(UF-DAN-001-2017-1)



 Download Copyright © Urantia Foundation

URANTIA BOGEN

 

KAPITEL 20

 

 

GUDS PARADISSØNNER

 

IFØLGE deres funktion i superuniverset Orvonton klassificeres Guds Sønner i tre overordnede grupper:

 

                                    1.   Guds Nedstigende Sønner.          

                                    2.   Guds Opstigende Sønner.            

                                    3.   Guds Treenigede Sønner.

           

De nedstigende klasser af sønner inkluderer personligheder som er direkte og guddommelig skabt. Opstigende sønner, således som dødelige skabte væsener, når denne status gennem erfaringsmæssig deltagelse i den skabende proces, som kaldes evolution. Treenigede Sønner er en gruppe med blandet oprindelse som omfatter alle væsener som er omfavnet af Paradistreenigheden selvom de ikke har direkte treenighedsoprindelse.

  

           

1.   GUDS NEDSTIGENDE SØNNER

 

Alle Guds nedstigende Sønner har høje og guddommelige oprindelser. De er dedikeret det nedstigende ministerium for tjeneste i tidens og rummets verdener og systemer med henblik på at fremme udviklingen op mod Paradiset for de ydmyge væsener med evolutionær oprindelse: - Guds opstigende sønner. Af de talrige klasser af nedstigende Sønner skal syv beskrives i disse fortællinger. De Sønner, som træder frem fra Guddommene på den centrale Lysets og Livets Ø kaldes Guds Paradissønner og de omfatter følgende tre klasser:

 

            1.   Skabersønner - Mikaelerne.

 

            2.   Administratorsønner - Avonalerne.

 

            3.   Treenighedens Undervisende Sønner - Daynalerne.

 

De resterende fire klasser af nedstigende sønner er kendt som Guds Sønner i lokaluniverserne:

 

            4.   Melkisedeksønner.

 

            5.   Vorondadeksønner.

 

            6.   Lanonandeksønner.

 

            7.   Livsbærerne.

 

Melkisedekerne er de fælles efterkommere til et lokalunivers Skabersøn, Skabende Ånd og Fader Melkisedek. Både Vorondadeker og Lanonandeker er skabt af en Skabersøn og hans medarbejdende Skabende Ånd. Vorondadekerne er mest kendt som de Allerhøjeste, Konstellationsfædrene; Lanonandekerne er kendt som Systemherskere og Planetprinser. Den tredelte klasse af Livsbærere er skabt af en Skabersøn og Skabende ånd associeret med en af de tre Dagenes Ældste fra det omhandlende superunivers. Men Guds sønners natur og aktiviteter i lokaluniverserne er mere passende beskrevet i de kapitler som handler om de lokale skabelsers anliggender.

           

Guds Paradissønner har en tredelt oprindelse; de primære eller Skabersønnerne er skabt af den Universelle Fader og den Evige Søn; de sekundære eller Administratorsønnerne er børn af den Evige Søn og den Uendelige Ånd; Treenighedens Undervisende Sønner er efterkommere til Faderen, Sønnen og Ånden. Med tanke på tjeneste, tilbedelse og bøn er Paradissønnerne som en; deres ånd er en, og deres arbejde er identisk i kvalitet og fuldstændighed.

           

Så som Dagenes paradisklasser viste sig at være guddommelige administratorer, således har Paradissønnernes klasser åbenbaret sig som guddommelige ministre: skabere, tjenere, overdragere, dommere, lærere og sandhedsåbenbarere. Deres område omfatter universernes univers fra den evige Øens strande til tidens og rummets beboede verdner, og de udfører mangeartede tjenester i centraluniverset og superuniverserne som ikke afsløres i disse fortællinger. De er organiserede på forskellig måde beroende på arten af og stedet for deres tjeneste, men i et lokalunivers tjener både Administratorsønner og Undervisende Sønner under ledelse af den Skabersøn som præsiderer indenfor dette domæne.

           

Skabersønnerne ser ud til at være i besiddelse af en centreret åndelig egenskab i deres person som de kontrollerer og som de kan overdrage, som jeres egen Skabersøn gjorde, da han udgød sin ånd over alle dødelige på Urantia. Hver Skabersøn er udrustet med denne åndelige trækningskraft i sit eget rige; han er personlig bevidst om enhver handling og følelse hos hver nedstigende Guds Søn som tjener indeni hans domæne. Her er en guddommelig refleksion, en kopiering i lokaluniverset af den Evige Søns absolutte trækningskraft, som gør det muligt for ham at nå ud for at tage kontakt og vedligeholde den med alle sine Paradissønner, uanset hvor de kan tænkes at befinde sig i universet af universer.

           

Paradisets Skabersønner tjener ikke kun som Sønner i deres nedstigende tjeneste- og overdragelsesgerninger, men når de har afsluttet deres overdragende karrierer, fungerer hver og en som en Universfader i sin egen skabelse, mens de øvrige Guds sønner fortsætter tjenesten af overdragelse og åndelig opløftelse designet til at vinde planeterne, en efter en, til den villige erkendelse af den Universelle Faders kærlighedsfulde styre, kulminerende i at de skabende væsener helligere sig til Paradisfaderens vilje og i den planetariske loyalitet til hans Skabersøns suverænitet i universet.

           

I en Syvfoldige Skabersøn er Skaberen og skabte for evigt blandet i en forståelse, sympatisk og barmhjertig forening. Hele Mikael klassen, Skabersønnerne, er så enestående, at behandlingen af deres natur og aktiviteter reserveres til næste kapitel i denne serie, mens denne fortælling hovedsagelig kommer til at berøre de to bestående klasser af Paradissønner: Administratorsønnerne og Treenighedens Undervisende Sønner.

 

 

2.  ADMINISTRATORSØNNERNE

 

Hver gang en original og absolut koncept om et væsen, formuleret af den Evige Søn, forener sig med et nyt og guddommeligt ideal om kærlighedsfuld tjeneste, udtænkt af den Uendelige Ånd, fremkommer en ny og oprindelig Søn til Gud, en Paradisets Administratorsøn. Disse Sønner danner Avonalernes klasse i modsætning til Mikael klassen, dvs. Skabersønnerne. Selvom de ikke er skabere i personlig betydning, så er de nære associerede med Mikaelerne i alt deres arbejde. Avonalerne er planetariske ministre og dommere, fredsdommere i alle tidens og rummets verdener, for alle racer, for alle verdner og i alle universer.

           

Vi har grund til at tro, at det samlede antal Administratorsønner i storuniverset er omkring en milliard. De er en selvstyrende klasse og styres af deres højeste råd i Paradiset; rådet består af erfarne Avonaler hentet fra tjenester af alle universer. Men når de er anvist, og indsat i et lokalunivers, så tjener de under ledelse af Skabersønnen i dennes domæne.

           

Avonalerne er Paradissønner for tjeneste på og overdragelse til de enkelte planeter i lokaluniverserne. Og da hver Avonalsøn har en eksklusiv personlighed og siden der ikke er to som er ens, er deres arbejde individuelt enestående i verdener af deres ophold og hvor de ofte inkarnerer i skikkelsen af de dødelige og nogen gange fødes af jordiske mødre i de evolutionære verdner.

 

Foruden deres tjeneste på de højere administrative niveauer har Avonalerne en trefoldig funktion på de beboede verdner:

           

            1.   Juridiske processer. De virker ved afslutningen af de planetariske domsperioder. Med tiden kan snesevis - hundredvis - af sådanne opgaver iværksættes i hver enkelt verden, og de kan besøge de samme eller andre verdener utallige gange som afslutteren af domsperioden, befriere af de sovende overlevende.

 

            2.   Administrative opgaver. Et planetarisk besøg af denne type indtræffer sædvanligvis før ankomsten af en Overdragelses søn. På sådan en opgave fremtræder en Avonal som en voksen i verden ved hjælp af en inkarnations proces som ikke indebærer fødsel som dødelig. Efter dette første og sædvanligvis administrative besøg kan Avonalerne gentagende gange tjene i administrativ kapacitet på samme planet både før og efter Overdragelses sønnens tilsynekomst. Under disse andre administrative opgaver kan en Avonal optræde i materiel og synlig form eller ikke, men i ingen af disse tilfælde fødes han ind i verden som et hjælpeløst barn.

 

            3.   Overdragelsesopgaver. Avonal sønnerne gør alle, overdrager sig i det mindste engang, til en dødelig race på en eller anden evolutionær verden. De juridiske besøg er talrige, de administrative kan være flere, men på hver planet fremtræder der kun en Overdragelses søn. Overdragelses Avonaler fødes af kvinder, så som Mikael fra Nebadon inkarnerede på Urantia.

 

Der er ingen grænse for, hvor mange gange Avonal sønnerne kan virke på administrative eller overdragelses opgaver, men når de har gennemgået erfaringen syv gange sker der sædvanligvis en afbrydelse til fordel for dem som har haft mindre af sådan en tjeneste. Disse Sønner, som har haft flere overdragelses erfaringer er derfor anvist til en Skabersøns høje personlige råd og får således del i administrationen af univers anliggender.

           

I alt deres arbejde for og i de beboede verdner assisteres Administratorsønnerne af to klasser af væsener fra lokaluniverset, Melkisedekerne og ærkeenglene, mens de under overdragelsesopgaverne også har følge af de Lysende Aftenstjerner, der ligeledes har deres oprindelse i de lokale skabelser. I hver planetarisk foretagende støttes de sekundære Paradissønner, Avonalerne, med fuld kraft og autoritet af en primær Paradissøn, Skabersønnen i lokaluniverset hvor de gør tjeneste. I selve virkeligheden er deres arbejde på de beboede sfærer lige så effektivt og acceptabelt som en Skabersøns tjeneste ville have været på sådanne verdner med dødelig beboelse.

 

 

3.   JURIDISKE PROCESSER

           

Avonalerne er kendte som Administratorsønner fordi de er verdnernes høje fredsdommere, dommere over de på hinanden efterfølgende domsperioder i tidens verdner. De præsiderer over opvækkelsen af de sovende overlevende, sidder til doms over verden, afslutter en domsperiode af udskudt retfærdighed, udfører de opgaver som gælder en prøvetidsalder af vilkårlig barmhjertighed, genindsætter rumvæsenerne i planetarisk tjeneste til opgaver i den nye domsperiode og vender tilbage til hovedkvarteret i deres lokalunivers efter afslutning af deres opgave.

           

Når de sidder til doms over en tidsalders skæbnebestemmelser afgør de skæbnen for de evolutionære racer, men selv om de kan afgive dom om udslettelse af personlige væseners identitet effektuerer de ikke disse domme. Beslutninger af denne slags effektueres udelukkende af myndighederne i et superunivers.

           

Når en Paradisavonal ankommer til en evolutionær verden for at afslutte en domsperiode og indlede en ny æra af planetarisk fremgang indebær det ikke nødvendigvis hverken en administrativ opgave eller en overdragelsesopgave. Administrative opgaver er nogle gange inkarnationer, og overdragelsesopgaver er altid; det vil sige, ved sådanne opgaver tjener Avonalerne i materiel form -bogstaveligt. Deres andre besøg er ”tekniske”, og i disse tilfælde inkarnerer en Avonal ikke for planetarisk tjeneste. Hvis en Administratorsøn kommer alene som dommer over domsperioden, ankommer han til en planet som et åndeligt væsen, usynlig for verdens materielle væsener. Sådanne tekniske besøg forekommer gentagende gange under en beboet verdens lange historie.

           

Avonalsønnerne kan virke som planetariske dommere før både deres administrative og overdragelses erfaringer. I begge disse missioner, vil den inkarnerede Søn imidlertid dømme den pågældende planetariske tidsalder; dette gør selv en Skabersøn når han inkarnerer i dødelig form på en overdragelsesopgave. Når en Skabersøn besøger en evolutionær verden og bliver som en af sine folk, afslutter hans tilstedeværelse en domsperiode og udgør en dom over verden.

 

           

4.   ADMINISTRATIONS OPGAVER

Før den planetariske tilsynekomst af en overdragelses søn besøges en beboet verden sædvanligvis af en Paradisavonal på en administrativ opgave. Hvis det er det første administrative besøg inkarnerer Avonalen altid som et materielt væsen. Han fremtræder på planeten for sin opgave som en fuldvoksen mand af de dødeliges race, et væsen fuldt synlig for og i fysisk kontakt med de dødelige af hans tid og generation. Under hele tiden for en administrativ inkarnation er forbindelsen mellem Avonalsønnen og de lokale og universelle åndelige kræfter fuldstændig og ubrudt.

           

En planet kan erfare mange administrative besøg både før og efter en overdragelses søns tilsynekomst. Den kan besøges mange gange af samme eller andre Avonaler som afsiger dom over domsperioden, men sådanne tekniske domskendelser er hverken overdragelse eller administrative, og Avonalerne er aldrig inkarnerede i sådanne tilfælde. Selv når en planet velsignes med gentagende administrative opgaver underkaster Avonalerne sig ikke altid inkarnation som dødelige; og når de virkelig tjener i de dødeliges kødelige levevej fremtræder de altid som verdens voksne væsener; de fødes ikke af kvinder.

 

Når Paradissønnerne er inkarnerede for opgaver af enten overdragelse eller administrativ natur har de en erfaren Retter, og disse Rettere er forskellig for hver inkarnation. De Rettere som sindsmæssig bebor Guds inkarnerede Sønner kan aldrig håbe på personlighed gennem fusion med de menneskelige-guddommelige væsener som de opholder sig i, men ofte personaliseres de med dekret af den Universelle Fader. Sådanne Rettere danner det højeste råd i Divinington for styret af Mysterieledsagernes administration, identificering og afsendelse til de beboede verdner.  De tager også imod og akkrediterer Retterne ved deres tilbagekomst til ”Faderens favn” efter opløsningen i døden af deres jordiske stofhylster. På denne måde bliver verdensdommernes trofaste Rettere ophøjet ledere for deres egen art.

           

Urantia har aldrig været vært for en Avonalsøn på en administrativ opgave.  Havde Urantia fulgt den almindelige plan for beboede verdner, så ville den være blevet velsignet med et administrativt besøg engang mellem Adams dage og Kristus Mikaels overdragelse. Men den almindelige rækkefølge af Paradissønner på jeres planet blev bragt helt i uorden ved jeres Skabersøns tilsynekomst på hans sidste overdragelse for nitten hundrede år siden.

           

Urantia kan stadig få besøg af en Avonal befuldmægtiget til at inkarnere på en administrativ opgave, men vedrørende den fremtidige tilsynekomst af Paradissønner ved ” selv ikke englene i himlen tiden eller måden for sådanne besøg”, for en verden hvor en Mikael har overdraget sig kommer under en Mestersøns speciel og personlige beskyttelse og er derfor helt underlagt hans egne planer og beslutninger. I jeres verden kompliceres dette yderligere af Mikaels løfte om at komme tilbage. Uanset de misforståelser om Mikaels af Nebadons besøg på Urantia, så er en ting med sikkerhed autentisk - hans løfte om at komme tilbage til jeres verden.  I lyset af dette perspektiv, kan kun tiden afsløre den fremtidige rækkefølge for Guds Paradissønners besøg på Urantia.

           

                                   

5.   OVERDRAGELSEN AF GUDS PARADISSØNNER

           

Den Evige Søn er Guds evige Ord. Den Evige Søn er det perfekte udtryk for den evige Faders ”første” absolutte og infinite tanke. Når en personlig dublet eller guddommelig udvidelse af denne Oprindelige Søn begiver sig ud på en overdragelsesopgave, som indebær inkarnation som dødelig, bliver det bogstaveligt sandt at det guddommelige ”Ord bliver kød”, og at Ordet således har sin beboelse blandt de ydmyge væsener med oprindelse i dyreriget.

           

På Urantia er der en vidt udbredt tro at hensigten med en Søns overdragelse er, på en eller anden måde at påvirke den Universelle Faders holdning. Men jeres oplysning burde indikere, at dette ikke er sandt. Overdragelser af Avonal- og Mikael sønner er en nødvendig del i den erfaringsmæssige proces, som er beregnet på at gøre disse Sønner til pålidelige og forstående myndighedspersoner og herskere over folkene og planeterne i tid og rum. En karriere, der omfatter en Syvfoldige overdragelse er det højeste mål for alle Paradisets Skabersønner. Og alle Administrator sønner motiveres af denne selvsamme tjenende ånd som så rigeligt karakteriserer de primære Skabersønner og Paradisets Evige Søn.

           

En Paradissøn af enhver klasse må overdrages til hver af de dødelige beboede verdner for at gøre det muligt for Tankerettere sindsmæssig at tage beboelse alle normale menneskevæsener på den sfære, for Tankeretterne kommer ikke til alle ægte menneskevæsener førend Sandhedsånden er blevet udgydt over alt kød; og udgydelsen af Sandhedsånden er afhængig af en Paradissøn, som vellykket har udført en opgave af dødelig overdragelse i en evolutionær verden, vender tilbage til universets hovedkvarter.

           

Under forløbet af en beboet planets lange historie indtræffer mange domsperiode kendelser, og mere end en administrativ mission kan forekomme, men sædvanligvis tjener en Overdragelses søn kun en gang på sfæren. Der kræves kun, at hver beboet verden har en Overdragelses søn, som kommer for at leve et fuldt liv som dødelig, fra fødsel til død. Før eller senere er hver verden som bebos af dødelige, uden hensyn til status, bestemt til at blive vært for en Administrator søn på en overdragelsesopgave med undtagelse for den planet i hvert lokalunivers, hvorpå en Skabersøn vælger at gennemføre sin dødelige overdragelse.

 

Da I nu forstår mere af det som gælder Overdragelses sønnerne forstår I nu hvorfor Urantia tiltrækker sig så meget opmærksomhed i Nebadons historie.  Jeres lille og ubetydelige planet er af interesse i lokaluniverset fordi det er den jordiske hjemverden for Jesus af Nazaret. Den var scenen for jeres Skabersøns afsluttende og sejrrige overdragelse, den arena, hvor Mikael vandt den højeste personlige suverænitet i universet Nebadon.

           

Ved hovedkvarteret i sit lokalunivers tilbringer en Skabersøn, i sær efter at han har fuldført sin egen overdragelse som dødelig, meget af sin tid til at rådgive og instruere kollegiet af medarbejder sønner; Administratorsønner og andre.  I kærlighed og hengivenhed, med øm barmhjertighed og hengivende hensynsfulde, skænker disse Administratorsønner sig til verdnerne i rummet. Og på ingen måde er disse planetariske tjenester ringere end de dødelige overdragelser af Mikaels. Det er sandt, at jeres Skabersøn, som valgte til sit afsluttende eventyr i et liv som skabt væsen, valgte en verden som havde haft en usædvanlig modgang. Men ingen planet burde nogensinde kunne komme i en sådan tilstand, at det ville kræve en Skabersøns overdragelse for at afstedkomme dens åndelige rehabilitering. Enhver Søn i overdragelsesgruppen ville være lige tilstrækkelig, for i alt deres arbejde i verdnerne i et lokalunivers er Administratorsønnerne aldeles lige guddommelige effektive og vise som deres Paradisbroder, Skabersønnen, ville have været.

           

Skønt muligheden for katastrofe altid ledsager disse Paradissønner under deres overdragelses inkarnationer, så har jeg endnu aldrig set nogen rapport om en mislykkede eller en forsømmelse fra hverken en Administrator- eller Skabersøn på overdragelsesopgave. Begge er af oprindelse alt for nær absolut perfektion for at mislykkes. De påtager sig virkelig risikoen; de bliver virkelig ligesom de dødelige væsener af kød og blod og får dermed den skabtes unikke erfaringer, men ifølge mine observationer lykkes det altid. De mislykkes aldrig med at nå målet for overdragelsesopgaven. Historien om deres overdragelse og planetariske tjeneste overalt i Nebadon udgør de ædleste og mest fascinerende kapitler i jeres lokalunivers historie.

 

                       

6.   DEN DØDELIGE OVERDRAGELSES KARRIERE

 

Den metode med hvilken en Paradissøn forbereder sig før han som en overdragelses Søn inkarnere i dødelig form, hvordan han bliver indesluttet i sin mor på overdragelsesplaneten, er et universelt mysterium; og ethvert forsøg på at opdage hvordan denne Sonaringtons fremgangsmåde fungerer, er dømt til at mødes med sikker fiasko. Lad den storslåede viden om Jesus fra Nazarets jordiske liv absorberes af jeres sjæl, men det er nytteløst og meningsløst at spekulere, hvordan Mikaels hemmelighedsfulde inkarnation blev udført. Lad os alle glædes i kendskabet og visheden om, at sådanne udførelser er mulige for den guddommelige natur og spild ingen tid på unødige gisninger om teknikken som den guddommelige visdom anvender for at afstedkomme dette fænomen.

           

På en overdragelsesopgave som dødelig fødes en Paradissøn altid af en kvinde og vokser op som et barn af hankøn i verden, såsom Jesus gjorte på Urantia. Disse Sønner af den højeste tjenestes går alle fra barndom gennem ungdom til manddom præcis som et menneske. I ethvert henseende bliver de ligesom de dødelige af den race de fødes ind i. De udfører deres anmodninger til Faderen ligesom børnene i de verdner hvori de tjener. Set fra et materielt synspunkt lever disse menneske-guddommelige Sønner et almindelig liv med en eneste undtagelse: de avler ikke efterkommere i de verdener som de besøger; dette er en universel begrænsning som gælder alle klasser af Paradisets overdragelses Sønner.

 

Så som Jesus arbejdede i jeres verden som en tømrer søn, således arbejder andre Paradissønner i forskellige opgaver på deres overdragelsesplaneter.  I kan næppe tænke jer en beskæftigelse som ikke allerede er udøvet af nogen Paradissøn under forløbet af hans overdragelse til nogen af tidens evolutionære planeter.

           

Når en overdragelses Søn har tilegnet sig erfaringen i at leve det jordiske liv, når han har opnået perfekt harmoni med sin indre Retter, da påbegynder han den del af sin planetariske opgave som er beregnet til at oplyse hans dødelige brødres sind og inspirere deres sjæle. Som lærere helligere disse Sønner sig udelukkende til den åndelige oplysning af de dødelige racer i de verdner som de besøger.

 

Selvom Mikaelernes og Avonalernes overdragelser i dødelig karrierer er sammenlignelige i de fleste henseender, så er de ikke i alle henseender identiske: Aldrig forkynder en Administratorsøn: ”Den som har set Sønnen han har set Faderen”, som jeres Skabersøn gjorte da han var på Urantia i kødelig form. men en overdraget Avonalsøn forkynder: Den som har set mig har set Guds Evige Søn.” Administratorsønnerne stammer ikke direkte fra den Universelle Fader, de inkarnerer heller ikke underlagt Faderens vilje; altid overdrager de sig selv som Paradissønner underlagt den Evige Søns vilje.

 

Når overdragelses Sønnerne - Skaber- eller Administratorsønnerne - træder ind gennem dødens porte åbenbarer de sig igen på den tredje dag. Men i burde ikke underholde jer med ideen om, at de altid møder den tragiske slutning som jeres Skabersøn mødte, da han for nittenhundrede år siden besøgte jer i jeres verden. Den specielle og usædvanlige grusomme oplevelse som Jesus fra Nazaret gennemgik, har ført til at Urantia lokalt er blevet kendt som ”korsets verden”. Det er ikke nødvendigt at en Guds Søn gives en sådan umenneskelig behandling, og et omfattende flertal af planeterne har givet dem en hensynsfuld modtagelse og tilladt dem at afslutte deres jordiske karriere, afslutte tidsalderen, dømme de sovende overlevende og indlede en ny domsperiode uden at pålægge dem en voldsom død. En overdragelses Søn må møde døden, må gennemgå hele den virkelige erfaring som verdnernes dødelig gør, men den guddommelige plan kræver ikke, at denne død enten er voldsom eller usædvanlig.

           

Når overdragelses sønnen ikke dræbes med vold, giver de frivilligt deres liv op og går gennem dødens porte, ikke for at tilfredsstille kravet om ”streng dom” eller ”guddommelig vrede”, men snarere for at afslutte overdragelsen, ” at tømme bægeret” fra inkarnationskarrieren og personlig erfaring af alt det, som udgør et skabt væsens liv, som det leves på planeterne i jordisk tilværelse. Overdragelsen er nødvendig for planeterne og universet, og den fysiske død er ingenting mere end en nødvendig del af en overdragelsesopgave.

           

Når inkarnationen som dødelig er afsluttet fortsætter Avonalen som har udført tjenesten til Paradiset, modtages af den Universelle Fader, returnerer til lokaluniverset for sin opgave og modtager Skabersønnens anerkendelse. Derefter sender overdragelses Avonalen og Skabersønnen deres forenede Sandhedens Ånd ud for at virke i hjerterne på overdragelsesverdens dødelige racer.  I de foregående tidsaldre før lokaluniversets suverænitet er dette begge Sønners fælles ånd, iværksat af den Skabende Ånd. Den adskiller sig noget fra den Sandhedens Ånd som kendetegner de lokale universers tidsaldre efter en Mikaels syvende overdragelse.

           

Efter at en Skabersøns afsluttende overdragelse er fuldend forandres naturen hos den Sandhedens Ånd som tidligere var sendt til alle Overdragelses Avonalernes verdener i dette lokalunivers: den bliver mere bogstavelig den suveræne Mikaels Ånd. Dette fænomen sker i takt med at Sandhedens Ånd frigøres til tjeneste på planeten for Mikaels overdragelse i dødelig form. Derefter vil hver verden, som har får æren af en Administrator Søns overdragelse, modtage den samme åndelige Talsmanden fra den syvfoldige Skabersøn, i samarbejde med den pågældende Administrator Søns, som den ville have fået, hvis lokaluniversets Hersker personlig havde inkarneret som dets Overdragelses Søn.

 

           

                                                   

7.   TREENIGHEDENS UNDERVISENDE SØNNER

 

Disse højst personlige og højst åndelige Paradissønner er skabt af Paradistreenigheden. De er kendt i Havona som Daynalernes klasse. I Orvonton er de registrerede som Treenighedens Undervisende Sønner, således navngivet på grund af deres herkomst. I Salvington kaldes de blandt andet Paradisets Åndelige Sønner.

           

De Undervisende Sønners antal er konstant stigende. Meddelelsen om den seneste universelle folketælling angav antallet af disse Treenighedssønner som virker i centraluniverset og i superuniverserne til noget over enogtyve milliarder, og dette inkluderer ikke Paradisets reserver, som omfatter over en tredjedel af alle de Treenighedens Undervisende Sønner som eksisterer.

           

Daynalernes klasse af Sønner er ikke en organisk del af lokaluniversernes eller superuniversernes forvaltning. Dets medlemmer er hverken skabere eller genoprettere, hverken dommere eller herskere. De beskæftiger sig ikke ret meget med administrationen af universet som med moralsk oplysning og åndelig udvikling. De er universelle undervisere, som helligere sig til den åndelige opvækkelse og moralske ledelse af alle verdner. Deres virke er intimt forbundet med de skabende væseners opstigning til Paradiset som den Uendelige Ånds personligheder står for og er tæt associeret med.

           

Disse Treenighedens Sønner tager del af den kombinerende natur hos alle Paradisets tre Guddomme, men i Havona synes de mere at afspejle den Universelle Faders væsen. I superuniverserne ser de ud til at spejle den Evige Søns væsen, mens de i de lokale skabelser synes at fremvise den Uendelige Ånds karaktertræk. I alle universerne er de indbegrebet af tjeneste og repræsenterer visdommens gode omdømme.

           

I modsætning til deres Paradisbrødre - Mikaelerne og Avonalerne, får Treenighedens Undervisende Sønner ingen forberedende træning i centraluniverset. De sendes direkte til superuniversernes hovedkvarter og forordnes derfra til tjeneste i et lokalunivers. I deres tjeneste til disse evolutionære verdner udnytter de Skabersønnens og de med ham associerede Administrator sønners kombinerede åndelig indflydelse, for Daynalerne har ingen åndelig trækningskraft i sig selv.

           

 

8.   DAYNALERNES TJENESTE I LOKALUNIVERSERNE

 

Paradisets Åndelige Sønner er enestående væsener med Treenighedsoprindelse og Treenighedens eneste væsener som er så fuldstændigt forbundet med forvaltningen af universer med dobbelt oprindelse. De er kærligt hengiven til uddannelses tjeneste af dødelige væsener og de lavere klasser af åndelige væsener. De begynder deres arbejde i lokalsystemerne, og i overensstemmelse med erfaring og resultat befordres de indad via tjeneste i konstellationerne til det højeste arbejde i den lokale skabelse. Når de har fået deres certifikater kan de blive åndelige ambassadører som repræsenterer lokaluniverset hvor de har tjent.

           

Det nøjagtige antal Undervisende Sønner i Nebadon kender jeg ikke; der er mange tusinde af dem. Mange af afdelingslederne i Melkisedek-skolerne hører til denne klasse, mens det kombinerede personale i det regulære konstituerede Universitet i Salvington omfatter over hundredetusinde herunder disse sønner. Store antal er stationerede i de forskellige verdener for morontiauddannelse, men de er ikke kun engageret i de dødeliges åndelige og intellektuelle fremskridt; de beskæftiger sig ligeledes med at instruere serafvæsener og andre indfødte i de lokale skabelser. Mange af deres assistenter er væsener som er hentet fra rækkerne af de treenigede skabte væsener.

           

De Undervisende Sønner udgør lærerstaben som administrerer alle eksaminationer og udfører alle test som kvalificerer og certificerer for alle underordnede faser af universtjeneste, fra opgaver som vagtpost til stjerneforsker. De leder en lang tidsalders træningsuddannelse som strækker sig fra de planetariske kurser op til Visdommens Højskole i Salvington. Anerkendelse af udført stræben og opnået resultat gives alle opstigende dødelige eller ambitiøse keruber, som gennemfører deres eventyr i visdom og sandhed.

           

Alle Guds Sønner i alle universer stå i taknemlighedsgæld til disse stædige trofaste og universelle effektive Treenighedens Undervisende Sønner. De er alle åndepersonligheders ophøjede lærere, ja endda selve Guds Sønners prøvede og sande lærere. Men om de endeløse detaljer i de Undervisende Sønners pligter og funktioner kan jeg næppe instruere jer. Det vidtstrakte område for Daynalsønnernes aktiviteter vil bedre kunne forstås på Urantia, når I er mere avancerede i forståelse, og efter at den åndelige isolering af jeres planet er afsluttet.

 

9.   DAYNALERNES PLANETARISKE TJENESTE

 

Når forløbet af begivenheder på en evolutionær verden angiver, at tiden er moden for at indlede en åndelig tidsalder melder Treenighedens Undervisende Sønner sig altid for denne tjeneste. I kender intet til denne klasse af Sønner, for Urantia har aldrig oplevet en åndelig tidsalder, et årtusinde af kosmisk oplysning. De Undervisende Sønner besøger imidlertid selv nu jeres verden med det formål at formulere planer vedrørende deres påtænkte ophold på jeres sfære. De vil være klar til at komme på Urantia efter at dets indbyggere har opnået en relativ befrielse fra deres dyriske snærende bånd og materialismens lænker.

           

Treenighedens Undervisende Sønner har intet at gøre med afslutningen af de planetariske domsperioder. De dømmer hverken de døde eller omdanner de levende, men på hver planetarisk opgave ledsages de af en Administratorsøn som udfører disse tjenester. Undervisende Sønner er fuldstændig fokuseret på indvielsen af en åndelig tidsalder, på tærsklen af de åndelige realiteters æra på en evolutionær planet.

De virkeliggør de åndelige modstykker til materiel kundskab og tidsbunden visdom.

           

De Undervisende Sønner forbliver sædvanligvis på deres besøgsplaneter i tusinde år af planetarisk tid. En Undervisende Søn leder det planetariske tusindårsrige og han assisteres af halvfjerds medarbejdere af sin klasse. Daynalerne inkarnerer ikke eller på anden måde, materialiserer sig for at synliggøre sig for materielle væsener; derfor opretholdes kontakt med den verden som besøges gennem de Lysende Aftenstjerners aktiviteter. De er personligheder fra lokaluniverset som er associerede med Treenighedens Undervisende Sønner.

 

Daynalerne kan vende tilbage mange gange til en beboet verden, og efter deres sidste mission bliver planeten overført i etableret status som en lysets og livets sfære, det evolutionære mål for alle af de dødelige beboede verdner i den nuværende universtidsalder. De Dødeliges Finalitkorps har meget at gøre med de sfærer som er etableret i lys og liv, og deres aktiviteter tangerer de Undervisende Sønners virke. Faktisk er hele klassen af Daynal sønner tæt forbundet med alle faser af finalit aktiviteter i tidens og rummets evolutionære skabelser.

 

Treenighedens Undervisende Sønner synes at være så fuldstændigt identificeret med programmet for de dødeliges fremgang under de tidligere stadier af den evolutionære opstigning, at vi ofte er forledt til at spekulere vedrørende deres mulige association med finaliterne under de fremtidige universers uåbenbarede livsstadier. Vi observerer, at superuniversernes administratorer er delvis Treenighedsoprindelses personligheder og delvis Treenighedsomfavnende opstigende evolutionære væsener. Vi er overbevist om, at de Undervisende Sønner og finaliterne nu er engageret i at erhverve sig erfaring af samarbejde i tiden, hvilket kan tænkes at være den indledende træning som forbereder dem til tæt samarbejde i en eller anden uåbenbarede fremtidige skæbne. På Uversa mener vi, at når superuniverserne til sidst er etableret i lys og liv, så vil disse Paradisets Undervisende Sønner, som så grundigt har lært problemerne at kende i de evolutionære verdner og som så længe har været forbundet med de evolutionære dødeliges karriere, sandsynligvis vil blive overført til evig forening med Paradisets Finalitkorps.

 

10.   PARADISSØNNERNES FORENEDE TJENESTE

                                   

Alle Guds Paradissønner er guddommelige i deres oprindelse og væsen. Hver Paradissøns arbejde på vegne af hver verden er præcis som om den tjenende Søn var Guds første og eneste Søn.

           

Paradissønnerne er en guddommelig præsentation for tidens og rummets domæner af den aktive natur hos Guddommens tre personligheder. Skabersønnerne, Administratorsønnerne og de Undervisende Sønner er de evige Guddommes gave til menneskebørnene og til alle andre af universets skabte væsener med opstigningspotentiale. Disse Guds Sønner er de guddommelige tjenere som uophørligt helligere sig til arbejdet med at hjælpe tidens væsener til at nå evighedens høje åndelige mål.

           

I Skabersønnerne forenes den Universelle Faders kærlighed med den Evige Søns barmhjertighed og åbenbares for lokaluniverserne i Mikaelernes skabende kraft, kærlig tjeneste og forståelsesfuld suverænitet. I Administratorsønnerne åbenbares den Evige Søns barmhjertighed, i forening med den Uendelige Ånds tjeneste, for de evolutionære domæner i karrieren af de dømmende, tjenende og overdragende Avonaler. I Treenighedens Undervisende Sønner koordineres de tre Paradisguddommes kærlighed, barmhjertighed og tjeneste på tidens og rummets højeste værdiniveauer og de præsenteres for universerne som levende sandheder, guddommelig godhed og sand åndelig skønhed.

           

I lokaluniverserne samarbejder disse klasser af Sønner for at fremkalde en åbenbarelse af Paradisets Guddomme til de skabte væsener i rummet: Som Fader for et lokalunivers afspejler en Skabersøn den uendelige karakter hos den Universelle Fader. Som barmhjertighedens overdragelses Sønner åbenbarer Avonalerne den uforlignelige karakter af den Evige Søns uendelige medfølelse. Som de opstigende personligheders sande lærere afslører Treenighedens Daynal sønner den Uendelige Ånds lærerpersonlighed. I deres guddommelige perfekte samarbejde medvirker Mikaelerne, Avonalerne og Daynalerne til virkeliggørelsen og åbenbaring af Gud den Højestes personlighed og suverænitet i og for universerne i tid og rum. I harmonien mellem deres treenige aktiviteter fungerer disse Guds Paradissønner altid i fortroppen af Guddommens personligheder, når de følger den uophørlige ekspansion af guddommeligheden hos den Første Store Kilde og Center fra den evige Paradis Ø ind i rummets ukendte dyb.

 

 

 

[Præsenteret af en Visdommens Fuldkommen fra Uversa.]

 

 

 

 

 

 




Back to Top