(UF-DAN-001-2017-1)



 Download Copyright © Urantia Foundation

URANTIA BOGEN

 

                       

 

KAPITEL 40

 

 

GUDS OPSTIGENDE SØNNER

 

SOM i mange af de andre større grupper af væsener i universet så er syv almindelige klasser blandt Guds Opstigende Sønner blevet åbenbaret:

 

                        1.   Fader fusionerede dødelige.

 

                        2.   Søn fusionerede dødelige.

 

                        3.   Ånden fusionerede dødelige.

 

                        4.   Evolutionære serafer.

 

                        5.   Opstigende Materielle Sønner.

 

                        6.   De Overførte Mellemvæsener.

 

                        7.   Personaliserede Rettere.

 

Beretningen om disse væsener, fra de evolutionære verdners ydmyge dødelige med oprindelse i dyreriget til den Universelle Faders Personaliserede Rettere præsenterer en lysende beretning om den uforbeholdne overdragelse af guddommelig kærlighed og imødekommende nedstigning gennem al tid og i alle universer i Paradisguddommenes vidtrækkende skabelse.

           

Disse præsentationer begyndte med en beskrivelse af Guddommene, og gruppe efter gruppe bevæger beretningerne sig nedad langs den universelle skala for levende væsener til den er nået den laveste klasse af liv udstyret med potentiale for udødelighed; og nu er jeg, som engang var en dødelig med oprindelse i en evolutionær verden i rummet, blevet udsendt fra Salvington for at uddybe og fortsætte beretningen om Gudernes evige formål angående de opstigende klasser af sønner, i særdeleshed hvad angår de dødelige væsener i tid og rum.

           

Da størstedelen af denne beretning vil være helliget til behandlingen af de tre grundklasser af opstigende dødelige, vil opmærksomheden først blive rettet på de ikke-dødelige opstigende sønners klasser - serafernes, Adamernes, mellemvæsernes og Retternes klasser.

 

1.   EVOLUTIONÆRE SERAFER

 

De dødelige med oprindelse i dyreriget er ikke de eneste væsener som nyder privilegiet at tilhøre Guds sønner; englenes hærskarer har også denne storartet mulighed for at nå frem til Paradiset. Også serafvogterne opnår gennem erfaring og tjeneste sammen med de opstigende dødelige i tiden status som opstigende sønner. Disse engle opnår Paradiset via Serafington, og mange optages endda i de Dødeliges Finalitkorps.

           

At stige op til de himmelske højder som en finalitsøn til Gud er en mesterlig bedrift for en engel, en præstation som langt overstiger jeres opnåelse af evig overlevelse gennem den Evige Søns plan og den indre Retters allestedsnærværende hjælp; men sådanne opnåelser af serafvogterne, og lejlighedsvis andre, indtræffer virkelig.

 

 

2.   OPSTIGENDE MATERIELLE SØNNER

 

Guds Materielle Sønner skabes i lokaluniverserne ligesom Melkisedekerne og deres medarbejdere, som alle klassificeres som nedstigende Sønner. Og de planetariske Adamerne - de evolutionære verdners materielle Sønner og Døtre - er virkelig nedstigende Sønner, som kommer ned til de beboede verdner fra deres oprindelsessfærer, hovedstæderne i de lokale systemer.

           

Når en sådan Adam og Eva er helt vellykket i deres fælles planetariske opgave, som biologiske opløftere, deler de indbyggernes skæbne i den verden. Når en sådan verden er etableret i de avancerede stadier af lys og liv får disse trofaste Materielle Sønner og Døtre tilladelse til at afgive alle deres planetariske administrative opgaver, og efter således at være befriet fra nedstigningens eventyr, registrerer de sig som perfektioneret Materielle Sønner i lokaluniversets register. På samme måde får de Materielle Sønner med stationær status - medborgerne i de lokale systemer - når udnævnelsen til planetariske opgaver er meget forsinket lov til at trække sig tilbage fra opgaverne på deres statussfærer og ligeledes registrere sig som perfektioneret materielle Sønner. Efter disse formaliteter erkendes disse, befriede Adamer og Evaer, som opstigende Sønner til Gud, og de kan umiddelbar påbegynde deres lange rejse til Havona og Paradiset, begyndende ved det nøjagtige punkt for deres nuværende status og åndelige opnåelsesniveau. Og de gør denne rejse sammen med dødelige og andre opstigende Sønner og fortsætter til de har fundet Gud og er optaget i de Dødeliges Finalitkorps for evig tjeneste hos Paradisguddommene.

 

 

3.   OVERFØRTE MELLEMVÆSENER

 

Selvom begge grupper af mellemvæsener er berøvet de umiddelbare fordele af Guds nedstigende Sønners planetariske overdragelser, og selvom deres opstigning til Paradiset længe er udskudt, befries begge grupper fra deres planetariske opgaver hurtigt efter at den evolutionære planet er nået frem til de midterste tidsforløb af lys og liv (hvis ikke forinden). Undertiden overføres størstedelen af dem sammen med deres menneskelige fætre, på dagen hvor lysets tempel sænker sig ned fra himlen og Planetprinsen ophøjes til Planetherskerens værdighed. Eftersom de er befriet fra deres planetariske tjeneste registreres begge klasser i lokaluniverset som opstigende Sønner til Gud og påbegynder umiddelbart den lange opstigning til Paradiset langs samme ruter som er forordnet for de dødelige racers fremskridt i de materielle verdner. Skæbnen for dem, som tilhører første gradens gruppe er forskellige finalitkorps, men anden gradens mellemvæsener, dvs. de adamiske mellemvæsener, har alle en vej som fører til medlemskab i de Dødeliges Finalitkorps.

 

4.   PERSONALISEREDE RETTERE

 

Når en tidens dødelig under sin tid på planeten i forening med den Universelle Faders åndegave ikke opnår evig overlevelse for sin sjæl, skyldes en sådan fejltagelse aldrig på nogen måde at Retteren skulle have forsømt sin omsorgspligt, tjeneste eller hengivenhed. Ved den jordiske død vender sådanne tiloversblevne Ledsagere tilbage til Divington, og senere efter dommen over den ikke-overlevende kan de på ny anvises til verdnerne i tid og rum. Efter gentagende tjenester af denne slags eller efterfølgende en usædvanlig oplevelse, såsom at fungere som den iboende Retter hos en inkarneret Overdragelsessøn, personaliseres disse effektive Rettere undertiden af den Universelle Fader.

           

De Personaliserede Rettere er væsener af en unik og uudgrundelig klasse. Oprindelig har de en eksistentiel førpersonlig status, men de er blevet erfaringsmæssige af at tage del i livet og dets løbebane hos de ydmyge dødelige i de materielle verdner. Og eftersom personligheden som overdrages til disse erfarne Tankerettere har sin oprindelse og kilde i den Universelle Faders personlige og vedvarende aktiviteter med at overdrage erfaringsmæssige personligheder til sin skabelse af skabte væsener, så klassificeres disse Personaliserende Rettere som opstigende Sønner til Gud, de højeste blandt alle sådanne klasser af Sønner.

 

 

5.   DE DØDELIGE I TID OG RUM

 

De dødelige udgør sidste led i den kæde af væsener som kaldes Guds sønner. Alt det som er kendetegnende for den Oprindelige og Evige Søn går videre ned gennem en serie af formindsket guddommelige og stigende menneskelige personaliseringer indtil et væsen fremtræder som er meget lig jer selv, en som i kan se, høre og røre ved. Og så gøres i åndelige bevidste om den store sandhed som jeres tro kan fatte - at I er sønner af den evige Gud!

           

På samme måde kommer den Oprindelige og Uendelige Ånd med hjælp af en lang serie af formindsket guddommelige og stigende menneskelige klasser nærmere og nærmere de kæmpende væsener i verdnerne og når grænsen for sit udtryk i englene - med hvem jeres status som skabte væsener er lidt lavere. Det er englene som personlig vogter over og vejleder jer på livets rejse under livsforløbet som dødelig i tiden.

           

Gud Faderen nedgraduerer sig ikke, kan ikke graduere sig, på denne måde for at få en så tæt personlig kontakt med de næsten ubegrænsende antal opstigende væsener overalt i universernes univers. Men Faderen lider ikke afsavn af personlig kontakt med sine ydmyge væsener; i er ikke uden den guddommelige tilstedeværelse. Selvom Gud Faderen ikke kan være hos jer som en direkte manifestation af sin personlighed, er han i jer og en del af jer i den iboende Tankeretters, den guddommelige Ledsagerens, identitet. Således kommer Faderen, som i personlighed og ånd er længst borte fra jer, nærmest jer i personlighedens kredsløb og i åndeberøringen af indre fællesskab med selve sjælen hos hans jordiske sønner og døtre.

 

Identifikation med ånden udgør hemmeligheden af personlig overlevelse og afgør den åndelige opstandelsens skæbne. Og eftersom Tankeretterne er de eneste ånder med fusionspotentiale som kan identificere sig med mennesker under deres kødelige liv, klassificeres de dødelige i tid og rum primært i overensstemmelse med deres forhold til disse guddommelige gaver, de iboende Mysterieledsagere. Denne klassifikation er som følger:

 

            1.   Dødelige hos hvilken Retteren opholder sig midlertidig eller i erfaringsformål.

 

            2.   Dødelige som i deres type ikke fusionerer med Retteren.

 

            3.   Dødelige som har potentiale for fusion med Retteren.

 

Serie et - dødelige hos hvilken Retteren opholder sig midlertidig eller i erfaringsformål.  Denne seriebetegnelse er midlertidig for enhver planet i udvikling og anvendes under de tidligere stadier i alle beboede verdner undtagen i dem som hører til den anden serie.

           

Dødelige af den første serie bebor verdnerne i rummet under de tidligere stadier af menneskets udvikling og omfatter de mest primitive typer af menneskesind.

I mange verdner som Urantia før Adam, opnår et stort antal højere og mere avancerede typer af primitive mennesker overlevelseskapacitet, men de lykkes ikke at opnå fusion med Retteren. Under mange, mange tidsaldre inden mennesker er steget op til den højere åndelige viljes niveau, bor Retteren i disse kæmpende væseners sind under deres korte kødelige liv, og i det øjeblik sådanne viljevæsener er beboet af Retteren, begynder de gruppevise skytsengle at fungere. Selvom disse dødelige af den første serie ikke har personlige beskyttere har de dog gruppevise vogtere.

           

En erfaren Retter forbliver hos et primitivt menneskevæsen under hele dennes kødelige liv. Retteren bidrager meget til de primitive menneskers fremskridt men kan ikke indgå evige foreninger med disse dødelige. Denne midlertidige omsorg af Retteren udretter to ting: For det første får de værdifuld og virkelig erfaring af hvordan det evolutionære intellektet er i sit væsen og virker, en erfaring som er uvurderlig i samarbejde med senere kontakter med højere udviklende væsener i andre verdner. For det andet bidrager Retternes midlertidige ophold meget til at forberede deres jordiske forsøgspersoner for en eventuel senere fusion med Ånden. Alle Gud søgende sjæle af denne type opnår evigt liv gennem lokaluniversets Moderånds åndelige omfavnelse og bliver således opstigende dødelige indenfor lokaluniversets regime. Mange personer fra tiden før Adam på Urantia avancerede på denne måde op til mansoniaverdnerne i Satania.

           

Guderne, som foreskrev at det dødelige menneske skulle stige op til højere niveauer af åndelig intelligens under lange tidsaldre af evolutionære prøvelser og trængsel, tager hensyn til dets status og behov på hvert livsforløb af opstigningen; og altid er de guddommelige upartiske og retfærdige, endog charmerende barmhjertige ved de afsluttende bedømmelser af disse kæmpende dødelige fra de evolutionære racers tidligste tider.

 

Serie to - dødelige som i deres type ikke fusionerer med Retteren. Disse er specialiserede typer af mennesker, som ikke kan opnå en evig forening med deres iboende Rettere. Typeklassificeringen blandt racerne med en-, to- eller tredelte hjerner er ikke en faktor, som har betydning for fusionen med Retteren; alle sådanne dødelige er lige i den henseende, men disse typer som ikke fusionerer med Retteren er en helt anderledes og i udpræget grad modificeret klasse af viljevæsener.  Mange af dem som ikke inhalere hører til denne serie, og der findes talrige andre grupper, som sædvanligvis ikke fusionerer med Retteren.

           

Ligesom i serie nummer et har hver medlem af denne gruppe glæde af en enkelt Retters omsorg under det kødelige liv. Under det verdslige liv gør disse Rettere for de personer som de midlertidig dvæler i, alt det som gøres i andre verdner hvor de dødelige har potentiale for fusion. De dødelige i denne anden serie bebos ofte af jomfruelige Rettere, men de højere mennesketyper er ofte forbundet med mesterlige og erfarne Ledsagere.

           

I opstigningsplanen for opløftelsen af skabte væsener med oprindelse i dyreriget, giver Guds Sønner disse væsener samme hengivne tjeneste som er ydet de dødelige af urantiatypen. Serafernes samarbejder med Retterne på de planeter hvor fusion ikke forekommer, er præcis lige så velordnet som i de verdner hvor fusionspotentialet findes; skæbnevogterne virker på sådanne sfærer ligesom på Urantia og fungerer på samme måde ved tidspunktet for den dødeliges overlevelse, hvorved den overlevende sjæl bliver fusioneret med Ånden.

           

Når I møder disse modificerede typer af dødelige i mansoniaverdnerne har i ikke nogle besværligheder med at kommunikere med dem. De taler det samme systemsprog men med hjælp af en modificeret fremgangsmåde. Disse væsener er identiske med jeres klasse af væsenliv hvad angår manifestationen af ånd og personlighed, de afviger kun i visse fysiske træk og i den kendsgerning at de ikke kan fusioneres med Tankeretteren.

           

Jeg er ikke i stand til at sige, hvorfor det er sådan, at denne væsentype aldrig kan fusionere med den Universelle Faders Rettere. En del af os hælder til den opfattelse, at Livsbærerne i deres anstrengelser med at forme væsener som kan opretholde eksistens i en usædvanlig planetarisk omgivelse finder det nødvendigt at gøre så radikale forandringer i den universelle plan for intelligente viljevæsener, at det i følge sin natur bliver umuligt at frembringe en bestående forening med Retteren. Ofte har vi spurgt os: Er dette en tilsigtet eller utilsigtet del af opstigningsplanen? Men vi har ikke fundet noget svar.

 

Serie tre – Dødelige som har potentiale for fusion med Retteren. Alle med Faderen fusionerede dødelige nedstammer fra dyrene, netop så som menneskeracerne på Urantia. De omfatter dødelige af en-, to- eller trehjerne typer med potentiale for fusion med Retteren. Urantianerne er af mellemtype, dvs. af tohjernet type, og er på mange måde menneskelig overlegen til de enhjernedes grupper men definitivt begrænsende sammenlignet med de trehjernedes klasser. Udstyret i form af disse tre typer af fysiske hjerner har ingen betydning ved overdragelse af Rettere, i spørgsmålet om serafernes tjeneste eller ved nogen anden fase af åndelig omsorg. Den intellektuelle og åndelige differentiering mellem de tre hjernetyper sætter sit præg på individerne som i øvrigt er helt ens i deres sindets begavelse og åndelige potentiale. Differentieringen er størst under det verdslige liv og tenderer til formindskelse alt efter som mansoniaverdnerne en efter en gennemgås. Fra systemhovedkvarteret og videre er disse tre typers fremgang den samme, og deres afsluttende paradisskæbne er identisk.

 

De unummererede serier. Disse beretninger kan umuligt omfatte alle de fascinerende variationer i de evolutionære verdner. I ved at hver tiende verden er en decimal- eller eksperimentelplanet, men i ved ingenting om de andre variabler som ledsager processionen af de evolutionære sfærer kredsløb. Der findes alt for mange forskelle selv mellem de åbenbarede klasser af levende væsener, ligesom mellem de planeter som hører til samme gruppe, for at man kan redegøre for dem, men denne præsentation udreder de væsentligste forskelle i forholdet til opstigningslivsforløbet. Og opstigningslivsforløbet er den vigtigste faktor i enhver betragtning af de dødelige i tid og rum.

 

Hvad angår de dødeliges chancer for overlevelse, lad det for altid blive klart: Alle sjæle indenfor hver tænkelig fase af de dødeliges eksistens overlever forudsat at de manifesterer villighed til at samarbejde med deres iboende Retter og udviser et ønske om at finde Gud og opnå guddommelig perfektion, selvom disse ønsker er blot de første svage håb i den primitive forståelse af det ”sande lys som oplyser ethvert menneske som kommer ind i verden.”

 

 

6.   GUDS SØNNER GENNEM TROEN

 

De dødelige racer repræsenterer den laveste klasse af intellektet og personlige skabelse. I dødelige er guddommeligt elskede, og hver og en af jer kan vælge at acceptere den sikre skæbne som indebærer en strålende og ærefuld erfaring, men i er endnu ikke af natur af den guddommelige klasse; i er helt og holdent dødelige. I vil blive regnet som opstigende sønner i det øjeblik, når fusionen sker, men de dødeliges status i tid og rum er den samme som troens ssønner inden den afsluttende sammensmeltning sker mellem den overlevende dødelige sjæl og enhver type af evig og udødelig ånd.

           

Det er et højtideligt og himmelsk faktum, at sådanne ydmyge og materielle væsener som menneskerne på Urantia er Guds sønner, den Allerhøjestes sønner gennem troen. ”Se hvilken kærlighed Faderen har skænket os, at vi skulle kaldes Guds sønner.” ”For at alle, som tog mod ham, dem gav han magt til at indse, at de er Guds Sønner.” Mens ”det endnu ikke er klart, hvad i skal blive”.  allerede nu ”er i Guds sønner gennem troen”, ”for i har ikke modtaget ånden i trældom så i igen vil føle frygt, men i har modtaget sønskabets ånd i hvilken i råber: ’Fader vor.’ ”I fordom tider talte profeten i den evige Guds navn: ”Selv til dem skal jeg give en plads i mit hus og et navn som er fornemmere end sønner, jeg skal give dem et evigt navn, et som ikke skal udryddes.” ”Og eftersom I nu er sønner, har Gud sendt sin Søns ånd i jeres hjerter.”

           

I alle evolutionære verdner som bebos af dødelige findes disse Guds sønner af troen, nådens og barmhjertighedens sønner, dødelige væsener som hører til den guddommelige familie og i overensstemmelse hermed kaldes Guds sønner. De dødelige på Urantia er berettigede til at anse sig som værende Guds sønner fordi:

 

            1.   I er sønner af et åndelig løfte, sønner gennem troen; i har accepteret jeres status som sønner. I tror at jeres sønskab er virkeligt og således bliver det faktum at I er Guds sønner for evigt virkeligt.

 

            2.   En Guds Skabersøn blev en af jer; han er i virkeligheden jeres ældre broder; og hvis I i ånden bliver sandt beslægtet brødre til Kristus, den sejrende Mikael, så må I i ånden også være sønner til den Fader som I har til fælles - nemlig alles Universelle Fader.

 

            3.   I er sønner fordi en Søns ånd er blevet udøst over jer, rigeligt og med vished overdraget til alle menneskeracer på Urantia. Denne ånd trækker jer vedvarende mod den guddommelige Søn, som er dens kilde, og mod Paradisfaderen som er kilden til denne guddommelige Søn.

 

            4.   Af sin guddommelige frie vilje har den Universelle Fader givet jer et skabt væsens personlighed. I er blevet udstyret med en vis mængde af den guddommelige spontanitet som muliggør den frie viljes handlinger og som Gud deler med alle som kan blive hans sønner.

 

            5.   Inde i jer bor et fragment af den Universelle Fader, og i er således direkte beslægtet med den guddommelige Fader til alle Guds Sønner.

 

 

7.   FADERFUSIONEREDE DØDELIGE

 

Udsendelse af Rettere og at de bor i de dødelige er sandelig et af Gud Faderens ufattelige mysterier. Disse fragmenter af den Universelle Faders guddommelige væsen medbringer potentialet for udødelighed hos de skabte væsener. Retterne er udødelige ånder, og forening med Retteren giver evigt liv af sjælen som den fusionerede dødelige har.

           

Jeres egne menneskeracer af overlevende dødelige hører til denne gruppe af opstigende Sønner til Gud. I er nu planetariske sønner, evolutionære væsener med oprindelse i Livsbærernes implantationer og modificeret af det adamiske livs infusion, næppe endnu opstigende sønner; men i er sandelig sønner med potentiale for opstigning - endda til de højeste højder af herlighed og opnåelse af guddommelighed - og denne åndelige status som en opstigende søn kan i opnå ved tro og gennem den frie viljes samarbejde med den iboende Retters åndeliggørende aktiviteter. Når du og din Retter endelig og for evigt fusionerer, når to bliver en, således som Guds Søn og Menneskesønnen er et i Kristus Mikael, da er det et faktum at I er blevet opstigende sønner af Gud.

           

Detaljerne i den iboende omsorg i Retterens livsforløb hos de dødelige på en forsøgs- og evolutionærplanet hører ikke til min opgave; udarbejdelsen af denne store sandhed omfatter hele jeres livsbane. Jeg inkluderer omtale af visse af Retterens funktioner for at give en udtømmende fremstilling af de dødelige som er fusioneret med Retteren. Disse iboende Guds fragmenter er sammen med jeres væsenklasse fra de første dage af fysisk eksistens gennem hele forløbet af opstigningen til Nebadon og Orvonton, og videre gennem Havona til selve Paradiset. Derefter under det evige eventyr er denne samme Retter et med dig og en del af dig.

Dette er de dødelige som den Universelle Fader har befalet, ” Vær fuldkomne således som jeg er fuldkommen.” Faderen har overdraget sig selv til jer, placeret sin egen ånd inde i jer; derfor fordrer han ultimativ fuldkommenhed af jer. Beretningen om menneskets opstigning fra de dødeliges sfærer i tiden til de guddommelige riger i evigheden udgør en spændende fortælling som ikke indgår i min opgave, men dette overjordiske eventyr burde udgøre de dødelige menneskers højeste studium.

           

Fusion med et fragment af den Universelle Fader er lig med en guddommelig bekræftelse om at Paradiset til sidst vil kunne opnås, og disse med Retter fusionerede dødelige er den eneste klasse af menneskevæsener, der alle gennemrejser Havona kredsløbene og finder Gud i Paradiset. For de dødelige som har fusioneret med Retteren er den universelle tjenestens levebane vidåben. Hvilken værdig skæbne og ærefuld opnåelse venter ikke jer alle! Påskønner i til fulde alt som er gjort for jer? Forstår i storheden i den evige opnåelsens højder som åbner sig foran jer? - selv foran jer som nu trasker langs livets ubetydelige sti gennem jeres såkaldte ”tårernes dal”?

 

 

8.   SØNFUSIONEREDE DØDELIGE.

 

Selvom praktisk taget alle overlevende dødelige fusionerer med deres Retter i en af mansoniaverdnerne eller strakt ved deres ankomst til de højere morontiasfærerne så findes der visse tilfælde hvor fusionen forsinkes. En del oplever denne afsluttende sikkerhed om deres overlevelse først i de sidste uddannelsesverdner ved universets hovedkvarter, og for nogle få af disse dødelige kandidater til det liv som aldrig ender mislykkedes det totalt at opnå identifikation med deres trofaste Retter.

           

Disse dødelige er af retsmyndighederne anset værdige til at overleve, og selv deres Retter har ved sin tilbagevendelse fra Divinington været medvirkende til deres opstigning til mansoniaverdnerne. Disse væsener er steget op gennem et system, en konstellation og gennem uddannelsesverdnerne i kredsløbet omkring Salvington; de har nydt de ”halvfjerds gange syv” muligheder for fusion og vedvarende ikke været i stand til at opnå at blive et med deres Retter.

           

Når det viser sig, at nogle synkroniserings vanskelighed forhindre fusion med Faderen sammenkaldes Skabersønnens overlevelsesdommere. Og når denne undersøgelsesdomstol, som er sanktioneret af en personlig repræsentant for Dagenes Ældste, til sidst finder, at den opstigende dødelig ikke er skyldig i nogen synlig årsag til at fusionen ikke er lykkes noterer de dette i lokaluniversets register og sender dette resultat til Dagenes Ældste. Derefter vender den iboende Retter straks tilbage til Divinington for bekræftelse af de Personaliserede Ledsagere, og efter dette farvel fusioneres den morontiadødelige straks med en individualiseret overdragelse af Skabersønnens ånd.

 

Meget på samme måde som morontiasfærerne i Nebadon deles med de med Ånden fusionerede dødelige så deler disse med Sønnen fusionerede væsener Orvontons tjenester med deres brødre som er fusioneret med Retteren og som er på rejse indad mod den fjerntliggende Paradisets ø. De er i sandhed jeres brødre og i vil med stor fornøjelse nyde deres selskab når I færdes gennem superuniversets uddannelses verdener.

De med Sønnen fusionerede dødelige er ikke en talrig gruppe, for der findes mindre end en million af dem i superuniverset Orvonton. Bortset fra at deres skæbne ikke medfører opholdsret i Paradiset så er de i ethvert henseende lige med deres kammerater som er fusioneret med Retteren. De rejser ofte til Paradiset i opgaver for superuniverset, men de bor der sjældent fast eftersom at de som klasse er begrænsede til superuniverset for deres fødsel.            

 

 

9.   ÅNDSFUSIONEREDE DØDELIGE.

 

De opstigende med Ånden fusionerede dødelige er ikke Tredje Kildes personligheder; de hører til Faderens personlighedskredsløb, men de er fusioneret med individualiseringer af den Tredje Kildes og Centers præsindsmæssige ånd. En sådan fusion med Ånden indtræffer aldrig under det naturlige livets gang; den sker først ved den dødeliges opvækkelse til morontiatilværelsen i mansoniaverdnerne. Der findes ingen overlapning i samarbejdet med fusionserfaringen; viljevæsener er enten fusioneret med Ånden, Sønnen eller Faderen. De som er fusionerede med Retteren eller Faderen er aldrig fusionerede med Ånden eller Sønnen.

 

Det faktum at disse typer af dødelige væsener ikke er kandidater for fusion med Retteren hindrer ikke Retteren fra at dvæle i deres indre under det kødelige liv. Retteren arbejder i disse væseners sind under det materielle liv men bliver aldrig for evigt et med sine elevsjæle. Under dette midlertidige ophold opbygger Retteren effektivt det tilsvarende åndelige modstykke af den dødeliges væsen - sjælen - som de gør hos dem som er kandidater for fusion med Retteren. Helt frem til tiden for den kropslige død er Retterens arbejde helt magen til deres funktion hos jeres egne menneskerace, men ved den kropslige opløsning tager Retteren evigt afsked med disse kandidater for fusion med Ånden, begiver sig direkte til Divinington, hovedkvarteret for alle guddommelige Ledsagere, og afventer der de nye opgaver i deres klasse.

           

Når sådanne sovende overlevende genpersonaliseres i mansoniaverdnerne fyldes den afrejste Retters plads af en individualisering af ånden fra den Guddommelige minister, den Uendelige Åndens repræsentant i det omhandlende lokalunivers. Denne infusion af ånd udgør disse overlevende væsener til med Ånden fusionerede dødelige. Disse væsener er på alle måder jeres lige i spørgsmålet om sind og ånd; og de er samtidig jeres jævnbyrdige som deler mansonia- og morontiasfærerne med jeres klasse af fusionskandidater og med dem som skal fusionere med Sønnen.

 

Der findes imidlertid en enkelthed, hvori de med Ånden fusionerede dødelige adskiller sig fra deres opstigende brødre. De dødeliges hukommelse af erfaring som mennesket i de materielle oprindelsesverdner overlever den kropslige død fordi at den iboende Retter har erhvervet et åndeligt modstykke eller kopi af de hændelser i menneskets liv som var af åndelig betydning. Hos de med Ånden fusionerede dødelige findes der imidlertid ingen sådan mekanisme gennem hvilken menneskers hukommelse kan bestå. Retternes hukommelseskopier er fuldstændige og intakte, men disse erhvervelse er de afrejste Retters erfaringsmæssige ejendele og står ikke til rådighed for de væsener som Retteren tidligere eksisterende i. Disse væsener vågner derfor op i opstandelses haller på morontiasfærerne i Nebadon som om de var ny skabte væsener, væsener uden bevidsthed om en tidligere tilværelse.

Det er muligt for disse lokaluniversets børn til igen at få adgang til meget af erfaringen fra deres tidligere menneskehukommelse gennem deres seraf- og kerubledsagers genfortælling om dem og gennem konsultation i arkiverne for det dødelige livsforløb som er registreret af de optegnende engle. Dette kan de gøre med en ubestridelig vished, fordi den overlevende sjæl som har en erfaringsmæssig oprindelse i det materielle og dødelige liv, selvom den ikke har nogen hukommelse af det dødelige livs hændelser, har en tilovers blivende erfaringsmæssig evne til igen at kende og reagere på disse hændelser som er oplevet i det forgangne men som savnes i hukommelsen.

           

Når en med Ånden fusioneret dødelig hører om hændelser som er oplevet i det forgangne men som savnes i hukommelsen indtræffer der i sjælen (identitet) hos denne overlevende en umiddelbar reaktion af erfaringsmæssigt genkendelse som øjeblikkelig forsyner den berettede hændelse med den følelsesmæssige anstrøg af virkelighed og den intellektuelle kvalitet af faktum; og denne tofoldige reaktion indebærer en rekonstruktion, en genkendelse, og en bekræftelse af en fase som savnes i hukommelsen fra den dødeliges erfaring.

           

Selv hos kandidater for fusion med Retteren er det kun de menneskelige erfaringer som var af åndelig værdi som er fælles besiddelse af den overlevende dødelig og den tilbagevendende Retter og som derfor umiddelbart kan huskes straks efter den dødeliges overlevelse. Vedrørende de begivenheder som ikke har åndelig betydning, må selv de som skal fusionere med Retteren sætte lid til genkendelsesreaktionen i den overlevende sjæl. Og eftersom en hvilken som helst enkelt begivenhed kan have åndelig betydning for en dødelig men ikke for en anden bliver det muligt for en gruppe af samtidige opstigende fra samme planet at forene deres pulje af begivenheder som Retterne husker og således rekonstruere enhver erfaring som de har fælles, og som var af åndelig værdi i livet hos nogen af dem.

 

Selvom vi ret godt forstå disse fremgangsmåder for rekonstruktion af hukommelse forstår vi ikke teknikken for personligheds anerkendelse. Personligheder som en gang har været forbundet med hinanden reagerer gensidigt overfor hinanden helt uafhængig af hukommelsesfunktionen, om end, selve hukommelsen og dens rekonstruktionsforhold er nødvendige for at tilvejebringe en sådan gensidig reaktion mellem personlighederne med alt som hører til hele genkendelsen.

           

En overlevende som er fusioneret med Ånden kan også lære meget om sit kødelige liv ved på ny at besøge sin fødselsverden under en senere planetarisk domsperiode end den han levede i. Disse åndefusionens børn har mulighed for at forske i deres tidligere livsforløb som menneske eftersom de i almindelighed er begrænset til tjeneste i lokaluniverset. De deler ikke jeres høje og ophøjede skæbne i Paradisets Finalitkorps; kun de dødelige som er fusioneret med Retteren eller andre særligt omfavnede opstigende væsener optages i rækkerne af dem som afventer det evige guddomseventyr. De dødelige som er fusioneret med Ånden udgør lokaluniversernes permanente borgere; de kan stræbe efter Paradisskæbnen, men de kan ikke være sikre på den. I Nebadon er deres univershjem den ottende gruppe af verdner som kredser omkring Salvington, en himmelsk skæbne som i sin natur og placering meget ligner den som er beskrevet i de visioner som indgår i de planetariske traditioner på Urantia.

 

 

10.   OPSTIGENDES SKÆBNER

 

De med Ånden fusionerede dødelige er stort set begrænset til et lokalunivers; de overlevende som er fusioneret med Sønnen er bunden til et superunivers; de med Retter fusionerede dødelige er bestemt til at trænge igennem universernes univers. Dem med den dødelige fusionerede ånd stiger altid op til niveauet for deres oprindelse; disse åndevæsener vender altid tilbage til den sfære som de oprindelig er udgået fra.

           

De med Ånden fusionerede dødelige hører til et lokalunivers; de stiger sædvanligvis ikke længere op end til grænserne for deres fødselsrige, ikke længere end distributionsområdet i rummet for den ånd som gennemstrømmer dem. De med Sønnen fusionerede stiger ligeledes op til kilden for deres åndebegavelse, for på stort set samme måde som Skabersønnens Sandhedsånd fokuseres i den tilhørende Guddommelige Minister, således implementeres hans ”fusionsånd” i de højere universers Afspejlende Ånder. En sådan ånde forhold mellem lokaluniversernes og superuniversernes niveauer hos Gud den Syvfoldige kan være svær at forklare men ikke at skelne, for det åbenbares umiddelbart i børnene til de Afspejlende Ånder - de sekorafiske Stemmer hos Skabersønnerne. Tankeretteren som nedstammer fra Faderen i Paradiset stopper aldrig førend den dødelige søn står ansigt til ansigt med den evige Gud.

 

Den mystiske variabel i tilhørsforholdet, hvorved en dødelig ikke bliver eller ikke kan blive evigt fusioneret med den iboende Tankeretter kan synes at afsløre en brist i opstigningsplanen; fusion med Sønnen eller Ånden overfladisk set, ligner kompensation for uforklarlige fejltagelser i en eller anden detalje af planen for opnåelse af Paradiset, men alle sådanne konklusioner er fejlagtige; vi har lært at alle disse hændelser udvikles i enighed med de Højeste Universherskers etablerede love.

           

Vi har analyseret dette problem og er kommet til den ubestridelige konklusion, at en overdragelse af alle dødelige til en ultimativ skæbne i Paradiset var uretfærdigt mod universerne i tid og rum eftersom at Skabersønnernes og Dagenes Ældstes domstol, så ville være helt afhængig af tjenester fra dem som er på gennemrejse til højere riger. Og det synes da også at være mere end passende at regeringerne i lokaluniverserne og superuniverserne hver og en skulle være forsynet med en permanent gruppe af opstigende borgere; så funktionerne i disse administrationssystemer ville blive beriget af anstrengelserne hos visse grupper af forherligede dødelige med permanent status, evolutionære komplement til abandonterne og susatierne. Det er netop nu helt indlysende, at den nuværende opstigningsplan effektivt forsyner de nuværende administrationssystemer i tid og rum med netop sådanne grupper af opstigende væsener; og vi har mange gange undret os: Repræsenterer alt dette en tilsigtet del af den kloge plan hos mesteruniversets Arkitekter udtænkt for at forsyne Skabersønnerne og Dagenes Ældste med en bestående opstigende befolkning, med udviklede klasser af borgere som i stigende grad bliver kompetente til at videreføre anliggender i disse riger under de fremtidige universer tidsaldre?

 

Variationerne i de dødeliges skæbne beviser på ingen måde, at en skæbne nødvendigvis er bedre end en anden, kun at de er forskellige. De opstigende som er fusioneret med Retteren har sandelig et storslået og lysende livsforløb som finaliter udbredt frem foran sig i den evige fremtid, men dette betyder ikke, at de anses for mere foretrukne end deres opstigende brødre. Der findes ingen favorisering, intet vilkårligt, i udvælgelsesforholdet i den guddommelige plan for de dødeliges overlevelse.

 

Selvom finaliterne, som er fusioneret med Retteren, åbenbart har de videste muligheder for tjeneste af alle, så udelukker opnåelsen af dette mål dem automatisk fra chancen for at deltage i den årelange kamp i noget bestemt univers eller superunivers, fra de tidligere og mindre ordnede forløb til de senere og etablerede epoker når en relativ fuldkommenhed er opnået. Finaliterne erhverver sig en vidunderlig og vidtrækkende erfaring af tilfældig tjeneste i alle storuniversets syv segmenter, men de får sædvanligvis ikke den indgående kundskab om et enkelt univers hvilket allerede nu kendetegner de med Ånden fusionerede veteranerne i de Fuldendelsens Korps i Nebadon. Disse individer nyder muligheden af at overvære den opstigende procession af planetariske tidsaldre, således som de udvikler sig en efter en på ti millioner beboede verdner. Og i trofast tjeneste hos sådanne borgere i lokaluniverset samles erfaring på erfaring indtil tidens fylde får den høje kvalitet af visdommen til at modnes, en visdom som fremkaldes af fokuseret erfaring - autoriseret visdom - og dette er i sig selv er en afgørende faktor i løsning af et lokalunivers.

           

Således som det forholder sig med dem som er fusioneret med Ånden sådan er det også med de dødelige som er fusioneret med Sønnen og som har opnået opholdsstatus i Uversa. En del af disse væsener nedstammer fra de tidligste stadier i Orvonton, og de repræsenterer et langsomt akkumulerende samfund af indsigtsfordybende visdom som udgør en umådelig værdifuld tjeneste til gavn for det syvende superunivers velfærd og afsluttende udvikling.

 

Hvad den ultimative skæbne for disse stationære klasser af borgere i lokaluniverserne og superuniverserne skal blive ved vi ikke, men det er helt muligt at når finaliterne fra Paradiset udfører deres pionerarbejde ved guddommelighedens ekspanderende grænser i planetsystemet på det ydre rums første niveau, så kommer brødrene fra opstigningens evolutionære kamp, dem som er fusioneret med Sønnen eller Ånden antagelig til at bidrage til opretholdelsen af den erfaringsmæssige ligevægt i de fuldkomne superuniverser, samtidig med at de står klar til at byde velkommen til den indkommende strøm af pilgrimme til Paradiset, som denne fjerntliggende dag kan tænkes at strømme gennem Orvonton og dets søsterskabelser som en vældig åndesøgende stormflod fra disse endnu ikke kortlagte og ubeboede galakser i ydre rum.

 

Selvom størstedelen af dem som er fusioneret med Ånden vedvarende tjener som borgere i lokaluniverserne, så gør ikke alle det. Hvis en eller anden fase i deres univers tjeneste fordre deres personlig tilstedeværelse i superuniverset, da vil sådanne forvandlinger i disse medborgers væsen blive udvirket, så de kan stige op til det højere univers; og når de Himmelske Beskyttere er ankommet med ordre om at præsentere disse med Ånden fusionerede dødelige ved Dagenes Ældstes domstol, så vil de stige op for aldrig mere at vende tilbage. De bliver superuniversets protegéer og tjener som assistenter til de Himmelske Beskyttere, kontinuerlige, med undtagelse af de få som til gengæld kaldes til tjeneste i Paradiset og Havona. 

 

Ligesom deres brødre som er fusioneret med Ånden går de med Sønnen fusionerede hverken igennem Havona eller opnår Paradiset medmindre de har gennemgået visse modificerende forvandlinger. Af gode og tilstrækkelige grunde er sådanne forvandlinger gjort med visse overlevende som er fusioneret med Sønnen, og disse væsener træffes her og der på de syv kredse i centraluniverset. Således stiger et vis antal af både dem med Sønnen eller Ånden fusionerede dødelige virkelig op til Paradiset og opnår et mål som på mange måder svarer til det som de med Faderen fusionerede dødelige ser frem imod.

           

De dødelige som er fusioneret med Faderen er potentielle finaliter; deres destination er den Universelle Fader, og de opnår ham, men indenfor rammen af den nuværende universtidsalder, opnår finaliterne ikke som sådan deres skæbne. De forbliver ufuldbyrdede væsener - sjette stadiets ånder - og derfor inaktive indenfor de evolutionære domæner som i deres status ikke er nået frem til lysets og livets tid.

           

Når en dødelig finalit Treenigheds omfavnes - bliver en Treenigede Søn, som f. eks. en Mægtig Budbringer - da har denne finalit opnået sin skæbne, i det mindste for indeværende universtidsalder. De Mægtige Budbringere og deres kammerater er måske ikke i den eksakte betydning syvende stadiets ånder, men udover andet så forsyner Treenigheds omfavnelsen dem med alt hvad en finalit en gang som syvende stadiets ånd kommer til at få. Efter at de dødelige som er fusioneret med Sønnen eller Ånden er treenigede passere de gennem paradiserfaringen sammen med de med Retteren fusionerede opstigende, med hvem de nu er ligeværdige i alle anliggender som gælder superuniversets administration. Disse Udvælgelsens eller Opnåelsens Treenigede Sønner er i det mindste for nuværende færdige væsener, i modsætning til finaliterne som for nuværende er ufærdige væsener.

 

Således, i den endelige analyse, er det næppe rigtig at anvende ordene ”større” eller ”mindre” ved sammenligningen af skæbnerne for de forskellige opstigende sønnernes klasser. Enhver sådan søn til Gud deler Guds faderskab, og Gud elsker hver og en af sine skabte sønner lige meget; han tager ikke hensyn hverken til opstigningsskæbnerne eller til de væsener som kan nå op til disse skæbner. Faderen elsker hver og en af sine sønner, og denne hengivenhed er ikke mindre end sand, hellig, guddommelig, ubegrænset, evig og unik - en kærlighed overdraget til den ene søn og den anden søn, individuelt, personligt og eksklusivt. Og en sådan kærlighed overskygger totalt alle andre fakta. Sønforholdet er det højeste forhold mellem den skabte og Skaberen.

           

Som dødelig kan i nu erkende jeres plads i familien af guddommelige sønner og begynder at ane forpligtelsen til at benytte de fordele som så frit er forudsat i og med Paradisets plan for de dødeliges overlevelse - en plan som er ophøjet og belyst af en Overdragelsessøns livserfaring. Alle muligheder og al magt er stillet til rådighed for at sikre jeres ultimative opnåelse af den guddommelige perfektions mål i Paradiset.

 

 

[Præsenteret af Mægtig Budbringer midlertidig tilknyttet til staben hos Gabriel i Salvington.]

 

 




Back to Top