(UF-DAN-001-2017-1)



 Download Copyright © Urantia Foundation

URANTIA BOGEN

DEL II

 

LOKALUNIVERSET

 

Udarbejdet med støtte af et korps af personligheder fra lokaluniverset

Nebadon - med bemyndigelse af Gabriel i Salvington

 

D E L   I I

Lokaluniverset

KAPITEL 32

EVOLUTIONEN AF LOKALUNIVERSER

ET lokalunivers er et arbejde af en Skabersøn af Paradis klassen Mikaels. Det består af hundrede konstellationer, som hver indeholder hundrede systemer af beboede verdner. Hvert system vil i sidste ende indeholde cirka tusind beboede sfærer.
 
Alle disse universer af tid og rum er evolutionære. Paradis Mikaels skabelsesplan følger altid gennem en gradvis evolution og progressiv udvikling af de fysiske, intellektuelle og åndelige naturer og kapaciteten hos de mangfoldige skabninger, som bebor de forskellige typer af sfærer som et sådan lokal univers består af.
 
Urantia tilhører et lokal univers, hvis suveræn er Gud-mennesket fra Nebadon, Jesus af Nazaret og Mikael i Salvington. Og alle Mikaels planer for dette lokalunivers var fuldt godkendt af Paradistreenigheden inden han nogensinde indledte det største eventyr som rummet kan tilbyde.
 
Guds sønner kan vælge området for deres skaber aktiviteter, men disse materielle skabelser var oprindeligt projekteret og planlagt af Mesteruniversets Arkitekter i Paradiset

 

1. UNIVERSERNES FYSISKE FREMKOMST

Behandlingen af rumkraften og urenergier er de Ledende Kraftorganisatorers arbejde i Paradiset; og går forud for universernes begyndelse, når den emergente energi i superuniversernes domæner begynder at reagere på lokal eller lineær tyngdekraft, og de trækker sig tilbage til fordel for Styrkelederne i det pågældende superunivers.
 
Disse styrkeledere fungerer alene i førmaterielle og efter kraft fremkommende faser af et lokalunivers skabelse. Der findes ingen mulighed for en Skabersøn til at påbegynde organiseringen af universet indtil styrkelederne har foretaget en mobilisering af rumenergierne som er tilstrækkeligt til at give et væsentlig fundament for det fremspirende univers - konkrete sole og materielle sfærer.

De lokale universer har alle omtrent samme energipotentiale, selvom de er meget forskellige i de fysiske dimensioner og kan variere fra tid til anden med hensyn til deres indhold af synligt materiale. Styrkeopladningen og det potentiale stof i et lokalunivers bestemmes af de manipulationer der er blevet udført af Styrkelederne og deres forgængere samt af Skabersønnens aktiviteter og den iboende evne til fysisk kontrol som hans skabende kollega besidder.

Energiladningen i et lokalunivers er cirka en et hundrede tusindedel af kraftdonationen af dets superunivers. Når det gælder Nebadon, jeres lokalunivers, er materialiseringen af masse en bagatel mindre. I fysisk forstand er Nebadon udstyret med alt den fysiske energi og stof, som kan findes i ethvert lokalunivers i Orvonton. Den eneste fysiske begrænsning på den udviklingsmæssige udvidelse af Nebadon universet består i den kvantitative ladning af rumenergi som holdes fanget af tyngdekrafts kontrol hos de tilknyttede styrker og personligheder af den kombinerede mekanisme i universet.

Når energi-materie er nået et vist stadium i masse materialisering, kommer en Paradisets Skabersøn til syne ledsaget af en Skabende Datter af den Uendelige Ånd. Samtidig med ankomsten af Skabersønnen påbegyndes arbejdet på den arkitektoniske sfære, som bliver hovedkvartersverden for det projekterede lokalunivers. Under lange tidsaldre udvikles en sådan lokal skabelse, sole stabiliseres, planeter dannes og svinger ind i deres baner, mens arbejdet fortsætter med at skabe de arkitektoniske verdner, der skal tjene som hovedkvarter i konstellationerne og hovedstæder i systemerne.

 

2. ORGANISERINGEN AF UNIVERSET

Forud for Skabersønnerne i universets organisation er Styrkelederne og andre væsener med oprindelse i den Tredje Kilde og Center. Fra rummets energier, som tidligere blev således organiseret, etablerede Mikael, din Skaber Søn, de beboede verdner i universet Nebadon og lige siden har han omhyggeligt helliget sig deres administration. Fra før-eksisterende energi materialiserer disse guddommelige Sønner synligt stof, projekterer levende væsener, og skaber i samarbejdet med den Uendelige Ånd universets tilstedeværelse af et mangfoldigt følge af ånde personligheder.

Disse Styrkeledere og Energiovervågere, der længe gik forud for Skabersønnen i det forberedende fysiske arbejde med organiseringen af universet tjener senere i storslået samarbejde med denne Universets Søn, ved for evigt at forblive i forbindelses kontrol over de energier, som de oprindeligt organiserede og satte i kredsløb. Salvington fungerer der nu de samme hundrede Styrkeledere som samarbejdede med din Skabersøn i den oprindelige dannelse af dette lokalunivers.

Den første afsluttede fysiske skabelseshandling i Nebadon var organiseringen af hovedkvartersverden, den arkitektoniske sfære Salvington, med dens satellitter. Fra tidspunktet for de første foranstaltninger af Styrelederne og de fysiske Overvågere til ankomsten af det levende personale på den færdige sfære af Salvington, gik der lidt over en milliard år af din nuværende planetariske tid. Opførelsen af Salvington blev straks fulgt op af oprettelsen af de et hundrede hovedkvartersverdner i de projekterede konstellationer og de ti tusinde hovedkvarterssfærer i de projekterede lokalsystemer for planetarisk kontrol og administration, sammen med deres arkitektoniske satellitter. Sådanne arkitektoniske verdner er designet til at rumme både fysiske og åndelige personligheder samt de mellemliggende morontia- eller overgangsfase skabninger.

Salvington, hovedkvarteret for Nebadon, ligger eksakt i centrum af lokaluniversets energi-masse. Men dit lokale univers er ikke et enkelt astronomisk-system, selvom et stort system eksisterer i dets fysiske centrum.
 
Salvington er det personlige hovedkvarter for Mikael i Nebadon, men han vil ikke altid findes der. Jeres velfungerende lokalunivers kræver ikke længere at Skabersønnen altid er til stede på hovedstadens sfære, men dette var ikke tilfældet for de tidligere forløb af fysisk organisation. En Skabersøn er ude af stand til at forlade sin hovedkvartersverden indtil det tidspunkt, hvor stabiliseringen af tyngdekraften i området er opnået gennem materialisering af tilstrækkelig energi til at gøre det muligt for de forskellige kredsløb og systemer til at opveje hinanden ved gensidig materiel tiltrækning.

Når nu den fysiske plan for et univers er afsluttet, udarbejder Skabersønnen, i samarbejde med den Skabende Ånd, planen for skabelsen af liv; hvorefter den Uendelige Ånds repræsentation begynder sin universfunktion som en særskilt skabende personlighed. Når denne første skabende akt er formuleret og implementeret i eksistens, opstår den Klare Morgenstjerne pludselig, personificeringen af denne indledende kreative koncept af identitet og ideal af guddommelighed. Dette er universets administrerende leder, den personlige samarbejdspartner med Skabersønnen, én som ham i alle aspekter af karakter, men markant begrænset i sine guddommelige egenskaber.

Og nu, da Skabersønnens højre hånd og administrerende leder er fremtrådt, følger frembringelsen i liv af et stort og vidunderlig mangfoldighed af forskellige skabninger. Sønner og døtre af lokaluniverset fremtræder, og snart derefter forsynes en sådan skabelse med et styre, der strækker sig fra universet højeste råd til konstellation fædrene og lokalsystemers herskere - klynger af disse verdener som er konstrueret til efterfølgende at blive hjem for de forskellige dødelige racer af vilje skabninger; og hver af disse verdener vil blive ledet af en Planetprins.

Og så, når et sådant univers er blevet så fuldstændig organiseret og godt bemandet, begynder Skabersønnen at udføre Faderens forslag om at skabe det dødelige menneske i deres guddommelige billede.
 
Organiseringen af planetariske bopæle foregår stadig i Nebadon, for dette univers er faktisk en ung klynge blandt stjernernes og planetverdnerne i Orvonton. Ved den sidste registreringsoplysning var der 3.840.101 beboede planeter i Nebadon, og din verdens lokalsystem Satania, er temmelig typisk for andre systemer.
 
Satania er ikke et ensartet fysisk system, en enkelt astronomisk enhed eller organisation. Dens 619 beboede verdner er placeret i mere end fem hundrede forskellige fysiske systemer. Kun fem har mere end to beboede verdner, og af disse har kun én fire befolkede planeter, mens der er seksogfyrre med to beboede verdner.

Satania systemets beboede verdner er langt fra Uversa og den store klynge af sole, der fungerer som det fysiske eller astronomiske center i det syvende superunivers. Fra Jerusem, hovedkvarteret for Satania, er det mere end 200.000 lysår til det fysiske centrum af superuniverset Orvonton, langt, langt væk i den tætte diameter af Mælkevejen. Satania er beliggende i lokaluniversets periferi ​, og Nebadon er nu godt ud mod grænsen af ​​Orvonton. Fra det yderste system af beboede verdner til centrum af superuniverset er en bagatel mindre end 250.000 lysår.
 
Universet Nebadon svinger nu langt mod syd og øst i superuniverset Orvontons kredsløb. De nærmeste naboer universer er: Avalon, Henselon, Sanselon, Portalon, Wolvering, Fanoving og Alvoring.
 
Men udviklingen af ​​et lokalunivers er en lang fortælling. Kapitler som handler om superuniverset introducerer dette emne, de kapitler i dette afsnit, som handler om de lokale skabelser, udgør en fortsættelse af emnet, mens kapitlerne der følger og som handler om Urantias historie og skæbne, fuldender historien. Men du kan kun i tilstrækkelig høj grad forstå de dødeliges skæbne i en sådan lokal skabelse ved at fordybe dig i beskrivelsen om din Skabersøns liv og lære som han engang levede som menneske, i lighed med dødelig kød, på din egen evolutionære verden.

 

3. EVOLUTIONENS IDÉ

Havona, centraluniverset som direkte blev skabt af den Universelle Faders tanke og den Evige Søns ord, er den eneste fuld perfekte skabelse. Havona er et eksistentielt, perfekt, og komplet univers, der omgiver de evige Guddommes hjem, altings centrum. De syv superuniversers skabelser er begrænsede, evolutionære og konsekvent fremadskridende.
 
De fysiske systemer i tid og rum er alle evolutionære oprindelse. De er ikke engang fysisk stabiliseret indtil de svinges ind i deres superunivers etablerede kredsløb. Et lokalunivers etableres heller ikke i lys og liv, indtil de fysiske muligheder for ekspansion og udvikling er udtømt, og indtil den åndelige status for alle dets beboede verdner er evigt etableret og stabiliseret.

Undtagen i centraluniverset, er perfektion en fremadskridende opnåelse. I den centrale skabelse har vi et mønster af perfektion, men alle andre verdener skal nå denne perfektion ved de metoder, der er fastsat for udviklingen af disse særlige verdener eller universers fremskridt. En næsten uendelig række karakteriserer Skabersønnernes planer for at organisere, udvikle, disciplinere, og stabilisere deres respektive lokaluniverser.

Med undtagelse af Faderens guddommelige tilstedeværelse, er hvert lokalunivers i en vis forstand en kopi af den administrative organisering af den centrale eller mønsterskabelsen. Selvom den Universelle Fader personligt er til stede i hans bopælsunivers, bor han ikke i sindet på de væsener, som har deres oprindelse i dette univers, således som han bogstaveligt lever med sjælen af de dødelige af tid og rum. Der synes at være en alvidende kompensation i justeringen og reguleringen af de åndelige anliggender i de vidtstrakte skabelser. I centraluniverset er Faderen personligt til stede som sådan, men fraværende i disse børns sind af denne perfekte skabelse; i rummets universer er Faderen fraværende i person, men er repræsenteret ved sine Mestersønner, mens han er intimt til stede i sine dødelige børns sind og bliver åndeligt repræsenteret ved den førpersonlige tilstedeværelse af Mysterieledsagerne, der bor i sindene på disse viljeskabninger.

I et lokalunivers hovedkvarter bor alle de skaber- og skabende personligheder, som repræsenterer selvstændig autoritet og administrativ autonomi med undtagelse af den personlige tilstedeværelse af den Universelle Fader. I lokaluniverset kan man finde noget af alle og nogen af næsten hver klasse af intelligente væsener, som eksisterer i centraluniverset undtagen den Universelle Fader. Selvom den Universelle Fader ikke personligt er til stede i et lokalunivers, er han personligt repræsenteret af sin Skabersøn, en gang stedfortræder for Gud og efterfølgende højeste og suveræne hersker i sin egen ret.

Jo længere ned på livets skala vi går, desto sværere bliver det at finde, med troens øje, den usynlige Fader. De lavere væsener - og nogle gange endda højere personligheder - finder det svært altid at se den Universelle Fader i hans Skabersønner. Og så, indtil det tidspunkt hvor deres åndelige ophøjelse, når udviklingens perfektion som vil gøre det muligt for dem at se Gud som person, vokser de trætte i deres fremskridt, underholde åndelige tvivl, snubler i forvirring, og dermed isolere sig fra deres tid og universets progressive åndelige mål. På denne måde mister de evnen til at se Faderen, når de betragter Skabersønnen. Den sikreste garanti for det skabte væsen i hele den lange kamp for at nå Faderen, i løbet af denne tid, hvor iboende forhold umuliggør en sådan opnåelse, er ihærdigt at holde fast ved sandheden og det faktum, at Faderen er til stede i hans Sønner. Bogstaveligt og billedligt, åndeligt og personligt, Faderen og Sønner er ét. Det er en kendsgerning: Den, der har set en Skabersøn har set Faderen.

Til en begyndelse er personlighederne i et givet univers etableret og pålidelige kun i overensstemmelse med deres grad af slægtskab til Guddommen. Når væsnernes oprindelse afviger tilstrækkeligt langt fra de oprindelige og guddommelige kilder, uanset om vi har at gøre med Guds Sønner eller tjenende skabninger tilhørende den Uendelige Ånd, er der en stigning i muligheden for disharmoni, forvirring, og nogle gange oprør - synd.
 
Med undtagelse af perfekte væsener af guddommelig oprindelse, er alle viljeskabninger i superuniverserne af evolutionær karakter, de begynder i en ubetydelig position og bevæger sig altid opad, i virkeligheden indad. Selv meget åndelige personligheder fortsætter med at stige op langs livet skala gennem gradvise overførsler fra liv til et andet og fra sfære til sfære. Som for dem, der er forsynet med Mysterieledsagere, findes der faktisk ingen grænser for de mulige højder af deres åndelige opstigning og opnåelse i universet.
 
Perfektionen af skabninger af tid, når den til sidst opnås, er fuldt optjent, en sand egenskab af personligheden. Selv om der er en generøs tilsætning af nådens elementer, så er det som den skabende væsen har opnået ikke desto mindre resultatet af den individuelle indsats og virkelig levende, personligheds reaktion på det eksisterende miljø.

De evolutionære rødder i dyreriget er i universets øjne ingen skændsel for enhver personlighed, fordi det er den eneste metode til at opnå en af de to grundlæggende typer af finite intelligente vilje skabninger. Når perfektion og evige højder er opnået, desto mere ære til dem, der begyndte i bunden og med glæde klatrede op ad ​​livets stige, trin ved trin, og som, når de endelig når højder af herlighed, har fået en personlig erfaring, omfattende et konkret kendskab til alle faser af livet fra bunden til toppen.
 
I alt dette vises Skabernes visdom. Det ville være lige så let for den Universelle Fader at skabe alle dødelige til perfekte væsener, at bibringe perfektion af hans guddommelige ord. Men det ville fratage dem den vidunderlige oplevelse af eventyr og uddannelse i forbindelse med den lange og gradvis indad stigning, for en oplevelse der kun kan gøres af dem, der er så heldige, at begynde på selve bunden af ​​levende eksistens.

I universerne, der kredser om Havona findes der kun et tilstrækkeligt antal perfekte skabninger til at imødekomme behovet for mønsterlærere og vejleder for dem, som stiger op ad livets evolutionære skala. Den erfaringsmæssige karakter af den evolutionære type af personlighed er det naturlige kosmiske supplement til den evige perfekte karakter hos de skabte Paradis-Havona væsener. I virkeligheden, er både perfekt og perfektioneret væsener ufuldstændige med hensyn til den finite totalitet. Men i den komplementære sammenslutning mellem de eksistentielt perfekte skabte væsener i Paradis-Havona systemet og de erfaringsmæssigt perfektioneret finalitere, der stigende op fra de evolutionære universer, finder begge typer frigivelse fra medfødte begrænsninger og kan således i fællesskab forsøge at opnå de sublime højder af skabte væseners ultimative status.
 
Disse transaktioner blandt de skabte væsener er universets konsekvenser af handlinger og reaktioner i den Syvfoldige Guddom, hvor den evige guddommelighed hos Paradistreenigheden er forenet med den udviklende guddommelighed hos de Højeste Skabere i universerne af tid og rum, ved, og gennem det Højeste Væsens styrke-aktualiserende Guddom.

Den guddommeligt perfekte skabning og det evolutionære perfektioneret væsen er lige i graden af guddommeligheds potentiale, men de adskiller sig i deres natur. Hver er afhængig af den anden for at opnå det højeste niveau af tjeneste. De evolutionære superuniverser afhænger af det perfekte Havona til at give den sidste uddannelse for deres opstigende borgere, men det perfekte centralunivers kræver også eksistensen af de perfektionere superuniverser til at sørge for den fulde udvikling af sine nedstigende indbyggere.
 
De to primære manifestationer af den finite virkelighed, medfødt perfektion og udviklede perfektion, uanset om det er personligheder eller universer, er koordineret, indbyrdes afhængige, og integreret. Hver kræver den anden for at opnå afsluttet funktion, service og skæbne.

 

4. GUDS FORHOLD TIL ET LOKALUNIVERS

Du må ikke underholde tanken om, at fordi den Universelle Fader har uddelegeret så meget af sig selv og sin magt til andre, er en tavs eller inaktiv medlem af Guddommens partnerskab. Bortset fra personlighedens domæner og overdragelse af Rettere, er han tilsyneladende den mindst aktive af Paradisets Guddomme i og med, at han tillader sine Guddoms koordinerede, hans Sønner, og mange skabte intelligensvæsener til at udføre så meget i udførelsen af ​​hans evige formål. Han er kun det tavse medlem af den kreative trio i det omfang at han aldrig gør noget, som enhver af hans koordinerede eller underordnede medarbejdere kan gøre.
 
Gud har fuld forståelse for behovet af aktivitet og erfaring med enhver intelligent skabning, og i alle situationer, uanset om det gælder universets skæbne eller velfærden hos en af hans beskedne skabninger, Gud udtræder af aktiviteter til fordel for en galakse af skabte- og Skaber personligheder, der i sagens natur ligger mellem ham og en given situation eller skabende begivenhed i universet. Men på trods af denne tilbagetrækning, denne manifestation af uendelig koordinering, deltager Gud virkelig, bogstavelig, og personlig i disse begivenheder ved og gennem disse ordinerede repræsentanter og personligheder. Faderen arbejder i og gennem alle disse kanaler for hele sin vidtstrakte skabelses velfærd
.

Med hensyn til et lokalunivers opererende principper, dets ledelse og administration, virker den Universelle Fader i skikkelse af hans Skabersønner. Med hensyn til det indbyrdes forhold mellem Guds Sønner, i gruppe sammenslutninger af personligheder med oprindelse i den Tredje Kilde og Center, eller i forholdet mellem alle andre skabninger, såsom mellem mennesker - griber den Universelle Fader aldrig ind i sådanne forbindelser. Skabersønnens lov, Konstellations Fædrenes, Systemherskernes, og Planetprinsernes styre - de ordinerede principper og procedurer fastsat for et univers - har altid forrang. Der er ingen opdeling af autoritet; der er aldrig konflikt mellem styrke og guddommelige formål. Guddommene er i perfekt og evig enstemmighed.
 
Skabersønnen hersker enerådende i alt som vedrører etiske forbindelser, forholdene mellem en gruppe af væsner til alle andre klasser af væsener eller mellem to eller flere individer indenfor en given gruppe; men en sådan plan betyder ikke, at den Universelle Fader ikke på sin egen måde kan gribe ind og gøre hvad end det guddommelige sind ønsker med ethvert individuelt skabt væsen overalt i skabelsen, når det vedrører den enkeltes nuværende status eller fremtidsudsigter og for så vidt angår Faderens evige plan og uendelig formål.
 
I de dødelige viljevæsener er Faderen faktisk til stede i den iboende Retter, et fragment af hans førpersonlige ånd; og Faderen er også kilden til et sådan dødelig viljevæsens personlighed.

Disse Tankerettere, den Universelle Faders gaver, er forholdsvis isolerede; de bor i det menneskelige sind, men har ingen mærkbar forbindelse med de etiske anliggender i en lokal skabelse. De er ikke direkte koordinerede med den serafiske tjeneste eller med administrationen af systemer, konstellationer, eller et lokalunivers, ikke engang med Skabersønnens styre, hvis vilje er den øverste lov i hans univers.
 
Retterne i det menneskelige sind er en af ​​Guds separate, men forbundne måde for kontakt med væsener i hans næsten uendelige skabelse. Således manifesterer han, som er usynligt for det dødelige menneske sin tilstedeværelse, og hvis han kunne gøre det, ville han vise sig for os i endnu andre måder, men en sådan yderligere åbenbaring er ikke guddommeligt muligt.
 
Vi kan se og forstå den mekanisme, hvormed Sønnerne får adgang til detaljeret og fuldstændig viden om de universer der tilhører deres retsområder; men vi kan ikke helt forstå de metoder, hvorved Gud er så fuldstændigt og personligt fortrolig med detaljerne i universernes univers, selv om vi i det mindste kan genkende måden hvorved den Universelle Fader kan få oplysninger om, og manifestere sin tilstedeværelse til væsener i hans enorme skabelse. Gennem personlighedens kredsløb er Faderen bekendt med - har personligt kendskab - til alle tanker og alle væseners handlinger i alle systemer for alle universer i hele skabelsen. Selvom vi ikke helt kan fatte denne teknik af Guds fællesskab med sine børn, kan vi blive styrket i sikkerhed for, at "Herren kender sine børn", og at han af hver enkelt af os "tager til efterretning, hvor vi blev født."

I dit univers og i dit hjerte er den Universelle Fader til stede, åndeligt set, gennem en af ​​ central boligens Syv Mesterånder og specifikt ved den guddommelige Retter, der bor og arbejder og venter i dybet af det dødelige sind.
 
Gud er ikke en selvcentreret personlighed. Faderen distribuerer sig frit til sin skabelse og til sine skabninger. Han lever og handler ikke kun i Guddommene men også i sine Sønner, som han betror med at gøre af alt det, der er guddommeligt muligt for dem at gøre. Den Universelle Fader har virkelig givet afkald på enhver handling, som det er muligt for et andet væsen at udføre. Og det er lige så sandt for det dødelige menneske som for Skabersønnen, der hersker i Guds sted på hovedkvarteret i et lokalunivers. Således ser vi hvordan den Universelle Faders idealer og uendelige kærlighed realiseres.
 
I denne universelle overdragelse af sig selv har vi rigeligt bevis på både storhed og storsind af Faderens guddommelige natur. Hvis Gud har tilbageholdt noget af sig selv fra den universelle skabelse, så skænker han fra denne rest med overdådige generøsitet Tankeretterne til de dødelige i verdnerne, tidens Mysterieledsagere som så tålmodigt bebor de dødelige kandidater til evigt liv.
 
Den Universelle Fader har udgydt sig selv for alt, så at sige, for at berige hele skabelsen med personligheds besiddelse og potentiel åndelige opnåelse. Gud har givet sig selv til os, så vi kan være som ham, og af magt og herlighed har han forbeholdt sig selv kun det, som er nødvendigt for at opretholde ​alt det, som han af kærlighed til, således har afhændet sig alt andet.

5. DET EVIGE OG GUDOMMELIGE FORMÅL

Der er et stort og herligt formål i marchen af universerne gennem rummet. Alle jeres menneskelige kampe er ikke forgæves. Vi er alle en del af en enorm plan, en gigantisk foretagende, og det er dette foretagendes enorme størrelse, der gør det umuligt, at se særligt meget af det på én gang, og i løbet af en levetid. Vi er alle en del af et evigt projekt, som guderne overvåger og udfolder. Hele den forunderlige og universelle mekanisme bevæger sig majestætisk gennem rummet til takten fra musikken i den uendelige tanke og det evige formål med det Første Store Kilde og Center.
 
Den evige Guds evige formål er et højt åndeligt ideal. Tidens begivenheder og deres materielle eksistens kampe er kun forbigående stilladser, der bygger bro over til den anden side, til den åndelig virkelighed og den himmelske eksistens forjættede land. Naturligvis finder I dødelige det svært at forstå ideen om et evigt formål; det er så godt som umuligt for jer at forstå evighedens tanke, noget der aldrig begynder og aldrig slutter. Alt der er velkendt for dig har en ende.

Hvad angår et individuelt liv, varigheden af en verden, eller kronologien af ethvert hændelsesforløb, ser det ud som om vi har at gøre med en isoleret tidsperiode; alting synes at have en begyndelse og en slutning. Og det ser ud som om, at en række af sådanne erfaringer, liv, tidsaldre, eller epoker, arrangeret efter hinanden udgør en lige strækning, en isoleret tidsbegivenhed som for et øjeblik blinker henover evighedens uendelige ansigt. Men når vi betragter alt dette fra bag kulisserne, tyder et bredere perspektiv og en mere fuldstændig forståelse på, at en sådan forklaring er utilstrækkelig, usammenhængende, og helt uegnet til at redegøre for tidens begivenheder, og i øvrigt at korrelere dem med evighedens underliggende formål og grundlæggende reaktioner.

For mig virker det mere hensigtsmæssig, med henblik på en forklaring til det dødelige sind, at forestille sig evigheden som en cyklus, og det evige formål som en endeløs cirkel, en evighedens cyklus som på en eller anden måde synkroniseres med tidens forbigående materielle cyklusser. Med hensyn til tidens sektorer som er forenet med og udgør en del af evighedens cyklus, er vi tvunget til at erkende, at sådanne midlertidige epoker fødes, lever og dør ligesom de midlertidige væsener af tiden bliver født, lever og dør. Da de fleste mennesker ikke har formået at opnå åndeniveau for Retter fusion dør de, fordi dødens metamorfose udgør den eneste mulige procedure, hvorved de kan undslippe tidens lænker og båndene af materielle skabelse, og får derved mulighed for at holde trit med de åndelige trin af den løbende procession af evigheden. Efter at du har overlevet tiden og den materielle eksistens liv på prøve, bliver det muligt for dig at fortsætte i tæt kontakt med, og endda som en del af evigheden, og for evigt kredse rundt med rummets verdener i de evige tidsaldrenes kreds.

Tidens sektorer er som glimt af personligheden i tidsbunden form, de vises for en sæson og forsvinder så fra menneskets horisont, blot for at dukke op igen som nye aktører og fortsættende faktorer i det højere livs endeløse omgange rundt om evighedens cirkel. Evigheden kan næppe opfattes som en lige strækning, i betragtning af vores tro på, at et afgrænset univers bevæger sig over et stort, langstrakt cirkel rundt om den Universelle Faders centrale bolig.
 
Helt ærligt, evigheden er uforståeligt for det begrænsede sind af tid. Du kan simpelthen ikke fatte det; du kan ikke forstå det. Jeg kan ikke helt visualisere det, og selv hvis jeg kunne, ville det være umuligt for mig at viderebringe mit koncept til det menneskelige sind. Ikke desto mindre, jeg har gjort mit bedste for at skildre noget af vores synspunkt, at fortælle dig noget om vores forståelse af de evige ting. Jeg forsøger at hjælpe dig i krystallisering af dine tanker om disse værdier, som er af uendelig natur og evig i deres betydning.

Gud har i sit sind en plan, som indbefatter hver skabning i alle hans store domæner, og denne plan er et evigt formål med grænseløs muligheder, ubegrænset fremskridt, og endeløse liv. Og de uendelige skatte af sådan en mageløs karriere er dine til at stræbe efter!
 
Målet med evigheden er foran dig! Eventyret om at opnå guddommelighedens virkeliggørelse ligger foran dig! Kapløbet om at vinde perfektion er startet! Den, der vil, kan komme med, og en sikker sejr vil krone ethvert menneskes indsats, der vil løbe troens og tillidens løb, og med hvert skridt på vejen være afhængig af retningen af den iboende Retter og vejledning af den gode ånd af universets Søn, som frit er blevet udgydt over alt kød


[Præsenteret af en Mægtig Budbringer midlertidigt knyttet til Det Øverste Råd for Nebadon og overdraget til denne mission af Gabriel fra Salvington.]

 




Back to Top