(UF-DAN-001-2017-1)



 Download Copyright © Urantia Foundation

URANTIA BOGEN

 

                       

KAPITEL 35

 

 

GUDS SØNNER I  LOKALUNIVERSET

 

 

De af Guds Sønner som er introduceret i det foregående har deres oprindelse i Paradiset. De er efterkommere til de universelle domæners guddommelige Herskere. Af den første paradisklasse af sønner, Skabersønnerne, findes der kun en i Nebadon, Mikael, universets fader og hersker. Af den anden klasse Paradissønner, Avonalerne eller Administratorsønnerne, har Nebadon sin fulde kvote — 1.062. Og disse ”mindre Kristuser” er aldeles lige så effektive og almægtige i deres planetariske overdragelser som Skaber- og Mestersønnen var på Urantia. Den tredje klasse, som har sin oprindelse i Treenigheden, registreres ikke i et lokalunivers, men jeg skønner at der i Nebadon findes mellem femten og tyve tusinde af Treenighedens Undervisende Sønner, foruden de registrerede 9.642 af skabte treenigede assistenter. Disse Paradisets Daynaler er hverken dommere eller administratorer; de er superlærere.

 

De typer af Sønner som der her skal redegøres for har deres oprindelse i lokaluniverset; de er efterkommere til en Paradisets Skabersøn i varierende association med Universets Moderånd, som kompletterer hende. I disse beretninger omtales følgende klasser af sønner i lokaluniverset:

 

            1.   Melkisedeksønner.

 

            2.   Vorondadeksønner.

 

            3.   Lanonandeksønner.

 

            4.   Livsbærersønner.

 

Den treenige Paradisguddom er virksom ved skabelsen af tre klasser af sønner: Mikaelerne, Avonalerne og Daynalerne. Den toforenede Guddom i lokaluniverset, Sønnen og Ånden, er også virksomme ved skabelsen af tre høje klasser af Sønner: Melkisedekerne, Vorondadekerne og Lanonandekerne; og  siden de har afstedkommet denne trefoldige frembringelse samarbejder de med det næste niveau af Gud den Syvfoldige for at frembringe Livbærernes alsidige klasser. Disse væsener klassificeres som hørende til Guds nedstigende Sønner, men de er en unik og sær form af liv i universet. Redegørelsen om dem optager hele næste kapitel i sin helhed.

 

1.   FADER MELKISEDEK

 

Efter at væsener for personlig tjeneste såsom den Klare Morgenstjerne og andre administrative personligheder har fået deres tilværelse, indtræffer der,  i enighed med det guddommelige formål og skabelsesplanerne i et givet univers, en ny form af skabende forening mellem Skabersønnen og den Skabende Ånd, den Uendelige Ånds Datter i lokaluniverset. Det personligheds afkom som bliver resultatet af dette skabene partnerskab er den oprindelige Melkisedek — Fader Melkisedek — det unikke væsen som senere samarbejder med Skabersønnen og den Skabende Ånd for at give tilværelse til en hel gruppe med dette navn.

           

I universet Nebadon virker Fader Melkisedek som første udøvende medarbejder til den Klare Morgenstjerne. Gabriel er beskæftiget mere med universets virksomhedsprincipper, Melkisedek med praktiske fremgangsmåder. Gabriel leder de regulære konstituerede domstole og rådet i Nebadon, Melkisedek de specielle, ekstraordinære og nødkommissionerne og rådgivende organer. Gabriel og Fader Melkisedek er aldrig samtidig borte fra Salvington, for i Gabriels fravær fungerer Fader Melkisedek som ledende udøver i Nebadon.

           

Melkisedekerne i vores univers blev alle skabt indenfor en tusindeårsperiode efter standardtid af Skabersønnen og den Skabende Ånd i forbindelse med Fader Melkisedek. Da de er en klasse af sønner hvori en af deres egne fungerede som samordnet skaber, så er Melkisedekerne i deres konstitution delvis af selvoprindelse og derfor udvalgt for virkeliggørelse af en overjordisk type af selvstyre. ved bestemte tider vælger de deres egen administrative leder for en periode på syv år efter standardtid og fungerer i øvrigt som en selvregulerende klasse, selvom den oprindelige Melkisedek i egenskab af medforældre udøver visse naturlige privilegier. Fra tid til anden udnævner denne Melkisedekfader visse individer i sin klasse til at fungere som specielle Livsbærere til midsonitverdnerne, en type af beboede verdner som ikke hidtil er åbenbaret på Urantia.

           

Melkisedekerne fungerer ikke i større udstrækning udenfor lokaluniverset, undtagen når de kaldes som vidne i sager som er verserer ved superuniversets domstole, og da de er udnævnt til specielle ambassadører, hvilket de blandt andet er, for at repræsentere et univers for et andet indenfor samme superunivers. Den oprindelige eller førstefødte Melkisedek i hvert univers er altid fri til at rejse til nabouniverserne eller Paradiset  i forbindelse med opgaver som vedrører hans klasses interesser og pligter.

 

2.   MELKISEDEKSØNNERNE

 

Melkisedekerne er den første klasse af guddommelige Sønner som kommer tilstrækkelig nær de lavere skabte væseners liv for at kunne tage direkte del i arbejdet med at opløfte de dødelige, at tjene de evolutionære menneskeracer uden at de behøver at inkarnere. Disse Sønner befinder sig naturligt ved midtpunktet af den store personlighedsnedstigning, af oprindelse er de omtrent halvvejs mellem den højeste Guddommelighed og det laveste skabte liv begavet med vilje. De bliver derfor naturlige mæglere mellem de højere og guddommelige niveauer af livseksistens og de lavere, selv materielle, former af liv i de evolutionære verdner. De serafiske klasser, englene, finder det fornøjeligt  at arbejde med melkisedekerne; i virkeligheden finder alle former af intelligent liv i disse Sønner forståelsesfulde venner, sympatiske lærere og kloge rådgivere.

           

Melkisedekerne er en selvstyrende klasse. Med denne unikke gruppe møder vi den første stræben efter selvbestemmelse hos væsener i lokaluniverset og observerer den højeste type af sand selvstyre. Disse Sønner organiserer deres eget maskineri for administrationen af deres egen gruppe og deres hjemplanet, ligesom for deres seks associerede sfærer og deres biverdner. Det bør noteres at de aldrig har misbrugt deres privilegier; indenfor hele Orvontons superunivers har disse Melkisedeksønner ikke en eneste gang svigtet deres betroet hverv. De udgør håbet for hver universgruppe som stræber efter selvstyre; de er mønstret for og underviserne i selvstyre for alle sfærer i Nebadon. Alle klasser af intelligente væsener, overordnede ovenfra og underordnede nedenfra, priser helhjertet Melkisedekernes styre.

 

Melkisedekklassen blandt Sønnerne beklæder stillingen og påtager sig ansvaret som den ældste søn i en stor familie har at bære. Det meste af deres arbejde er regelmæssigt og på en måde rutinemæssigt, men meget af det er frivilligt og helt og holdent selvpåtaget. Majoriteten af de specielle rådsmøder, som fra tid til anden holdes i Salvington, sammenkaldes på forslag af Melkisedekerne. På eget initiativ patruljerer disse Sønner deres fødselsunivers. De opretholder en autonom organisation, som helligere sig til at samle information i universet, og rapporterer periodevis til Skabersønnen uafhængig af al information som kommer op til universets hovedkvarter gennem de regulære repræsentationer som er beskæftigede med den rutinemæssige administration af riget. De er af naturen fordomsfrie observatører; de nyder fuld fortrolighed blandt alle klasser af forstandsvæsener.

           

Melkisedekerne fungerer som verdnernes bevægelige og rådgivende appeldomstole; disse Universsønner begiver sig i små grupper ud til verdnerne for at tjene som rådgivende kommissioner, modtage vidneudsagn, høre forslag og virke som rådgivere. Således hjælper de til med at løse de større besværligheder og bilægge de alvorlige meningsforskelle som fra tid til anden fremkommer i de evolutionære domæners anliggender.

           

Disse ældste Sønner i et univers er den Klare Morgenstjernes hovedmedhjælpere i udførelsen af Skabersønnens opgave. Når en Melkisedek begiver sig til en fjerntliggende verden i Gabriels navn, så kan han for denne specielle opgave blive befuldmægtigede til at foretræde afsenderen, og i sådan et tilfælde vil han fremtræde på planeten for opgaven med den Klare Morgenstjernes  fulde autoritet. Dette gælder i sandhed for de sfærer hvor en højere Søn endnu ikke er fremtrådt i de skabtes skikkelse i den verden.

           

Når en Skabersøn påbegynder sit overdragelseslivsforløb i en evolutionær verden begiver han sig afsted alene; men når en af hans Paradisbrødre, en Avonalsøn, indleder sin overdragelse efterfølges han af assisterende Melkisedeker, tolv i antal, som så effektivt bidrager til at overdragelsesopgaven bliver vellykket. De assisterer også Paradisavonalerne på disses administrative opgaver til de beboede verdner, og ved disse besøg er Melkisedekerne synlige for de dødeliges øjne såfremt Avonalsønnen også har manifesteret sig på denne måde.

 

Der findes ingen fase i det planetariske åndelige behov som de ikke yder pleje til. De er de lærere som så ofte vinder hele verdner af avanceret liv for afsluttende og fuldstændig erkendelse af Skabersønnen og hans Paradisfader.

 

Melkisedekerne er så godt som fuldkomne i deres visdom, men de er ikke ufejlbarlige i deres bedømmelse. Når de er adskilte og alene på planetariske opgaver har de nogen gange fejlet i mindre sager, dvs. de har valgt at gøre visse ting som deres overordnede senere ikke har godkendt. En sådan bedømmelsesfejl diskvalificerer midlertidig en Melkisedek indtil han rejser til Salvington og i audiens med Skabersønnen får den instruktion som effektivt renser ham fra den disharmoni som førte til uoverensstemmelse med hans kollegaer; og efter den genoprettende hvile følger siden genindsættelse i tjeneste på den tredje dag. Men disse mindre mistilpasninger i Melkisedekernes virksomhed har sjældent indtruffet i Nebadon.

           

Disse Sønner udgør ikke en klasse i tilvækst; deres antal er stationært, selvom forskellige i hvert lokalunivers. Antallet af Melkisedeker registrerede på deres hovedkvartersplanet i Nebadon er over ti millioner.

 

3.   MELKISEDEKVERDNERNE

 

Melkisedekerne har deres egen verden nær Salvington, universets hovedkvarter. Denne sfære, som hedder Melkisedek, er styreverden for Salvingtonkredsen af halvfjerds primære sfærer som hver og en omkredses af seks bisfærer for specielle aktiviteter. Disse vidunderlige sfærer — halvfjerds primære og 420 tillægssfærer — kaldes ofte Melkisedekernes universitet. Opstigende dødelige fra alle konstellationer i Nebadon gennemgår træning i alle 490 verdner for at erhverve beboelsesstatus i Salvington. Men uddannelsen af opstigende er kun en fase i de alsidige aktiviteter som foregår i Salvingtons klynge af arkitektoniske sfærer.

           

De 490 af sfærerne i Salvington inddeles i ti grupper, hver og en bestående af syv primære og toogfyrre bisfærer. Hver gruppe står under det almindelige overopsyn af en af de større livsklasser i universet. Den første gruppe, som består af styreverden og de følgende seks primære sfærer i omkredsende planetfølge står under Melkisedekernes overvågning. Disse Melkisedekverdner er:

 

            1.   Styreverden — melkisedekernes hjemmeverden.

 

            2.   Verden for det fysiske livets skoler og de levende energiernes laboratorier.

 

            3.   Verden for morontialivet.

 

            3.   Sfæren for det begyndende åndeliv.

 

            5.   Verden for det mellemste åndeliv.

 

            6.   Sfæren for det avancerende åndeliv.

 

            7.   Området for samordnet og højeste selv-virkeliggørelse.

 

De seks biverdner fra hver og en af disse Melkisedeksfærer er helliget til aktiviteter som er nærbeslægtet med arbejdet på den associerede primære sfære.

 

Styreverden, sfæren Melkisedek, er den almindelige mødeplads for alle væsener som er engagerede i at uddanne og åndeliggøre de opstigende dødelige fra tid og rum. For en opstigende er denne verden antagelig den mest interessante plads i hele Nebadon. Alle evolutionære dødelige som graduerer fra deres træning i konstellationen er bestemt til at lande på Melkisedek, hvor de gøres bekendt med programmet for emneområderne og den åndelige fremadskridelse i Salvingtons uddannelsessystem. Og aldrig vil du glemme dine reaktioner under den første dag af livet i denne unikke verden, selv ikke efter at du har nået din bestemmelse i Paradiset.

           

De opstigende dødelige opretholder deres beboelse i Melkisedekverden mens de gennemgår deres træning på de seks omkringkredsende planeter for specialiseret uddannelse. Og denne samme metode anvendes under hele deres ophold i de halvfjerds kulturverdner, Salvingtonkredsens primære sfærer.

 

Mange forskellige aktiviteter optager tiden for de talrige væsener som bor i Melkisedeksfærens seks biverdner, men når det gælder de opstigende dødelige er disse satellitter helligede til de følgende specielle faser af studium:

 

            1.   Sfære nummer et er indrettet på en gennemgang af de opstigende dødeliges indledende planetariske liv. Dette arbejde sker i klasser bestående af dem som har deres dødelige oprindelse i en vis verden. De som kommer fra Urantia foretager dette erfaringsmæssige tilbageblik sammen.

 

            2.   Det specielle arbejde på sfære nummer to består af en lignende gennemgang af erfaringer fra mansoniaverdnerne som kredser rundt om primærsatellitten i lokalsystemets hovedkvarter.

 

            3.   De tilbageblik som sker på denne sfære angår opholdet i lokalsystemets hovedstad og omfatter verdnerne i systemets hovedkvartersklynge.

 

            4.   Den fjerde sfære er indrette på en gennemgang af erfaringerne i konstellationens halvfjerds biverdner og på de med dem associerede sfærer.

 

            5.   På den femte sfære gennemføres gennemgangen af opstigningsopholdet i konstellationens hovedkvartersverden.

 

            6.   Tiden på sfære nummer seks helliges til forsøget på at korrelere disse fem epoker og således opnå en koordinering af erfaringer som en forberedelse for indtrædelse i Melkisedeks grundskoler for universtræning.

           

Skolerne for universadministration og åndelig visdom er beliggende i Melkisedekernes  hjemverden, hvor også de skoler findes som er indrettede på en enkelt forskningslinje, såsom energi, materie, organisation, kommunikation, register, etik og sammenligning af skabte væseners eksistens.

           

I Melkisedekernes Højskole for Åndelig Begavelse samarbejder alle klasser —selv Paradisets klasser — af Guds Sønner med Melkisedeklærerne og de serafiske lærere i uddannelsen af de skarer som rejser ud som skæbne evangelister og forkynder åndelig frihed og guddommeligt sønskab selv til universets fjernt liggende verdner. Denne specielle skole ved Melkisedekernes universitet er en eksklusiv institution for universet, gæstestuderende fra andre riger modtages ikke.

           

Det højeste kursus af træning i universadministrationen gives af Melkisedekerne i deres hjemmeverden. Den Høje Etikkens Højskole ledes af den oprindelige Fader Melkisedek. Det er til disse skoler som de forskellige universer sender udvekslingsstuderende. Selvom Nebadons unge univers står lavt på skalaen af universiteter når det gælder åndelig opnåelse og høj etisk udvikling, ikke desto mindre, så har vores administrative vanskeligheder i den grad gjort hele universet til en eneste stor klinik for andre nærtliggende skabelser, så at Melkisedekernes højskoler er fyldt til trængsel med gæstestuderende og observatører fra andre riger. Foruden den uhørte store gruppe af egne indskrevne studerende findes der altid over et hundred tusinde fremmede studerende i nærværelse ved Melkisedekernes skoler, for Melkisedekernes klasse i Nebadon er berømt over hele Splandon.

 

 

4.   MELKISEDEKERNES SPECIALOPGAVER

 

En meget specialiseret gren af Melkisedekernes aktiviteter er beskæftigelsen med overvågningen af de opstigende dødeliges progressive morontiakarriere. Meget af denne træning gives af de tålmodige og kloge serafiske plejere assisteret af dødelige som er steget op til relative højere niveauer af opnåelse i universet, men hele denne uddannelsesvirksomhed står under almindelig overopsyn af Melkisedekerne i forening med Treenighedens Undervisende Sønner.

 

Selvom Melkisedek-klasserne hovedsaglig helligere sig til det omfattende uddannelsessystem og det erfaringsmæssige træningsprogram i lokaluniverset, så fungerer de også i unikke opgaver og usædvanlige situationer. I et udviklende lokalunivers som til sidst omfatter omtrent ti millioner beboede planeter må man regne med mange hændelser som afviger fra det sædvanlige, og ved sådanne krisesituationer virker Melkisedekerne. I Edentia, hovedkvarteret i jeres konstellation, kaldes de Nødhjælpssønner. De er altid parate til at tjene i alle kritiske situationer — fysiske, intellektuelle eller åndelige — på en planet, i et system, i en konstellation eller i et univers. Hvor og når speciel hjælp behøves, der finder man en eller flere af Melkisedeksønnerne.

           

Når nogen del af Skabersønnens plan er truet af mislykkelse begiver der sig straks en Melkisedek af sted for at hjælpe. Men ikke særlig ofte kaldes de til tjeneste midt i et syndigt oprør, således som det skete i Satania.

           

Melkisedekerne er de første til at handle i alle krisesituationer, af hvad end slags det måtte være, i alle verdner hvor der bor viljevæsener. De virker blandt andet på egensindige planeter som midlertidige beskyttere og tjener som modtagere af en misligholdt planetarisk styrelse. Ved en planetarisk krise tjener disse Melkisedeksønner i mange unikke kvalifikationer. En sådan Søn kan med lethed gøre sig synlig for dødelige væsener, og blandt andet har nogen fra denne klasse engang inkarneret i de dødeliges kødelige skikkelse. Syv gange i Nebadon har en Melkisedek tjent som en kødelig dødelig i en evolutionær verden, og ved talrige tilfælde har disse Sønner fremtrådt i skikkelsen hos andre klasser af universvæsener. De er virkelig alsidige og frivillige plejere i nødsituationer for alle klasser af forstandsvæsener i universet og for alle verdner og system af verdner.

 

Den Melkisedek som levede på Urantia under Abrahams tid var lokalt kendt som Salems fyrste, for han var leder for en lille koloni af sandhedsøgende som boede på en plads kaldet Salem. Han tilbød at inkarnere sig i de dødeliges kødelige skikkelse, og det gjorte han efter godkendelse af planetens Melkisedek-modtagerne som frygtede at livets lys ville blive slukket under denne periode af tiltagende åndelig mørke. Og han forfremmede sandheden for sin tid og førte den trygt videre til Abraham og dennes medarbejdere.

 

5.   VORONDADEKSØNNERNE

 

Efter skabelsen af de personlige medhjælpere og den første gruppe af de alsidige Melkisedekere gjorte Skabersønnen og lokaluniversets Skabende Ånd planlagte de og gav eksistens, til den anden store og forskellig klasse af universsønner, Vorondadekerne. De er mere almindelige kendt som konstellationsfædre, for en Søn af denne klasse findes altid som leder for konstellationsstyrelsen i hvert lokalunivers.

 

Antallet af Vorondadeker variere i hvert lokalunivers, og det registrerede antal i Nebadon er omkring en million. Disse Sønner savner, ligesom deres samordnede, Melkisedekerne, formåen til at forøge sig. Der findes ingen kendt metode med hvilken de kunne øge deres antal.

 

I mange henseende er disse Sønner en selvstyrende enhed, som individer og som grupper og  selv som en helhed er de i stor udstrækning selvbestemmende meget lige som Melkisedekerne, men Vorondadekernes aktiviteter er ikke lige så vidt omfattende. De er ikke jævnbyrdige med deres Melkisedek brødre i lysende alsidighed, men de er netop mere pålidelige og effektive som herskere og fremsynede administratorer. Og de er heller ikke helt administrative på højde med deres underordnede de lanonandekiste Systemherskere, men de overgår alle klasser af universsønner i spørgsmålet om formålets stabilitet og dømmekraftens guddommelighed.

Selvom denne klasse af Sønners beslutninger og afgørelser altid er i enighed med de guddommelige Sønners ånd og i harmoni med Skabersønnens virksomhedsprincipper har de fejlet og været stævnet foran Skabersønnen, og hvad angår detaljer i fremgangsmåden så er deres beslutninger nogen gange blevet ophævet ved henvendelse til højere domstole i universet. Men sjældent gør disse Sønner sig skyldig i fejl, og de har aldrig gjort oprør; aldrig i hele Nebadons historie har en Vorondadek befundet sig i foragt for universets styrelse.

           

Vorondadekernes tjeneste i lokaluniverserne er omfattende og varierende. De virker som ambassadører i andre universer og som konsuler repræsenterende konstellationerne indenfor deres fødselsunivers. Blandt alle klasser af Sønner i lokaluniverset betros de oftest med fuld bemyndigelse til udøvelse af suveræne magtbeføjelser i kritiske situationer i universet.

           

I de verdner som er udskilt i åndelig mørke, på de sfærer som gennem oprør og forsømmelse befinder sig i planetarisk isolering, findes der sædvanligvis en observerende Vorondadek tilstede afventende genetableringen til normal status. I visse krisesituationer kan denne Højeste observatør udøve absolut og egenmægtig autoritet over ethvert himmelsk væsen som er forordnet til den planet. Fra Salvingtons register fremgår det at Vorondadekere blandt andet har udøvet denne autoritet i egenskab af Højeste regent på sådanne planeter. Og dette er også sket selv på beboede verdner som ikke var berørt af oprør.

           

Ofte sidder et korps af tolv eller flere Vorondadekere til doms som en højere domstol for besvarelse og appel i specielle sager som berører en planets eller et systems status. Men i større udstrækning berører deres arbejde de lovgivende funktioner som naturligt hører til konstellationsstyrelserne. Som et resultat af alle disse tjenester er Vorondadeksønnerne blevet lokaluniversernes historiker; de er personlige bekendte med alle de politiske stridigheder og sociale omvæltninger i de beboede verdner.

 

 

6.   KONSTELLATIONSFÆDRENE

 

Mindst tre Vorondadekere forordnes som herskere til hver og en af de et hundred konstellationer i et lokalunivers. Disse Sønner udvælges af Skabersønnen og forordnes af Gabriel som de Højeste i konstellationerne for tjeneste  i en titusindeårsperiode — 10.000 standardår, omkring 50.000 år af Urantiatid. Den regerende Højeste, Konstellationsfaderen, har to medarbejdere, en ældre og en yngre. Ved hver administrationsskifte bliver den  ældre medarbejder leder af regeringen og den yngre overtager den ældres ansvarsområder, mens de uforordnede Vorondadekere bosat i Salvingtons verdner nominerer en fra deres kreds som udvælges til at overtage den yngre medarbejders ansvarsområder. Således har hver og en af de Højeste herskere, i overensstemmelse med den nuværende praksis en embedstid på tre titusindeårs perioder, omkring 150.000 urantiaår, ved hovedkvarteret i en konstellation.

           

De et hundred Konstellationsfædre, de egentlige overhoveder for konstellationsregeringerne, udgør Skabersønnens højeste rådgivende kabinet. Dette råd samles ofte i univershovedkvarteret og dets drøftelser er ubegrænset til område og omfang men gælder hovedsaglig konstellationernes velfærd og forenelsen af hele lokaluniversets administration.

           

Når en Konstellationsfader er fraværende for at passe sine pligter ved universets hovedkvarter, hvilket han ofte er, bliver den ældre medarbejder fungerende leder for konstellationens anliggender. Den normale funktion for den ældre medarbejder er opsyn over åndelige spørgsmål mens den yngre medarbejder er personlig beskæftigede med konstellationens fysiske velfærd. Ingen større programmer gennemføres imidlertid i en konstellation uden at alle tre Højeste er enige i alle detaljer i dets gennemførelse.

           

Hele åndeinformations-indsamlingens og kommunikationskanalernes mekanisme står til rådighed for de Højeste i konstellationen. De har fuldstændig kontakt med deres overordnede i Salvington og med deres direkte underordnede, herskerne i lokalsystemerne. De sammenkalder ofte til møde med disse Systemherskere for at drøfte konstellationens tilstand.

           

De Højeste omgiver sig med et korps af rådgivere, som varierer i antal og sammensætning fra tid til anden i overensstemmelse med tilstedeværelsen af forskellige grupper ved konstellationshovedkvarteret og de forskellige lokale behov. I belastede perioder kan de anmode om og hurtigt få yderligere Sønner fra Vorondadekernes klasse for at hjælpe til med det administrative arbejde. Norlatiadek, jeres egen konstellation, administreres for nuværende af tolv Vorondadeksønner.

 

 

7.   VORONDADEKVERDNERNE

Den anden gruppe af syv verdner i den kreds af halvfjerds primære sfærer som omgiver Salvington udgøres af Vorondadekernes planeter. Hver sfære med dets seks satellitter i omløb om den er indrettet til en speciel fase af Vorondadekernes aktiviteter. I disse niogfyrre verdner får de opstigende dødelige deres højeste uddannelse med hensyn til universets lovgivning.

           

De opstigende dødelige har iagttaget de lovgivende forsamlinger således som de virker i konstellationernes hovedkvartersverdner, men her i disse Vorondadekverdner deltager de under ledelse af af de ældre Vorondadekere i udformningen af den egentlige almene lovgivning i lokaluniverset. Denne udformning er  udset til at koordinere de forskellige stillingstagender i de autonome lovgivende forsamlinger i de et hundred konstellationer. Den undervisning man får i Vorondadekernes skoler overgås end  ikke i Uversa. Denne træning sker gradvis og strækker sig fra den første sfære, med  kompletterende arbejde på dets seks satellitter op gennem de efterfølgende seks primære sfærer og deres associerede satellittgrupper.

           

De opstigende pilgrimme bliver indført i talrige nye aktiviteter i disse verdner for studier og praktisk arbejde. Vi er ikke forbudt forsøget på at åbenbare disse nye beskæftigelser, som i end ikke kunne drømme om, men vi fortvivles i forsøget på at kunne beskrive disse foretagende for de dødelige væseners materielle sind. Vi har ikke ord til at overføre betydningerne i disse himmelske aktiviteter, og der findes ingen modsvarende menneskelige virksomheder som kunne anvendes for at illustrere de opstigende dødeliges nye beskæftigelser når de udøver deres studier i disse niogfyrre verdner. Og mange andre aktiviteter som ikke hører til opstigningsprogrammet er koncentreret i disse Vorondadekverdner i kredsen rundt om Salvington.

 

8.   LANONANDEKSØNNERNE

 

Efter skabelsen af Vorondadekerne forener Skabersønnen og Universets Moderånd sig med hensigt på at give eksistens til den tredje klasse af universsønner, Lanonandekerne. Selvom disse helligere sig til mangfoldige opgaver forbundet til systemets administration, så er de bedst kendt som Systemherskere, herskere over lokalsystemer, og som Planetprinser, administrative overhoveder for de beboede verdner.

           

Siden disse skabte sønner er en senere og — med hensyn til guddommelighedsniveau — lavere klasse, behøvede disse væsener at gennemgå visse træningskurser i Melkisedekverdnerne som forberedelse for senere tjeneste. De var de første studerende ved Melkisedekernes universitet, og de klassificeres og bekræftes af deres Melkisedeklærere og -eksaminatorer i overensstemmelse til formåen, personlighed og opnået resultat.

           

I begyndelsen af deres tilværelse havde universet Nebadon nøjagtig tolv millioner Lanonandeker, og de de havde gennemgået Melkisedekernes sfære blev de inddelt på basis af de afsluttende tester i tre klasser:

 

            1.   Første gradens Lanonandeker. Af den højeste rang fandtes der 709.841 Lanonandeker. Disse er de Sønner som betegnes som Systemherskere,  assistenter ved konstellationernes højeste råd og som rådgivere i universets højere administrative arbejde.

 

            2.   Anden gradens Lanonandeker. Af denne klasse som fremtrådte fra Melkisedek fandtes der 10.234.601 Lononandeker. De forordnes som Planetprinser og til reserven i denne klasse.

 

            3.   Tredje gradens Lanonandeker. Denne gruppe omfatter 1.055.558 Lanonandeker. Disse Sønner fungerer som underordnede assistenter, budbringere, vogtere, kommissionærer og observatører, og de udøver allehånde ærinder i et system og dets delverdner.

 

Det er ikke muligt for disse Sønner, såsom for evolutionære væsener, at avancere fra en gruppe til en anden.. Efter at de har gennemgået Melkisedektræningen og er blevet testet og klassificeret tjener de vedvarende med den rang som er givet dem.Heller ikke producerer disse Sønner efterkommere; deres antal i universet er konstant.

           

Afrundet klassificeres Sønnernes Lanonandekklasser i Salvington som følger:

 

            Universkoordinatorer og Konstellationsrådgivere                                             100.000

            Systemherskere og Assistenter                                                                            600.000

            Planetprinser og Reserver                                                                                    10.000.000

            Budbringerkorps                                                                                                      400.000

            Vogtere og Optegnere                                                                                                          100.000

            Reservekorps                                                                                                                         800.000

 

Siden Lononandekerne en en noget lavere klasse af Sønner end Melkisedekerne og Vorondadekerne er de til endnu større hjælp i de underordnede enheder af universet, fordi de kan komme nærmere de forstandsmæssige racers lavere væsener. De løber også større risiko for at fare vild, for at afvige fra de godtagne fremgangsmåder for universstyre. Men disse Lanonandeker, i særdeleshed første gradens klasse, er de mest  egnede og alsidige af alle administratorer i lokaluniverset. I ydelsesevnen overgås de kun af Gabriel og hans uåbenbarede medarbejdere.

 

 

9.   LANONANDEKHERSKERNE

 

Lononandekerne er de uafbrudte herskere over planeterne og de roterende herskere over systemerne. En sådan Søn hersker nu i Jerusem, hovedkvarteret i jeres lokalsystem som består af beboede planeter

           

Systemherskerne regerer i kommissioner af to eller tre i hovedkvarteret i hvert system bestående af beboede verdner. Konstellationsfaderen udnævner en af disse Lononandeker til leder hvert titusinde år. Nogle gange foretages der ingen forandring hvad angår trioens ledelse, sagen ligger helt i konstellationsherskernes hænder. Der sker ingen pludselig forandring i systemstyrelsernes sammensætning, med mindre at der indtræffer en tragedie af en eller anden slags.

           

Når Systemherskere eller assistenter tilbagekaldes fyldes deres pladser gennem udvælgelse som foretages af det højeste råd, beliggende i konstellationshovedkvarteret, fra denne klasses reserver, en gruppe som i Edentia er større end hvad der gennemsnitlig angives.

           

Lanonandekernes højeste råd er beliggende i de forskellige konstellationers hovedkvarter. Et sådan organ ledes af den ældste Højeste medarbejder til Konstellationsfaderen, mens den yngre medarbejder overvåger reserverne af dem som hører til anden gradens klasse.

           

Systemherskerne er sande til deres navn; de er så godt som suveræne når det gælder de beboede verdners lokale anliggender. De er næsten faderlige i deres ledelse af Planetprinserne, de Materielle Sønner og de plejende ånder. Det personlige greb hos herskerne er næsten fuldstændigt. Disse herskere overvåges ikke af Treenighedens observatører fra centraluniverset. De udgør den udøvende gren af lokaluniverset, og som overvågere af lovforeskrifternes efterlevelse og udøvere af domstolenes retslige kendelser, fremstår de som det sted i hele universets administration hvor personlig illoyalitet i forhold til Mikaelsønnens vilje lettest og klarest ville kunne forskanse sig og forsøge at hævne sig.

           

Vores lokalunivers har været uheldig idet at over syv hundred Sønner af Lanonandekernes klasse har gjort oprør mod universets styrelse og således afstedkommet forvirring i flere systemer og på talrige planeter. Af dette totale antal af fejltagelser var  kun tre Systemherskere, praktisk taget alle disse Sønner hørte til anden eller tredje gradens klasser, Planetprinser og tredje gradens Lanonandeker.

           

Det store antal blandt disse Sønner som forårsaget forsømmelse i deres integritet, angiver ikke nogen fejl i skabelsesvirksomheden. De kunne have  været gjort guddommelige fuldkomne, men de var således skabt for bedre at kunne forstå og komme tæt på de evolutionære væsener som bor i tidens og rummets verdner.

           

Af alle lokaluniverser i Orvonton, med undtagelse af Henselon, så har vores univers mistet det største antal Sønner i denne klasse. I Uversa råder der en samstemmig opfattelse at vi har haft så meget administrativt besvær i Nebadon fordi at vores Sønner i Lanonandekernes klasse er skabt med så stor en grad af personlig frihed til at vælge og planlægge. Jeg gør ikke denne observation for at kritisere. Vores univers Skabere har fuld ret og magt til at gøre således. Vores høje regenter hævder at selvom sådanne frit vælgende Sønner afstedkommer vældigt mange besværligheder i universets tidligere tidsaldre, så når alt er sigtet og gjort op — så kommer gevinsten — disse sønners højere loyalitet og opfyldende frivillige tjeneste som langt mere end kompensere for forvirringerne og prøvelserne under de tidligere tider.

           

I tilfælde af oprør i et systemhovedkvarter installeres en ny hersker sædvanligvis indenfor en forholdsvis kort tid, men sådan er det ikke på de enkelte planeter. De er bestanddele i den materielle skabelse, og de skabtes frie vilje udgør en faktor ved den afsluttende bedømmelse af alle sådanne problemer. Efterfølgende Planetprinser forordnes for isolerede verdner, planeter hvis tilhørende prinser er faret vild, men de påbegynder ikke at regere aktivt i sådanne verdner før følgerne af oprøret delvis er overvundet og fjernet af de hjælpeforanstaltninger som Melkisedekerne og andre plejende personligheder anvender. Oprør af en Planetprins isolerer øjeblikkelig hans planet, de lokale åndelige strømkredse afbrydes straks. Kun en Overdragelse Søn kan genoprette de interplanetariske kommunikationslinier i en sådan åndelig isoleret verden.

 

Der findes en plan for at rede disse egensindige og ukloge Sønner, og mange har benyttet sig af dette barmhjertighed forhold; men aldrig mere får de lov til at fungere i den stilling hvori de fejlede. Efter rehabilitering anvises de til overvågningsopgaver og til afdelinger for fysisk administration.

 

 

10.   LANONANDEKVERDNERNE

 

Den tredje gruppe af syv verdner i kredsen af halvfjerds planeter rundt om Salvington sammen med deres respektive toogfyrre satellitter udgør Lanonandekernes klynge af administrative sfærer. I disse verdner tjenestegør de erfarne Lanonandeker, som tilhører korpset af tidligere Systemherskere, som administrationslærere for de opstigende pilgrimme og de serafiske skarer. De evolutionære dødelige iagttager systemadministratorerne i deres arbejde i systemernes hovedstæder, men her deltager de i selve koordineringen af de administrative stillingstagelser i de titusinde lokalsystemer.

           

Disse administrationsskoler i lokaluniverset overvåges af et korps af Lanonandeksønner med lang erfaring som Systemherskere og som rådgivere i konstellationerne. Disse udøvelsesskoler overgås kun af administrationsskolerne i Ensa.

           

Samtidigt med at Lanonandekernes verdner tjener som træningssfærer for opstigende dødelige udgør de centrene for omfattende projekter som  vedrører universets normale og rutinemæssige operationer. Hele vejen ind til Paradiset bedriver de opstigende pilgrimme deres studier i de praktiske skoler for anvendt kundskab — egentlig træning i virkelig at udføre det som de bliver lært. Universets uddannelsessystem som opretholdes af Melkisedekerne er praktisk, gradvis fremadskridende, meningsfyldt og erfaringsbaseret. Det omfatter træning i materielle, intellektuelle, morontielle og åndelige ting.

 

Det er i tilslutning til disse Lanonandekernes administrative sfærer som de fleste af de reddede Sønner i denne klasse tjener som overvågere af og ledere for planetariske anliggender. Og disse fejlende Planetprinser og deres oprørskollegaer som vælger at acceptere den tilbudte rehabilitering  kommer til at fortsætte i disse rutineopgaver mindst indtil Nebadon universet er etableret i lys og liv.

 

Mange af Lanonandeksønnerne i de ældre systemer har imidlertid opbygget en vidunderlig meritliste hvad angår tjeneste, administration og åndelig opnåelse. Det er en ædel, trofast, og loyal gruppe på trods af deres tendens til at fare vild gennem forkerte antagelse om personlig frihed og opdigtelse forestillinger om selvbestemmelse.

[Affattet med støtte af Lederen for Ærkeenglene, bemyndiget af Gabriel fra Salvington.]

 

 

 

 

 

 




Back to Top