alle klasser af ånder med undtagelse for nogle få af de højere typer, såsom de Enlige Budbringere.

 

 

3.   MORONTIALEDSAGERNE

 

Disse værter i mansonia- og morontiaverdnerne er efterkommere til Moderånden i et lokalunivers. De skabes under tidsaldrenes gang i grupper på et hundrede tusinde individer, og i Nebadon findes der for nuværende over halvfjerds milliarder af disse unikke væsener.

                     

Morontialedsagerne er uddannet for tjeneste af Melkisedekerne på en speciel planet nær Salvington; de gennemgår ikke Melkisedekernes centrale skoler. Deres tjenester strækker sig fra systemets laveste mansoniaverdener til Salvingtons højeste studieverdener, men de træffes sjældent i de beboede verdner. De tjener under det generelle tilsyn af Guds Sønner og under direkte ledelse af Melkisedekerne.

                     

Morontialedsagerne opretholder titusinde hovedkvarterer i et lokalunivers - i hver og et af de første mansoniaverdner i lokalsystemet. De er næsten helt en selvstyrende klasse, og det er i almindelighed en intelligent og loyal gruppe af væsener, men nu og da, i forbindelse med visse uheldige himmelske omvæltninger, er det kendt, at de er faret vild. Tusindvis af disse nyttige væsener blev tabt under tiderne for Lucifers oprør i Satania. Jeres lokalsystem har nu sin fulde kvote af disse væsener, da tabet fra Lucifers oprør for nylig er blevet erstattet.

 

Der findes to slags adskilte typer af morontialedsagere; den ene er aktiv, den anden tilbageholdende, men ellers er de ens i status. De er ikke kønsvæsener, men de manifesterer en rørende smuk hengivenhed for hinanden. Og selv om det næppe kan siges at de danner par i materiel (menneskelig) betydning er de blandt alle tilværelsens væsener meget tæt beslægtet med mennesket. Mellemvæsener i verdnerne er jeres nærmeste slægtninge; derefter kommer morontiakeruberne og efter dem Morontialedsagerne.

                     

Disse ledsagere er rørende hengivne og charmerende selskabelige væsener. De besidder en klar særskilt personlighed, og når du træffer dem i mansoniaverdnerne skelner du snart deres individualitet, efter at du først har lært at genkende dem som en klasse. Dødelige minder alle om hinanden; samtidig besidder hver og en af jer en klar særskilt personlighed som kan genkendes.

 

Noget af en idé om karakteren af disse Morontialedsagernes arbejde kan udledes af følgende klassificering af deres aktiviteter i et lokalsystem:

 

                      1.   Pilgrimsbeskytterne er ikke tildelt specifikke opgaver i deres samvær med morontiafremadskridende. Disse ledsagere er ansvarlige for hele det morontielle livsforløb og er derfor dem som koordinerer alle andre morontia- og overgangsministres arbejde.

 

                      2.   Pilgrimsmodtagerne og de Frie ledsagere.  Disse er ledsagere for de nyankomnes sociale liv i mansoniaverdnerne. En af dem vil helt sikkert være parat til at byde dig velkommen, når du vågner op i den første mansoniaverden fra den første overgangssøvn i tiden, når du oplever opstandelsen fra kødets død til morontialivet. Og fra den tid, hvor du således formelt er budt velkommen ved opvækkelsen til den dag, når du forlader lokaluniverset som en første stadiets ånd er disse morontialedsagere vedvarende hos dig.

                     

Ledsagerne forordnes ikke permanent til de enkelte individer. En opstigende dødelig i en af mansoniaverdnerne eller i de højere verdener kan have forskellige ledsagere ved hver og en af flere på hinanden følgende anledninger, mens han også under lange perioder kan være uden ledsagere. Det beror på hvordan behovet varierer, og på selve udbuddet af tilgængelige ledsagere.

 

                      3.   Værterne for himmelske besøgende. Disse elskværdige væsener helligere sig til at underholde de overmenneskelige grupper af gæstestuderende og andre himmelske personligheder som tilfældigvis opholder sig i overgangsverdnerne. Du får rigelig med mulighed for at besøge hver verden som du erfaringsmæssigt har opnået. Gæstestuderende har tilladelse til at besøge alle beboede planeter, selv de isolerede.

 

                      4.   Koordinatorerne og forbindelseslederne. Disse ledsagere er tilegnet på at lette morontiasamværet og forhindre forvirring. De er instruktører for social adfærd og morontia fremskridt, samt støtter klasse- og andre gruppeaktiviteter blandt de opstigende dødelige. De opretholder omfattende områder, hvor de samler deres elever, og fra tid til anden rekvirerer de himmelske håndværkere og omvekslingsledere for at forskønne deres programmer. Mens du avancerer, kommer du i tæt kontakt med disse ledsagere og bliver overordentlig glad for begge grupper. Det beror på tilfældighed om du bliver associeret med en pågående eller tilbageholdende type af ledsagere.

 

                      5.   Tolkene og oversætterne. I begyndelsen af morontiaforløbet har du ofte behov for tolke og oversættere. De behersker og taler alle sprog i lokaluniverset; de er rigets lingvister.

                     

Du tilegner dig ikke et nyt sprog automatisk; du lærer dig et sprog deroppe stort set på samme måde som hernede, og disse lysende væsener er dine sproglærere. Dit første studieemne i mansoniaverden er sproget i Satania og derefter Nebadons sprog. Mens du lærer dig at beherske disse nye sprog fungerer Morontialedsagerne som effektive tolke og tålmodige oversættere for dig. Du møder aldrig en besøgende i nogen af disse verdener uden at nogen af Morontialedsagerne kan fungere som tolk.

 

                      6.   Ekskursions- og omvekslingsvejlederne.  Disse ledsagere ledsager jer på de lange rejser til hovedkvarterssfæren og til overgangskulturens omgivende verdener. De planlægger, leder og overvåger alle sådanne rundrejser for individer og grupper til systemets verdener for uddannelse og kultur.

 

                      7.   Område- og bygningsvogterne. Selv de materielle og morontielle strukturer tiltager i perfektion og storhed efterhånden som du avancerer under morontiaforløbet. Som individer og som grupper tillades i at gøre visse forandringer i de bygninger som anvises til hovedkvarter under jeres ophold i de forskellige mansoniaverdner. Mange af aktiviteterne på disse sfærer foregår i de åbne indhegninger af cirkler, kvadrater og trekanter afset til de forskellige formål. De fleste af mansoniaverdnernes strukturer er uden tag og består af indhegninger af storslået konstruktion og udsøgt udsmykning. Klimaet og andre fysiske forhold som råder i de arkitektoniske verdner gør tage helt unødvendige.

 

Disse beskyttere af overgangsfaserne i opstigningslivet er enerådende hvad angår ledelsen af morontiaanliggender. De skabes til dette arbejde, og indtil det Højeste Væsens fremtræder fuldt realiseret, forbliver de altid Morontialedsagere; de udfører aldrig andre opgaver.

                     

Efterhånden som systemer og universer etableres i lys og liv, ophører mansoniaverdnerne i stigende grad med at fungere som overgangssfærer for morontiauddannelse. Desto mere indretter finaliterne deres nye uddannelsesregime, som synes at være bestemt til, at forvandle den kosmiske bevidsthed fra dets nuværende niveau på det store univers til det fremtidige ydre universers niveau. Morontialedsagerne er bestemt til i stigende grad at fungere sammen med finaliterne og indenfor mange andre områder, som for nuværende ikke er åbenbaret på Urantia.

                     

Du kan forudse, at disse væsener sandsynligvis vil bidrage meget til din fornøjelse i mansoniaverdnerne, hvad enten dit ophold bliver langt eller kort. Du vil vedvarende fortsætte med at have glæde af dem hele vejen op til Salvington. De er ikke teknisk set væsentlig for nogen del af din overlevelseserfaring. Du kan nå Salvington uden dem, men du ville savne dem meget. De er en ekstra luksus for personligheden under dit opstigningsforløb i lokaluniverset.

 

 

4.   OMVEKSLINGSLEDERNE

 

Glædesfuld munterhed og det tilsvarende til smil er lige så universel som musik. Der findes en tilsvarende morontiel og åndelig munterhed og latter. Livet som opstigende fordeler sig omtrent lige mellem arbejde og afslapning - frihed fra opgave.

                     

Himmels afslapning og overmenneskelig humor er helt forskellig fra deres menneskelige

tilsvarende, men vi nyder alle selv virkelig en form af begge, og faktisk afstedkommer de for os på vores stadium, omtrent det samme som hvad ideal humor kan gøre for jer på Urantia. Morontialedsagerne er dygtige legeledere, og de får god støtte af omvekslingslederne.

                     

I ville sandsynligvis bedst kunne forstå omvekslingsledernes arbejde hvis de var sammenlignet med de højerestående humorister på Urantia, selvom det er en yderst grov og på en vis uheldig måde at forsøge at formidle en opfattelse om hvordan disse ombytnings- og afslapningsledere fungerer, disse udøvere af morontia- og ånderigernes ædle humor.

 

Lad mig i en diskussion om åndehumor, først berette hvad det ikke er. Åndemorsomhed er aldrig farvet med fremhævelsen af de svages og fejlendes ulykke. Den er heller ikke nogensinde blasfemisk af retfærdighed og herlighed i guddommelighed. Vores humor omfatter tre almindelige niveauer af påskønnelse:

 

                      1.   Ihukommende spøg. Vittigheder som fremkommer fra mindet om tidligere hændelser i ens erfaring af strid, kamp og nogen gange rædsel samt ofte fjollet og barnlig angst. Hos os kommer denne fase af humor fra den dybtliggende og bestående evne til at fremtrække det forgangne mindemateriale, med hvilken vi spøgefuldt krydre og i øvrigt letter nuets tunge byrder.

 

                      2.   Nuværende humor. Meningsløsheden i meget af det, som så ofte forårsager vores alvorlige bekymring, glæden ved at opdage, hvor betydningsløst en stor del af vores alvorlige personlige ængstelse er. Vi værdsætter denne fase af humor mest, når vi bedst kan reducere vores nuværende bekymring til fordel for fremtidens visheder

 

                      3.   Profetisk glæde. Det er måske svært for dødelige at forestille sig denne fase af humor, men vi får en mærkelig tilfredsstillelse af forsikringen om ”at alting samarbejder for det gode.” - for ånder og morontianer såvel som for dødelige. Dette aspekt af den himmelske humor vokser ud af vores tro på den kærlige omsorg som vores overordnede fremviser og den guddommelige stabilitet hos vores Højeste Ledere.

 

Omvekslingslederne i de forskellige verdener er imidlertid ikke kun beskæftiget med at skildre den fine humor hos de forskellige klasser af intelligente væsener; de er også involveret i lederskabet af afslapning, åndelig rekreation og morontiaunderholdning. I denne sammenhæng har de stærk støtte af de himmelske håndværkere.

                     

Omvekslingslederne selv er ikke en skabt gruppe; de er et rekrutteret korps omfattende væsener som strækker sig fra de indfødte i Havona ned gennem budbringerskarerne i rummet og de tjenende ånder i tiden til morontiafremadskriderne fra de evolutionære verdener. Alle er frivillige som giver sig hen i arbejdet med at hjælpe deres kammerater til at nå tanke forandring og sindshvile for sådanne holdnings forandringer er mest hjælpsomme i genindvindingen af formindsket energi.

 

Når man er delvis udmattet af anstrengelse efter resultat, og mens man venter på modtagelsen af ny energiladning, er det en behagelig fornøjelse på ny, at leve sig ind i hændelserne fra tidligere dage og tidsaldre. Racen eller klassens erfaring under de første tider er afslappende at mindes. Og det er netop derfor at disse kunstnere kaldes omvekslingsledere - de hjælper til med at tilbageføre hukommelsen til et tidligere udviklingsstadium eller en mindre erfaren væsen tilstand.

                     

Alle væsener har glæde af denne slags tilbageføring undtagen de som i deres natur er Skabere og derfor automatisk vitaliserer sig, samt visse højt specialiserede væsentyper, såsom styrkecentrene og de fysiske kontrollere som altid og for evigt er gennemgribende forretningsmæssige i alle deres reaktioner. Disse periodiske udgivelser fra den funktionsmæssige tjenestegørende spænding er en normal del af livet i alle verdner overalt i universernes univers, men ikke på Paradisøen. De væsener som er indfødte på den centrale boplads kan ikke udtømmes og gennemgår derfor ingen genopladning. Hos disse væsener som udtrykker Paradisets evige fuldkommenhed kan der ikke forekomme en sådan tilbageføring til evolutionære erfaring.

                     

De fleste af os er kommet op gennem lavere stadier i tilværelsen eller gennem gradvise stigende niveauer i vores klasse, og det er opfriskende og på en vis måde rørende at se tilbage på visse episoder blandt vores tidligere erfaringer. Det er fredfyldt at tænke over det, som er langt tilbage i fortiden for ens klasse og som lever videre som en hukommelsesskat i sindet. Fremtiden indebærer kamp og fremskridt; det betyder arbejde, anstrengelse og resultat; men duften af det forgangne, det som allerede er behersket og opnået; betragtning af det forgangne giver mulighed for afslapning og til et sådan sorgløst tilbageblik som er egnet til at fremkalde åndelig glæde og morontiel sindstilstand som grænser til munterhed.

                     

Selv de dødeliges humor bliver hjertelig, når den beskriver episoder som berører dem som står blot lidt under jeres nuværende udviklingsstadium, eller når den skildrer dem som antages at stå højere end en selv blive offer for erfaringer som sædvanligvis associeres med dem som antages at stå lavere. Jer på Urantia har tilladt meget, som er både vulgært og uvenligt at blive blandet i jeres humor, men i det store hele skal i gratuleres for jeres relative skarpe sans for humor. En del af jeres racer har en rig åre af humor og har stor nytte deraf i deres jordiske livsforløb. Tilsyneladende fik i meget hvad angår humor i jeres adamiske arv, meget mere end hvad der var jer til dels indenfor musik og kunst.

 

Under tider for afslapning, de tidspunkter, hvor indbyggerne forfrisker sig med at genopvække hukommelsen fra et lavere stadium i tilværelsen, får hele Satania sin opbyggelse af den behagelige humor som forekommer i et korps af omvekslingsledere fra Urantia. Følelsen for den himmelske humor har vi altid hos os, selv når vi er engageret i de allersværeste opgaver. Det hjælper en til at undgå en overbetoning af forestillingen om ens egen betydning. Men vi giver det ikke frie tøjler, så som i siger, ”have det sjovt” undtagen når vi er fri fra de alvorlige opgaver som vores respektive klasser har.

                     

Når vi er fristet til at forstørre vores egen betydning, stopper vi op og betragter uendeligheden af vores Skabers storhed og ædelhed, så bliver vores egen selvforherligelse i højeste grad latterlig, grænsende helt til det humoristiske. En af humorens funktioner er at hjælpe os til at tage os selv mindre alvorligt. Humor er den guddommelige modgift mod egoets ophøjelse.

 

Behovet for afslapning og omveksling i form af humor er størst blandt de klasser af opstigende væsener som er udsat for vedvarende stress i deres opadstræbende kamp. Livets to yderligheder har meget lidt behov for humoristisk omveksling. De primitive mennesker har ingen kapacitet for det, og væsener som repræsenterer Paradisets perfektion har ingen behov deraf. Skarerne af væsener i Havona er af naturen en glad og opmuntrende samling af højeste lyksalige personligheder. I Paradiset forebygger gudsdyrkelsens kvalitet behovet for omvekslingsaktiviteter. Blandt dem som påbegynder deres livsbaner langt under den paradisiske perfektions mål findes et stort spillerum for omvekslingsledernes tjeneste.

                     

Jo højerestående de dødelige er, desto større er både påvirkningen og kapaciteten for humor, såvel som behovet for humor. I åndeverden gælder det modsatte: Jo højere op vi kommer desto mindre er behovet for afslapning i form af omvekslingsoplevelser. Når man bevæger sig nedad langs åndelivets skala fra Paradiset til skarerne af serafer fylder latter og munterhed en stadig større rolle. De væsener som behøver mest opfriskning for tilbagevenden til det intellektuelle niveau i tidligere oplevelser, er de højerestående typer af menneskeheden, morontianerne, englene og de Materielle Sønner, såvel som alle lignende personlighedstyper

                     

Humor skal fungere som en automatisk sikkerhedsventil for at forhindre opbygningen af alt for stort tryk som følge af ensformigheden i vedvarende og alvorlig selvkontemplation i forening med intensiv kamp for udviklingsmæssig fremgang og ædel udførelse. Humor fungerer også for at mindske chokket fra den uventede påvirkning af fakta eller sandhed, stiv og ubøjelig fakta og fleksible vedvarende levende sandhed. De dødeliges personlighed, aldrig sikker på, hvad som bliver det næste som hænder, fatter hurtigt med humorens hjælp - ser pointen og får indsigt i - det uventede i situationen hvad enten dette er fakta eller sandhed. 

 

Selvom humor på Urantia er yderst primitiv og højst ukunstnerisk, tjener den et værdifuldt formål både som sygeforsikring og udløser af følelsesmæssigt tryk og forhindre således skadelig nervespænding og alt for alvorlig selvkontemplation. Humor og underholdning - afslapning - er aldrig udtryk for fremadrettet anstrengelse; altid er de ekkoer af et tilbageblik, en ihukommelse af det forgangne. Selv på Urantia, og sådan som i nu er, finder i det altid opfriskende, når i for en kort tid kan afbryde udøvelsen af nyere og højere intellektuelle anstrengelser og vende tilbage til jeres forfædres simple beskæftigelser.

                     

Principperne for fritidslivet på Urantia er filosofisk sunde og fortsætter med at gælde gennem hele jeres opstigende liv, gennem kredsløbene i Havona til Paradisets evige strande. Som opstigende væsen er du i besiddelse af personlig hukommelse fra alle tidligere og lavere eksistenser, og uden sådanne identitetshukommelse fra fortiden, ville der ikke være noget basis for humor i nuet, hverken for de dødeliges latter eller for morontia munterhed. Det er netop denne tilbagekaldelse i hukommelsen af fortidens erfaring som danner basen for den nuværende omveksling og fornøjelse. Og så vil i glædes over det himmelske tilsvarende til jeres jordiske humor hele vejen op under jeres lange morontielle og derefter det stigende åndelige livsforløb. Den del af Gud (Retteren) som bliver en evig del af personligheden hos en opstigende dødelig bidrager med guddommelighedens overtoner til de glædebringende udtryk, endog den åndelige latter, hos de opstigende væsener fra tid og rum.

 

 

5.   MANSONIAVERDENS LÆRERE

 

Mansoniaverdens Lærere er et korps af efterladte men forherligede keruber og sanober. Når en pilgrim i tiden avancerer fra en prøveverden i rummet til morontiauddannelsens mansoniaverdner og med dem forbundne verdner ledsages han af sin personlige eller gruppeseraf, skæbnevogteren. I den dødelige tilværelses verdner får seraferne god hjælp af keruber og sanober, men når serafernes dødelige protege befries fra de kødelige bånd og påbegynder sit livsforløb som opstigende, når det postmaterielle eller morontielle liv begynder har den tjenende seraf ikke længere behov for sine tidligere adjudanters, kerubernes og sanobernes, tjenester.

                     

Disse tilbageblevne assistenter til de tjenende serafer indkaldes ofte til universets hovedkvarter, hvor Universets Moderånd omslutter dem i sin intime omfavnelse, og derefter farer de videre ud til systemets uddannelsessfærer som Mansoniaverdens Lærere. Disse lærere besøger ofte de materielle verdener, og de gør tjeneste fra de laveste mansoniaverdener op til de højeste uddannelsessfærer som er forbundet med universets hovedkvarter. På egen begæring kan de vende tilbage til deres tidligere arbejde i tilknytning til de tjenende serafer.

                     

Der findes milliarder og atter milliarder af disse lærere i Satania, og deres antal vokser konstant, for når en seraf farer videre indad med en dødelig som er fusioneret med Retteren bliver, i de fleste tilfælde, både keruben og sanoben efterladt.

 

Mansoniaverdens Lærere får ligesom de fleste andre instruktører deres befuldmægtigelse af Melkisedekerne. Det almindelige tilsyn af dem foretages af Morontialedsagerne, men som individer og som lærere overvåges de af de tjenestegørende ledere for de skoler eller sfærer hvor de fungerer som instruktører.

                     

Disse forfremmede keruber arbejder sædvanligvis i par, som de gjorte, da de var knyttet til seraferne. De er af væsen meget tæt til morontiatypen af eksistens, og de er af naturen sympatiske lærere for de opstigende dødelige og gennemfører højst effektivt programmet for mansoniaverden og det morontielle uddannelsessystem.

 

I morontialivets skoler, engagerer disse lærere sig i individuel, gruppe-, klasse-, og masseundervisning. I mansoniaverdnerne er disse skoler organiserede i tre almindelige grupper på hundrede afdelinger hver: skolerne for tænkerne, skolerne for følelserne og skolerne for handling. Når du når konstellationen tilføjes der yderligere skolerne for etik, administration og social tilpasning. I universets hovedkvartersverden påbegynder du studierne i skolerne for filosofi, guddommelighed og ren åndelighed.

 

Det som du måske kunne have lært på jorden, men som det ikke lykkedes dig at lære, må indhentes under ledelse af disse trofaste og tålmodige lærere. Der findes ingen kongeveje, genveje eller lette stier til Paradiset. Uden hensyn til vejens individuelle variationer så må du beherske det, du kan lære dig på en sfære, inden du rejser videre til en anden; i det mindste gælder dette efter at du en gang har forladt din fødselsverden.

                     

Et af formålene med morontiakarrieren er, at gennemføre hos de dødelige overlevende en bestående udryddelse af sådanne tilbagestående animalske træk som udsættelse, tvetydighed, uærlighed, problemunddragelse, uretfærdighed og bekvemmelighedssøgende. Mansoniaverdens liv lærer de unge morontiaelever i en tidlig fase, at det ikke i nogen henseende går at udsætte sager gennem at udskyde dem. Efter det kødelige liv er tiden ikke længere tilgængelig som en måde til at undgå situationer eller omgå uønskede pligter. 

 

Mansoniaverdens Lærere begynder deres tjeneste på de laveste henslæbende sfærer, og når de bliver mere erfarne avancerer de gennem systemets og konstellationens uddannelsessfærer til uddannelsesverdnerne i Salvington. De får ingen speciel uddannelse hverken før eller efter at de omfavnes af Universets Moderånd. De er allerede uddannet til deres arbejde mens de tjente som serafernes medarbejdere i fødselsverdnerne for deres elever i mansoniaverdnerne. De har haft virkelig erfaring sammen med disse avancerede dødelige i de beboede verdner. De er praktiske og sympatiske lærere, kloge og forståelsesfulde instruktører, dygtige og effektive vejledere. De er helt fortrolige med opstigningsplanerne og har en grundig erfaring i begyndelsesfaserne i det opadgående livsforløb.

                     

Mange af de ældre blandt disse lærere, de som længe har tjent på verdener i Salvingtons kredsløb, omfavnes igen af Universets Moderånd, og fra denne anden omfavnelse træder disse keruber og sanober frem som serafer.

 

 

6.   MORONTIAVERDENS SERAFER - OVERGANGSMINISTRE

 

Selvom alle klasser af engle, fra de planetariske hjælpere til de højeste serafer, virker i morontiaverdnerne er overgangsministrene mere eksklusivt forordnet til disse aktiviteter. Disse engle hører til den sjette klasse af serafiske tjenere, og deres aktiviteter er helliget til at lette de materielle og dødelige væseners overgang fra det tidsbundne kødelige liv til de tidligere stadier af morontiatilværelsen i de syv mansoniaverdner.

                     

I bør forstå, at opstigende dødeliges morontialiv i selve virkeligheden først begynder i de beboede verdner ved sjælens befrugtning, i det øjeblik hvor Retteren, som er ånd, tager sin bolig i det væsensind, som har evnen til moralske valg. Og fra dette øjeblik og frem har den dødeliges sjæl potentiel kapacitet for at fungere ovenfor de dødeliges niveau, endda for anerkendelse på de højere niveauer af lokaluniversets morontiasfærer.

 

I vil imidlertid ikke være bevidste om overgangsserafernes aktivitet førend i når mansoniaverdnerne, hvor de utrættelig arbejder for at føre deres jordiske elever fremad. De er forordnet til tjeneste i følgende syv grupperinger:

 

                      1.   Serafevangelisterne. I det øjeblik du vågner til bevidsthed i mansoniaverdnerne, klassificeres i som udviklende ånder i systemets register. Sandt nok, du er endnu ikke ånd i virkeligheden, men i er ikke længere dødelige eller materielle væsener; i er påbegyndt den indledende åndekarriere og er på behørig vis givet adgang til morontialivet.

                     

I mansoniaverdnerne hjælper serafevangelisterne dig med at foretage et klogt valg blandt de alternative veje til Edentia, Salvington, Uversa og Havona. Hvis der findes flere lige anbefalelsesværdige veje præsenteres de for dig, og du får mulighed for at vælge den som mest tiltaler dig. Disse serafer giver derefter deres anbefalinger til de fireogtyve rådgivere i Jerusem vedrørende den kurs som vil være mest fordelagtig for hver opstigende sjæl.

                     

Du får ikke ubegrænsede valgmuligheder vedrørende den fremtidige kurs, men du kan vælge indenfor grænserne for det som overgangsministrene og deres overordnede klogelig afgør til at være de mest egnede for din fremtidige åndeopnåelse. Den åndelige verden styres efter det princip, at det valg som du af fri vilje træffer respekteres, forudsat at den kurs du vælger ikke er skadelig for dig eller ødelæggende for dine kammerater.

 

Disse serafevangelister er viet til at forkynde evangeliet om den evige fremgang, sejren som indebærer perfektions opnåelse. I mansoniaverdnerne forkynder de den store lov om godhedens beståelse og dominans. Ingen god gerning går nogensinde helt tabt; den kan længe modvirkes men aldrig helt tilintetgøres, og den er evig virksom i forhold til guddommeligheden i motivationen til den.

                     

Selv på Urantia råder evangelisterne menneskelærerne som underviser i sandhed og retfærdighed til at holde sig til forkyndelsen af ”Guds godhed, som fører til anger”, at forkynde ”Guds kærlighed, som uddriver frygt.” Selv sådan her har disse sandheder været forkyndt i jeres verden:

 

Guderne tager hånd om mig, jeg skal ikke fare vild;

Side ved side leder de mig til det evige livs smukke stier og herlige forfriskelser.

Her i den Guddommelige Tilstedeværelse skal jeg ikke mangle føde eller tørste efter vand.

Hvis jeg går ned i usikkerhedens dal eller stiger op til tvivlens verden,

Hvis jeg vandrer i ensomhed eller sammen med mine egne slags,

Hvis jeg sejre i Lysets kor eller vakler i sfærernes enlige steder,

Skal din gode ånd tjene mig, og din herlige engel vil trøste mig.

Hvis jeg nedstiger til mørkets og selve dødens dyb,

Skal jeg ikke tvivle på dig eller frygte dig,

For jeg ved, at du ved tidens fylde og til dit navns ære

Skal løfte mig op for at sidde ved din side på toppen af voldene.

 

Dette er beretningen som blev hvisket i nattens time til hyrdedrengen. Han kunne ikke huske det ord for ord, men så godt som han huskede, efterlod han den stort set, som den i dag findes optegnet.

 

Disse serafer forkynder også evangeliet om opnåelsen af perfektion for hele systemet såvel som for den enkelte opstigende. Allerede nu omfatter deres undervisning og planer i det unge system Satania forberedelser for fremtidige tidsaldre når mansoniaverdnerne ikke længere tjener som trappetrin til sfærerne i højden for de dødelige opstigende.

 

                      2.   Racefortolkerne. Alle racer af dødelige væsen er ikke ens. Det er sandt, at der findes et planetarisk mønster som løber gennem den fysiske, mentale og åndelige natur og tendenser i de forskellige racer i en given verden; men der findes også afgjort forskellige racetyper, og meget bestemte sociale tendenser karakteriserer efterkommerne til disse forskellige grundtyper af menneskevæsener. I verdnerne i tid fremmer de serafiske racefortolkere racekommissionernes anstrengelser med at harmonisere racernes forskellige synspunkter, og de fortsætter deres funktion i mansoniaverdnerne, hvor disse selvsamme forskelle har en tendens til at bestå i en vis grad. På en forvirret planet sådan som Urantia, har disse strålende væsener næppe haft en virkelig mulighed for at virke, men de er dygtige sociologer og kloge rådgivere i etiske spørgsmål i den første himmel.

 

I bør overveje, udsagnet om ”himlen” og ”himlernes himmel”. Den himmel som de fleste af jeres profeter opfattede, var den første af mansoniaverdnerne i lokalsystemet. Når apostelen talte om, at han blev ”oprykket til den tredje himmel” henviste han til den oplevelse i hvilken hans Retter blev frigjort under søvnen og i denne usædvanlige tilstand projicerede sig til den tredje af de syv mansoniaverdner. Nogle af jeres vise mænd så en vision om en større himmel, ”himlernes himmel”, af hvilken oplevelsen af den syvfoldige mansoniaverden kun var den første, mens Jerusem var den anden, Edentia og dens satellitter den tredje, Salvington og dens omgivende uddannelsessfærer den fjerde, Uversa den femte, Havona den sjette og Paradiset den syvende himmel

 

                      3.   Sindsplanlæggerne. Disse serafer helliger sig til den effektive gruppering af morontiavæsener og til at organisere deres gruppearbejde i mansoniaverdnerne. De er psykologer i den første himmel. De fleste indenfor denne specielle afdeling blandt de serafiske ministre har tidligere erfaring som skytsengle for tidens børn, men af en eller anden årsag, så personaliserede deres protegéer ikke i mansoniaverdnerne, eller også overlevede de efter teknikken for fusion med Ånden.

 

Det er sindsplanlæggernes opgave at studere naturen, erfaringen og status hos de Rettersjæle som er i transit gennem mansoniaverdnerne og til at lette grupperingen af dem for opgaver og forfremmelse. Disse sindsplanlæggere intrigerer ikke eller manipulerer mansoniaverdens studerende og udnytter heller ikke på anden måde deres uvidenhed eller andre mangler. De er helt upartiske og yderst retskaffen. De respekterer jeres nyfødte morontiavilje; de betragter jer som selvstændige viljevæsener og forsøger at opmuntre jer til en hurtig udvikling og hurtige fremskridt. Her er i ansigt til ansigt med sande venner og forståelsesfulde rådgivere, engle som virkelig kan hjælpe jer med at ”se jer selv som andre ser jer” og med at ”kende jer selv som englene kender jer”.

                     

Selv på Urantia, underviser disse serafer i denne evige sandhed: Hvis dit eget sind ikke tjener dig godt kan du bytte det ud med Jesus fra Nazarets sind, som altid betjener dig godt.

 

                      4.   Morontiarådgiverne. Disse ministre får deres navn, fordi de er forordnet til at undervise, lede og råde de overlevende dødelige fra menneskenes fødselsverdner, sjæle som er på vej til de højere skoler i systemhovedkvarteret. De underviser dem, som stræber efter indsigt om den erfaringsmæssige enhed mellem forskellige livsniveauer, de som forsøger at integrere betydning og forene værdier. Dette er filosofiens opgave i de dødeliges verden, motaens opgave på morontiasfærerne.

                     

Mota er mere end en overlegen filosofi; den er i forhold til filosofi som to øjne er i forhold til et øje; den har en stereoskopisk effekt på betydninger og værdier. Det materielle menneske ser universet, så at sige, kun med et øje - som flad. Mansoniaverdens studerende opnår kosmisk perspektiv - dybde - ved at lægge iagttagelserne fra morontialivet ovenpå iagttagelserne fra det fysiske liv. Og det bliver muligt for dem at få disse materielle og morontielle synspunkter i rette fokus for en stor del takket være deres serafiske rådgivers utrættelige aktiviteter, som så tålmodigt underviser mansoniaverdens studerende og morontiafremadskriderne. Mange af undervisningsrådgiverne i serafernes højeste klasse startede deres bane som rådgivere til de dødeliges nylige befriede sjæle i tiden.

 

                      5.   Teknikerne. Disse serafer hjælper nye opstigende med at tilpasse sig til det nye og forholdsvise fremmede miljø på morontiasfærerne. Livet i overgangsverdnerne medfører virkelig kontakt med både den materielle og den morontielle niveaus energier og materialer og i en vis udstrækning med åndelige realiteter. De opstigende må akklimatisere sig på hver nyt morontianiveau, og i alt dette får de stor hjælp af serafteknikerne. Disse serafer virker som kontaktpersoner til Morontiastyrkens Vejledere og til de Ledende Fysiske Kontrollere og i stor udstrækning selv som instruktører for de opstigende pilgrimme vedrørende egenskaberne hos de energier som udnyttes på overgangssfærerne. De tjener som rumrejsende i nødsituationer og udfører talrige andre regulære og specielle opgaver.

 

                      6.   Registratorlærere. Disse serafer er registratorer for de hændelser som indtræffer i grænselandet mellem det åndelige og det fysiske, forbindelserne mellem mennesker og engle samt morontia begivenhederne i universets lavere riger. De tjener også som instruktører vedrørende de bedste og effektive teknikker med at registrere de faktiske forhold. Der er en kunstnerisk dygtighed forbundet med den intelligente indsamling og koordinering af relaterede data, og denne kunst er raffineret i samarbejde med de himmelske håndværkere; selv de opstigende dødelige bliver således knyttet til de registrerende serafer.

                     

Registratorerne indenfor alle serafklasser afsætter en vis tid på at undervise og uddanne morontiafremadskriderne. Disse englevogtere af tidens fakta er ideelle instruktører for alle faktasøgende. Inden du forlader Jerusem bliver du helt fortrolig med Satanias og dets 619 beboede verdeners historie, og en stor del af denne beretning bibringes af de serafiske registratorer.

                     

Disse engle er alle en del af den kæde af registratorer, som strækker sig fra de laveste til de højeste vogtere af tidens fakta og evighedens sandheder. En dag vil de lære dig at søge sandheden såvel som fakta, at udvide din sjæl såvel som dit sind. Allerede nu burde du lære dig at vande hjertets have lige såvel som at søge kundskabens tørre sandområde. Formerne er værdiløse, når lektionerne er lært. Man kan ikke få en kylling uden skal, men ingen skal har nogen værdi efter at kyllingen er udklækket. Indimellem er vildfarelse imidlertid så stor at dens korrigerende hjælp af åbenbarelse vil være ødelæggende for de langsomt fremkommende sandheder som er afgørende for erfaringsmæssigt at kuldkaste vildfarelsen. Når børn har deres idealer, fjern dem ikke, lad dem vokse. Og mens du lære at tænke som voksen bør du også lære at bede som børn.

                     

Loven er selve livet, ikke reglerne hvordan det skal leves. Det onde er en overtrædelse af loven, ikke et brud mod de regler som gælder for hvordan livet skal leves, livet som er loven. Usandfærdighed er ikke et spørgsmål om beretningsteknik, men noget som på forhånd er udtænkt som en forvrængning af sandheden. Oprettelse af nye billeder ud af gamle fakta, genfremstilling af forældrenes liv i de efterkommendes liv - dette er sandhedens artistiske sejrer.  Skyggen af et hårs krumning, udtænkt på forhånd for et usandt formål, den mindste vridning eller forvrængning af det som er grundlæggende - dette indebærer falskhed. Men fetichen i form af sandhed som er gjort til faktum, forstenet sandhed, jernbåndet af den såkaldte uforanderlig sandhed holder man blindt indenfor det kolde faktums lukket cirkel. Man kan have teknisk ret i spørgsmålet om faktum og for evigt forkert når det gælder sandhed.

 

                      7.   Tjenende reserver. Et stort korps af alle klasser blandt overgangsseraferne er stationeret i den første mansoniaverden. Næst efter skæbnevogterne kommer disse overgangsministre nærmest menneskerne blandt alle klasser af serafer, og mange af jeres ledige fritids øjeblikke vil i fordrive sammen med dem. Englene nyder at stå til tjeneste, og når de ikke har noget opgave tjener de ofte som frivillige. Mange opstigende dødeliges sjæle er for første gang optændt af tjenestevillighedens guddommelige ild gennem personlig venskab med de frivillige tjenere i serafreserven.

 

Fra dem, vil du lære at lade tryk udvikle stabilitet og sikkerhed; at være trofast, alvorlig og desuden på samme tid i godt humør; at acceptere udfordringer uden at klage og at møde besværligheder og usikre situationer uden rædsel. De spørger: Hvis du mislykkes, rejser du dig ukuelig for at forsøge på ny? Hvis du lykkes, holder du dit sind afbalanceret - en stabiliseret og åndeliggørende holdning - gennem enhver anstrengelse i den lange kamp med at bryde de materielle lænkers inerti, for at opnå åndetilværelsens frihed?

                     

Ligesom de dødelige, så har selv disse engle været igennem mange skuffelser, og de vil påpege, at ens mest nedslående skuffelser er blevet til ens største velsignelser. Når man nogle gange sår et frø så nødvendiggør det at frøet dør; at ens kæreste håb dør, inden det kan fødes på ny for at bære frugten i form af nyt liv og nye muligheder. Og fra disse lære du at lide mindre af sorg og skuffelser, først ved at gøre færre personlige planer vedrørende andre personligheder, og derefter, ved at acceptere din skæbne, når du trofast har udført din opgave.

                     

Du vil lære at du øger dine byrder og mindsker chancerne for fremgang gennem at tage dig selv alt for alvorligt. Intet kan være forudgående for arbejdet på din statussfære - denne verden eller den næste. Meget vigtigt er arbejdet med forberedelse for den næste højere sfære, men ingenting opvejer vigtigheden af arbejdet i den verden hvor du faktisk bor. Men selvom arbejdet er vigtigt, er selvet ikke vigtigt. Når du føler dig vigtig taber du energi til slitage af egoets værdighed, således at der kun er lidt energi tilbage til arbejdet. Selvhøjtidelighed, ikke arbejdet, trætter umodne væsener; jeg-elementet trætter, ikke anstrengelsen efter resultat. Du kan udføre vigtigt arbejde, hvis du ikke bliver selvhøjtidelig; du kan udføre flere sager lige så let som en, hvis du holder dig selv udenfor. Afveksling er beroligende; ensformighed er det som tærer og trætter. Dag efter dag på samme måde - er bare liv, eller alternativ død.

 

 

7.   MORONTIA MOTA

 

Morontiamotaens lavere plan forenes direkte med de højere niveauer af menneskefilosofi. I den første mansoniaverden er det sædvane at undervise de mindre avancerede studerende med parallelteknik; dvs. i en kolonne præsenteres motabetydningens enkle begreber og i den modsatte kolonne citater af sammenlignelige repræsentationer af de dødeliges filosofi.

 

For ikke så lang tid siden, da jeg udførte en opgave i den første mansoniaverden i Satania, havde jeg mulighed for at observere denne undervisningsmetode, og selvom jeg ikke må foretage præsentationen af motaindholdet i lektionen, har jeg tilladelse til at gengive disse otteogtyve fremstillinger af menneskefilosofi som denne morontiainstruktør udnyttede som illustrationsmateriale afset til at hjælpe disse nyankomne i mansoniaverden i deres første forsøg på at begribe vigtigheden og betydningen af mota. Disse illustrationer fra menneskefilosofi var følgende:

 

                      1.   En udfoldelse af specialiseret evne antyder ikke besiddelse af åndelig kapacitet.

 Smartheder ikke en erstatning for sand karakter.        

 

                      2.   Få personer lever op til den tro som de selv i virkelig har. Ubegrundet frygt er et mesterlig intellektuelt bedrageri som den dødeliges udviklende sjæl udsættes for.

 

                      3.   En given kapacitet kan ikke overskrides; et halv liters mål kan ikke rumme en liter. Åndebegrebet kan ikke mekanisk tvinges ind i materielle hukommelsesrammer.    

 

                      4.   Få dødelige vover nogensinde at trække noget til sig af summen af personlighedsmeriterne, som er fremkommet gennem naturens og nådens fælles regi. Flertallet af forarmede sjæle er i selve virkeligheden rige, men de nægter at tro på det.

 

                      5.   Vanskeligheder vil udfordre middelmådigheden og besejre de frygtsomme men stimulerer kun de Højestes sande børn.

 

                      6.   At nyde privilegier uden at misbruge dem, at have frihed uden licens, at besidde magt og standhaftig nægte at anvende den til selvforherligelse - dette er tegn på en høj civilisation.     

 

                      7.   Blinde og uforudsete ulykker indtræffer ikke i kosmos. de himmelske væsener Ej hjælper heller ikke det lavere væsen som nægter at handle efter sit sandhedslys.

 

                      8.   Anstrengelse medfører ikke altid glæde, men der er ingen lykke uden intelligent indsats.    

 

                      9.   Handling medfører styrke; beherskelse resulterer i charme.

  

                      10.   Retfærdighed rammer sandhedens harmonistrenge, og melodien vibrerer gennem kosmos, helt til Uendelighedens anerkendelse.

 

                      11.   De svage affatter resolutioner; de stærke handler. Livet er kun en dags arbejde - gør det ordentligt. Handlingen er vores; konsekvenserne Guds.

 

                      12.   Den største plage i kosmos er aldrig at have været plaget. De dødelige lærer kun vished gennem oplevelse af modgang.

 

                      13.   Stjernerne skelnes bedst fra de erfaringsmæssige dybders enlige isolation, ikke fra de belyste og ekstatiske bjergtoppe.

 

                      14.   Skærp dine medmenneskers appetit for sandhed; giv kun råd, når du bliver spurgt.

 

                      15.   Affektation er den uvidendes latterlige anstrengelse på at fremstå klog, den ufrugtbare sjæls forsøg på at fremstå rig.

 

                      16.   Du kan ikke opfatte åndelig sandhed, før du følelsesmæssigt erfare den, og mange sandheder kan ikke rigtig føles undtagen i modgang.

 

                      17.   Ærgerrighed er farlig indtil den er helt socialiseret. Du har i sandhed ikke opnået nogen dyd før dine handlinger gør dig værdig dertil.   

 

                      18.   Utålmodighed er gift for ånden; vrede er som en sten kastet ind i en hvepserede.

 

                      19.   Angst må opgives. Det sværest at bære er de skuffelser, som aldrig kommer.

 

                      20.   Kun en poet kan finde poesi i den rutinemæssige tilværelsens dagligdags prosa.

 

                       21.   Enhver kunstarts højeste formål er ved hjælp af dets illusioner, at forud antyde et højere univers virkelighed, at krystallisere tidens følelser til evighedens tanke.

 

                      22.   Den udviklende sjæl bliver ikke guddommelig ved, hvad den gør, men ved det som den stræber efter at gøre.     

 

                      23.   Døden tilføjer ikke noget til den intellektuelle besiddelse eller til den åndelige begavelse, men den forøger den erfaringsmæssige status med bevidstheden om overlevelse.

 

                      24.   Evighedens skæbne afgøres hvert øjeblik ved udførelse af hver dags liv. Din handling i dag er din skæbne i morgen.

 

                      25.   Storhed ligger ikke så meget i besiddelse af styrke som i en klog og guddommelig anvendelse af sådan en styrke.

 

                      26.   Viden forædles kun ved deling; den er beskyttet af visdom og socialiseret af kærlighed.

  

                      27.   Fremgang kræver udvikling af individualitet; middelmådighed søger fortsættelse i standardisering

 

                       28.   Det argumenterende forsvar af ethvert forslag er omvendt proportional med den indeholdende sandhed.

Sådan er arbejdet for nybegyndere i den første mansoniaverden, mens de mere avancerede elever i de senere verdener lærer at beherske de højere niveauer af kosmisk indsigt og morontiamota.

 

 

8.   MORONTIAFREMADSKRIDERNE

 

Fra det tidspunkt, hvor de opstigende dødelige gradueres fra mansoniaverdnerne til de opnår

åndestatus i superuniverskarrieren betegnes de morontiafremadskridende. Jeres rejse gennem livet i dette vidunderlige grænseland bliver en uforglemmelig oplevelse, et fornøjeligt minde. Det er den evolutionære portal til åndelivet og den endelige opnåelse af væsen perfektion, hvorigennem de opstigende opnår tidens mål - at finde Gud i Paradiset.

                     

Der findes et definitivt og guddommeligt formål med hele dette morontia- og senere åndesystem for de dødeliges fremadskridelse, denne omfattende univers uddannelse for opstigende væsener. Det er Skabernes plan at give de skabte væsener i tiden en gradueret mulighed til at beherske detaljerne i storuniversets drift og administration, og denne lange uddannelse gennemføres bedst ved at de overlevende dødelige gradvist kravler op og virkelig tager del i hvert trin af opstigningen.

                     

De dødeliges overlevelsesplan har et praktisk og formålstjenligt mål; du er ikke modtager

af alt dette guddommelige arbejde og omhyggelige uddannelse kun for at overleve i endeløs lyksalighed og evig bekvemmelighed. Der findes et mål i form af transcendent tjeneste gemt bagved den nuværende universtidsalders horisont. Hvis Guderne kun havde planlagt at tage jer på en eneste lang og evig nydelsesrejse ville de helt sikkert ikke i så stor en udstrækning havde gjort hele universet til en eneste vældig og mangesidig praktisk uddannelsesskole, rekvirere en betydelig del af den himmelske skabelse som lærere og instruktører og derefter anvende tidsaldre efter tidsaldre til at guide jer en efter en gennem denne gigantiske universskole for erfaringsbaseret uddannelse. At fremme systemet for de dødeliges fremadskridelse synes at være en af hovedopgaverne i det univers som for nuværende er organiseret, og majoriteten af utallige klasser af skabte intelligenser er enten direkte eller indirekte engagerede i at fremme en eller anden fase af denne fremadskridende perfektionsplan.

                     

Når du rejser langs den opadgående skala af levende eksistens fra dødelige mennesker til Guddommens omfavnelse, lever du i selve virkeligheden af det liv som kendetegner enhver mulig fase og muligt stadium af perfektioneret væsen eksistens indenfor grænserne for den nuværende universtidsalder. Fra dødelige menneske til finalit i Paradiset omfatter alt som du kan være - alt som for nuværende er muligt for de levende klasser af intelligente, perfektioneret, finitte skabte væsener. Hvis den fremtidige skæbne for Paradisets finalitere er tjeneste i nye universer som nu er under opbyggelse, er det sikkert at der i denne nye og fremtidige skabelse ikke vil være nogen skabte klasser af erfaringsmæssige væsener, hvis liv vil være helt afvigende fra det liv som de dødelige finalitere har levet i nogen verden som en del af deres opstigende træning, som et af stadierne i deres årelange udvikling fra dyr til engel, fra engel til ånd og fra ånd til Gud.

 

 

 [Præsenteret af en Ærkeengel i Nebadon.]

 

 

 

 

 

 

 

                     




Back to Top