(UF-DAN-001-2017-1)



 Download Copyright © Urantia Foundation

URANTIA BOGEN

 

KAPITEL 17

 

 

 

DE SYV HØJESTE ÅNDEGRUPPER

 

DE SYV Højeste Åndegrupper er de universelle koordinerede ledere for den syv segmenteret administration af storuniverset. Selvom alle klasser tilhører den Uendelige Ånds funktionelle familie klassificeres følgende tre grupper sædvanligvis som børn til Paradistreenigheden:

 

            1.    De Syv Mesterånder.      

            2.    De Syv Højeste Udøvere.           

            3.    De Afspejlende Ånder.

 

De resterende fire grupper er skabt gennem de kreative handlinger af den Uendelige Ånd eller af hans medarbejdere med skaberstatus:

           

            4.    De Afspejlende Billedhjælpere. 

            5.    Kredsløbenes Syv Ånder.           

            6.    Lokaluniversernes Skabende Ånder.  

            7.    De Bistående Sindsånder.

 

Disse syv klasser er i Uversa kendt som de syv grupper af Højeste Ånder. Deres aktivitet strækker sig fra de Syv Mesterånders personlige tilstedeværelse i periferien af den evige Ø, gennem Ånders syv Paradis satellitter, Havona kredsløbene, superuniversernes regeringer og lokaluniversernes administration og overvågning, selv til den beskedne tjeneste som udføres af sindsånderne som er overdraget til de evolutionære sinds riger i tidens og rummets verdner.

           

De Syv Mesterånder er de koordinerende ledere for dette vidt udbredte administrations område. I en del anliggender som gælder den administrative regulering af organiseret fysisk styrke, sindsenergi og upersonlig ånde tjeneste handler de personligt og direkte, og i andre tilfælde fungerer de gennem deres mangeartede medarbejdere. I alle sager af udøvende natur – afgørelser, bestemmelser, forordninger og administrative beslutninger – handler Mesterånderne i de Syv Højeste Udøveres personer. I centraluniverset kan Mesterånderne fungere gennem Havona kredsløbene Syv Ånder; i de syv superuniversers hovedkvarterer åbenbare de sig gennem kanalen af de Afspejlende Ånder og handler gennem Dagenes Ældste personer, med hvem de står i personlig kontakt via Afspejlingshjælperne.

           

De Syv Mesterånder kontakter ikke direkte og personligt universadministrationen under Dagenes Ældste domstol. Jeres lokalunivers administreres som en del af vort superunivers af Orvontons Mesterånd, men hans funktion i forhold til de indfødte væsener i Nebadon er umiddelbart udført og instrueret af den Skabende Moderånd bosiddende på Salvington, hovedkvarteret i jeres lokalunivers.

 

 

1.   DE SYV HØJESTE UDØVERE

 

Mesteråndernes hovedkvarterer for udøvende virksomhed optager den Uendelige Ånds syv Paradis satellitter, som kredser omkring den centrale Ø mellem den Evige Søns strålende sfærer og Havonas inderste kredsløb. Disse eksekutive sfærer er under ledelse af de Højeste Udøvere, en gruppe af syv som er treenigede af Faderen, Sønnen og Ånden i overensstemmelse med de Syv Mesterånders specifikationer for væsener af en type, som skulle kunne fungere som deres universelle repræsentanter.

           

Mesterånderne opretholder kontakt med de forskellige dele af superuniversernes regeringer gennem disse Højeste Udøvere. Det er disse, som i en meget høj grad bestemmer de grundlæggende strukturelle tendenser i de syv superuniverser. De er ensartet og guddommeligt perfekte, men besidder også forskellige personligheder. De har ingen overhoved; hver gang de mødes vælger de en som leder deres fælles rådsmøde. Fra tid til anden rejser de til Paradis for at holde møde med de Syv Mesterånder.

 

De Syv Højeste Udøvere fungerer som storuniversets administrative koordinatorer, man kan sige, at de er en styrelse bestående af administrerende direktører for skabelsen efter Havona. De er ikke beskæftiget med Paradisets interne anliggender, og de styrer deres egne Havona aktiviteters begrænsende sfærer gennem Kredsløbenes Syv Ånder. Ellers er der kun få grænser for omfanget af deres overvågning; de engagerer sig i styrelsen af fysiske, intellektuelle og åndelige ting; de ser alt, hører alt, kender alt, føler alt, til og med ved alt som sker i de syv superuniverser og i Havona.

           

Disse Højeste Udøvere initierer ikke operationelle programmer og ændrer ikke universets procedurer; de er impliceret i gennemførelsen af de guddommelige planer som er bekendtgjort af de Syv Mesterånder. De griber heller ikke ind i Dagenes Ældstes styre i superuniverserne eller i Skabersønnernes suverænitet i lokaluniverserne. De er koordinerende udøvere, hvis funktion er at gennemføre alle behørigt udnævnte herskers kombinerede aktivitetsprogram i storuniverset.

           

Hver eksekutor, med de hjælpemidler som hører til hans sfære, engagerer sig effektivt i administrationen af et enkelt superunivers. Højeste Udøver nummer et som fungerer på udøvende sfære nummer et, er helt og holden optaget med anliggenderne i superunivers nummer et, og så videre til Højeste Udøver nummer syv, hvis arbejde udgår fra Åndens syvende Paradis satellit og som afsætter sine energier til forvaltningen af det syvende superunivers. Navnet på denne syvende sfære er Orvonton, for Åndens Paradis satellit har det samme navn som deres tilsvarende superunivers; i virkeligheden blev superuniverserne opkaldt efter dem.

           

Personalet på det syvende superunivers udøvende sfære som er engageret i at holde styr på anliggenderne i Orvonton overgår et antal langt udover menneskets opfattelsesevne og omfatter praksis taget alle klasser af himmelske intelligenser. Alle transporter af personligheder i superuniverset (undtagen Inspirerende Treenighedsånder og Tankeretterne) passerer gennem en af disse syv udøvende verdener på deres univers rejser til og fra Paradiset. Her føres også de centrale registre over alle de personer som er skabt af den Tredje Kilde og Center og som er tjenestegørende i superuniverserne. Systemet for materielle, morontielle og åndelige optegnelser på en af disse Ånders udøvende verdner gør til og med selv et væsen af min klasse målløs.

 

De Højeste Udøvers nærmeste underordnede består for størstedelen af treenigede sønner til Paradis-Havona personligheder og af treenigede efterkommere til forherligede dødelige kandidater fra den årelange uddannelse af den opstigende plan i tid og rum. Disse treenigede sønner anvises til tjeneste hos de Højeste Udøvere af lederne for det Højeste Råd for Paradisets Finalitkorps.

           

Hver Højeste Udøver har to rådgivende ministerier: Den Uendelige Ånds børn i hver superunivers hovedkvarter vælger bland sig repræsentanter som tjener i tusinde år i deres Højeste Udøvers primære rådgivende ministerium. I alle andre forhold som berører de fra tiden opstigende dødelige er der et andet ministerium, som består af dødelige som har opnået Paradiset og af treenigede sønner til forherligede dødelige; dette organ vælges af de opstigende væsener som går mod perfektion og som midlertidigt opholder sig i de syv superuniversers hovedkvarter. Lederne af alle andre aktiviteter udnævnes af de Højeste Udøvere.

 

Fra tid til anden finder store sammenkomster, konklaver sted på disse af Åndens Paradis satellitter. Treenigede sønner, som er anvist til disse verdener, sammen med opstigende som har nået frem til Paradis, samles med den Tredje Kilde og Centers åndepersonligheder for at mindes modgang og sejre som de har oplevet under opstigningskarrieren. De Højeste Udøvere præsiderer altid over disse broderlige sammenkomster.

           

En gang hvert tusinde år i Paradis tiden forlader de syv Højeste Udøvere deres autoritetssæde og begiver sig til Paradiset, hvor de holder deres tusind års sammenkomst for universelt sundhed og ønsker velstand for skabelsens skarer af intelligente væsener. Denne begivenhedsrige hændelse foregår i umiddelbar tilstedeværelse af Majeston, lederen for alle grupper af Afspejlende Ånder.

Og de er således gennem den universelle afspejlingens enestående funktion i stand til at kommunikere samtidig med alle deres medarbejdere i storuniverset.

 

 

2.   MAJESTON - LEDEREN FOR AFSPEJLINGEN

 

De Afspejlende Ånder er af guddommelig oprindelse. Der findes halvtreds af disse enestående og i nogen grad mystiske væsener. Disse specielle personligheder skabes i grupper af syv og hver af disse kreative episoder blev effektueret af foreningen mellem Paradistreenigheden og en af de Syv Mesterånder.

           

Denne betydningsfulde hændelse, som indtræf i tidernes morgen, er et udtryk for de Højeste Skaberpersonligheders, Mesteråndernes første forsøg på at fungere som medskabere til Paradistreenigheden. Denne forening af de Højeste Skabers skabende styrke med Treenighedens skabende potentialer er selve kilden til det Højeste Væsens aktualitet. Når den Afspejlende skabelses cyklus var kommet til sin afslutning, når hver og en af de Syv Mesterånder har fundet perfekt skabende synkronisering med Paradistreenigheden, når den niogfyrretyvende Afspejlende Ånd var blevet personaliseret, så indtræf en ny og vidtrækkende reaktion i Guddomsabsoluttet. Denne reaktion forlængede det Højeste Væsens nye personlighedsprivilegier og kulminerede i personaliseringen af Majeston som er leder for afspejlingen og Paradis centrum for alt det arbejde som udføres af de niogfyrre Afspejlende Ånder og deres hjælpere overalt i universernes univers.

 

Majeston er en virkelig person, det personlige og ufejlbarlige centrum for afspejlingsfænomenet i alle tidens og rummets syv superuniverser. Han opretholder permanent hovedkvarter i Paradiset nær altings centrum ved mødepladsen for de Syv Mesterånder. Han er udelukkende engageret med koordinering og vedligeholdelse af afspejlingstjenesten i den vidtstrakte skabelse; han er ikke på anden måde involveret i administrationen af universets anliggender.

           

Majeston er ikke inkluderet i vores katalog af paradispersonligheder, fordi han er den eneste eksisterende guddommelige personlighed som er skabt af det Højeste Væsen i funktionel forening med Guddomsabsoluttet. Han er en person, men han er ene og tilsyneladende automatisk impliceret i denne ene fase af universets forvaltning; han fungerer ikke nu i nogen personlig henseende i forhold til andre (ikke-afspejlende) klasser af universpersonligheder.

 

Skabelsen af Majeston signalerede det Højeste Væsens første højeste skaberhandling. Denne vilje til handling var viljebestemt hos det Højeste Væsen, men Guddomsabsoluttets kolossale reaktion var ikke forudset. Ikke siden Havona fremtrådte i evigheden havde universet bevidnet sådan en enorm faktualisering af sådan en stor og vidtrækkende gruppering af styrke og koordinering af funktionelle åndeaktiviteter. Guddomsresponsen indenfor det Højeste Væsens og hans hjælpers skabende viljer var langt udover deres målbevidste hensigt og oversteg i overmål de forventninger, som de havde forestillet sig.

           

Vi er ærbødige for muligheden af, hvad fremtidens tidsaldre, hvori den Højeste og den Ultimative kan opnå nye niveauer af guddommelighed og opstige til nye områder af personlighedsfunktion, som kan bevidne i verden af guddommeliggørelse af endnu andre uventede væsener, som vil besidde uanede styrker af forhøjet univers koordinering, som ingen endnu har drømt om. Det ser ikke ud til, at der findes nogen grænse for Guddomsabsoluttets potentiale for respons indenfor sådan en forening af relationer mellem erfaringsmæssig Guddom og den eksistentielle Paradistreenighed.    

 

3.   DE AFSPEJLENDE ÅNDER

 

De niogfyrre Afspejlende Ånder er af treenigheds oprindelse, men hver og en af de syv kreative episoder som indtræf ved deres tilsynekomst resulterede i en type af væsener som i natur mindede om særpræget hos den Mesterånd som havde del i deres tilblivelse. De afspejler således de forskellige naturer og karakterer i de syv mulige kombinationer af sammenhængen mellem den Universelle Faders, den Evige Søns og den Uendelige Ånds guddommelige karakteristika. Af denne årsag er det nødvendigt at have syv Afspejlende Ånder ved hovedkvarteret i hvert superunivers. En af hver af de syv er påkrævet for at opnå den perfekte afspejling af alle faser af hver mulig manifestation af Paradisets tre Guddomme, da sådanne fænomener kan indtræffe i en hvilken som helst del af de syv superuniverser. En af hver type blev efterfølgende tildelt tjeneste i hvert af superuniverserne. Disse grupper af syv forskellige Afspejlende Ånder opretholder hovedkvarter i superuniversernes hovedstæder, i hvert segments afspejlingsfokus, og det er ikke sammenfaldende med det åndelige polaritetspunkt.

 

De Afspejlende Ånder har navne, men disse betegnelser er ikke åbenbaret på verdnerne i rummet. De angår disse væseners natur og karakter og er en del af et af de syv universelle mysterier i Paradisets hemmelige sfærer.

           

Refleksionsegenskaben, dette sindsniveaus fænomen, der karakteriserer Samforeneren, det Højeste Væsen og Mesterånderne, kan overføres til alle væsener, som berøres af dette omfattende program for universel informationstjeneste. Og heri ligger et stort mysterium: Hverken Mesterånderne eller Paradisets Guddomme, viser individuelt eller kollektivt, disse styrker af koordineret universel afspejling, således som de manifesteres i disse af Majestons niogfyrre kontaktpersonligheder, og alligevel er de skaberne af alle disse vidunderlige begavede væsener. Guddommelig arvelighed afslører nogle gange i det skabte væsen visse egenskaber som ikke fremtræder hos Skaberen.

           

Af refleksionstjenestens personale er alle undtagen Majeston og de Afspejlende Ånder skabt af den Uendelige Ånd og hans umiddelbare hjælpere og underordnede. De Afspejlende Ånder i hvert superunivers har skabt deres egne Afspejlende Billedhjælpere, som er deres personlige repræsentanter ved Dagenes Ældstes domstol.

 

De Afspejlende Ånder er ikke kun overførere af information, de er selve personlighederne som lagrer information. Deres efterkommere, sekonaferne er også informationslagrende eller registrerende personligheder. Alting af ægte åndelig værdi registreres i dublet, og et indtryk er bevaret i den personlige udstyr som indehaves af nogle medlemmer af de talrige klasser af sekorafiske personligheder, som hører til de Afspejlende Ånders omfattende personale.

           

De formelle registreringer fra universerne føres opad af registratorenglene, men de sande åndelige optegnelser samles med afspejling og bevares mentalt af tilpassende og egnede personligheder som hører til den Uendelige Ånds familie. Disse er levende optegnelser i modsætning til de formelle og døde optegnelser i universet, og de bevares helt perfekt i den Uendelige Ånds registrerende personligheders levende sind.

           

Organisationen for afspejling er også hele skabelsens mekanisme for indsamling af nyheder og udbredelse af kendelser. Det fungerer konstant i modsætning til tjenesten af de forskellige informationsudsendelser som fungerer periodisk.

           

Alting af betydning som sker i et lokalunivers hovedkvarter reflekteres naturligt til hovedstaden i det tilsvarende superunivers. Og omvendt, afspejles alting af betydning for lokaluniverserne ud til hovedkvarteret i de lokale universer fra hovedkvarteret i deres superunivers. Afspejlingstjenesten fra tidens universer op til superuniverserne synes at virke automatisk eller selvfungerende, men det er ikke tilfældet. Alt sammen er meget personligt og intelligent; præcisionen er et resultat af perfekt samarbejde mellem personligheder og kan derfor næppe tilskrives de ikke-personlige tilstedeværelses opførelser af de Absolutte.

           

Selvom Tankeretterne ikke deltager i det universelle afspejlingssystems operationer, så har vi al mulig grund til at tro at alle Faderfragmenter er fuldt medvidende om disse transaktioner og kan gøre brug af deres indhold.

           

Under den nuværende univers tidsalder synes omfanget af afspejlingstjenestens rækkevidde i rummet udenfor Paradiset at være begrænset af de syv superuniversers periferi. I øvrigt, synes denne tjeneste at fungere uafhængig af tid og rum. Den synes at være uafhængig af alle kendte subabsolutte kredsløb i universet.

           

I hovedkvarteret for hvert superunivers fungerer organisationen for afspejling som en særskilt enhed, men ved visse specielle lejligheder kan alle syv operere i universel harmoni under Majestons ledelse, hvilket de også gør, som i tilfældet af jubilæet i anledning af et helt lokalunivers stabiliseres i lys og liv, og ved de tider, når de Syv Højeste Udøvere fremsiger deres millenniums hilsner.

 

 

4.   DE AFSPEJLENDE BILLEDHJÆLPERE

           

De niogfyrre Afspejlende billedhjælpere er skabt af de Afspejlende Ånder og der findes kun syv hjælpere i hvert superunivers hovedkvarter. Den første skabelseshandling som de syv Afspejlende Ånder i Uversa gennemførte var at frembringe deres syv hjælpere, hver Afspejlende Ånd skabte sin egen hjælper. Afspejlingsånderne er i visse egenskaber og karakteristika perfekte reproduktioner af deres Afspejlende Moderånder, de er egentlige kopier men mangler afspejlingens egenskab. De er sande afbildninger og fungere konstant som kommunikationskanal mellem de Afspejlende Ånder og superuniversernes myndigheder. Billedhjælperne er ikke kun assistenter, de repræsenterer virkelige deres respektive Åndeforældre, de er afbildninger, og de svarer i sandhed til deres navn.

 

Selve de Afspejlende Ånder er sande personligheder men af en sådan klasse, at de ikke kan forstås af materielle væsener. Selv på hovedkvarterssfærerne i superuniverserne behøver de hjælp af deres billedhjælpere ved al personlige kommunikation med Dagenes Ældste og deres medarbejdere. Ved kontakterne mellem billedhjælperne og Dagenes Ældste fungerer en enkelt hjælper undertiden tilfredsstillende, mens der ved andre tilfælde behøves to, tre, fire, eller til og med alle syv for en fuldstændig og rigtig præsentation af det kommunikationsindhold, som er betroet dem at overfører. Ligeledes modtages billedhjælpernes meddelelser på forskellig vis af en, to, eller alle tre af Dagenes Ældste, alt efter hvad kommunikationsindholdet kræver.

 

Billedhjælperne tjener for evigt ved siden af de Ånder som de stammer fra, og de har til deres rådighed en utrolig mængde hjælpe sekonafer. Billedhjælperne fungerer ikke direkte i forbindelse med uddannelsesverdnerne for de opstigende dødelige. De er tæt forbundet med informationstjenesten i forbindelse med den universelle plan for de dødeliges fremgang, men i kommer ikke i personlig kontakt med dem når I opholder jer i skolerne i Uversa, fordi disse tilsyneladende personlige væsener mangler vilje; de udøver ingen valg. De er sande afbildninger, som afspejler den enkelte Ånde forældres personlighed og sind. Som en klasse kommer de opstigende dødelige ikke i nær kontakt med afspejlingen. Altid placeres et væsen af afspejlingsnaturer mellem jer og selve operationen af denne tjeneste.

 

 

5.   KREDSLØBENES SYV ÅNDER

 

Havona kredsløbenes Syv Ånder udgør tilsammen den Uendelige Ånd og de Syv Mesterånders upersonlige repræsentation på centraluniversets syv kredsløb. De er Mesteråndernes tjenere og samlede efterkommere. Mesterånderne tilvejebringer en distinkt og diversificeret administrativ individualitet i de syv superuniverser. Gennem disse ensartede Ånder i Havona kredsløbs er det muligt for dem at give centraluniverset en forenet, ensartet og koordineret åndelig overvågning.

           

Hver og en af Kredsløbenes Syv Ånder er begrænset til at gennemtrænge et enkelt Havona kredsløb. De har intet direkte at gøre med det styre som udgår fra Dagenes Evige, herskerne på de enkelte Havona verdener. Men de er i samarbejde med de Syv Højeste Udøvere og de synkroniserer med den Højeste Væsens tilstedeværelse i centraluniverset. Deres arbejde er helt begrænset til Havona.

           

Disse kredsløbs Ånder tager kontakt med dem som besøger Havona gennem deres personlige efterkommere, tredje gradens supernafer. Mens Kredsløbs Ånderne er sameksisterende med de Syv Mesterånder, fik deres funktion med at skabe tredje gradens supernafer ikke nogen større betydning indtil de første pilgrimme fra tiden ankom til det yderste Havona kredsløb i Grandfandas dage.

           

Når I rykker fremad fra kredsløb til kredsløb i Havona, vil i lære om Kredsløbenes Ånder, men i kommer ikke til at have personlig omgang med dem, selvom I personlig kan nyde, og kan genkende, den upersonlige tilstedeværelse af deres åndelige indflydelse.

           

Kredsløbenes Ånder forholder sig til de indfødte beboere i Havona på samme måde som Tankeretterne forholder sig til de dødelige væsener som bebor verdnerne i de evolutionære universer. Ligesom Tankeretterne er Kredsløbs ånderne upersonlige, og de forener sig med Havona væseners perfekte sind næsten på samme måde som den Universelle Faders upersonlige ånder bebor de dødelige menneskers finitte sind. Men Kredsløbenes Ånder bliver aldrig en bestående del af Havona personlighederne.

 

 

6.   LOKALUNIVERSERNES SKABENDE ÅNDER

 

Meget af det som vedrører de Skabende Ånders natur og funktion i lokaluniverserne hører egentlig til fortællingen om deres tilknytning til Skabersønnerne i organisationen og forvaltningen af de lokale skabelser; men der findes mange træk hos disse vidunderlige væsener, i de forudgående lokaluniversers erfaringer, som kan fortælles, som en del af denne diskussion om de Højeste Ånders syv grupper.

           

Vi er fortrolige med seks faser i et lokalunivers Moderånds livsbane, og vi spekulerer meget omkring sandsynligheden af et syvende stadium af aktivitet. Disse forskellige eksistensstadier er:

           

            1.   Indledende differentiering i Paradiset. Når en Skabersøn personaliseres af den Universelle Fader og den Evige Søn i fælles handling, indtræffer der samtidig i den Uendelige Ånds person noget som kaldes ”højeste kompletterende reaktion”. Vi forstår ikke denne reaktions natur, men vi forstår af den angiver en medfødt modifikation af de personaliserende muligheder som er indbefattet i Samskaberens skabende potentiale. Fødslen af en koordinerede Skabersøn signalerer fødslen indeni den Uendelige Ånds person af potentialet for den fremtidige mage til denne Paradissøn i lokaluniverset. Vi er ikke bekendt med denne nye førpersonlige identifikation af et væsen, men vi ved, at dette faktum noteres i Paradisets register over sådanne Skabersønners livsbane.

 

            2.   Forberedende Skaberuddannelse.  Under den lange periode af forberedende uddannelse af en Mikael-Søn i organiseringen og administrationen af universer gennemgår hans fremtidige gemal yderligere udvikling af sit væsen og bliver gruppebevidst om sin skæbne. Vi ved det ikke, men vi har mistanke om, at sådan et gruppebevidst væsen bliver rum-bevidst og påbegynder den forberedende undervisning som forudsætning for erhvervelsen af åndefærdighed i hendes fremtidige samarbejde med den kompletterende Michael i at skabe og administrere et univers.

 

            3.   Den Fysiske Skabelsens Stadium. På det tidspunkt, hvor den Evige Søn pålægger en Mikael-Søn dennes skaberansvar, i overværelse af den Uendelige Ånd, fremfører Mesterånden som leder det superunivers til hvilket den nye Skabersøn er bestemt ”bønnen om identifikation”, og for første gang fremtræder den blivende Skabende Ånds væsen adskilt fra den Uendelige Ånds person. Og dette væsen træder direkte frem til den bedende Mesterånd og forsvinder umiddelbart straks fra vores genkendelse, og bliver tilsyneladende en del af denne Mesterånds person. Den nylig identificeret Skabende Ånd forbliver hos Mesterånden indtil det øjeblik, hvor Skabersønnen afrejser til eventyret i rummet; hvorpå Mesterånden overlader den nye Åndemage i Skabersønnens varetægt og aflægger samtidig Åndemagen opgaven om evig troskab og grænseløs loyalitet. Og så indtræffer en af de mest dybt rørende episoder som nogensinde forekommer i Paradiset. Den Universelle Fader udtrykker sin erkendelse af Skabersønnen og den Skabende Ånds evige forbund og sin bekræftelse af overdragelsen af visse fælles administrative fuldmagter fra Mesterånden af superuniversets jurisdiktion.

           

Skabersønnen og den Skabende ånd som Faderen har forenet afrejser derefter til deres eventyr for at skabe et univers. Og de arbejder sammen i denne form af forening under den lange og besværlige periode med den materielle organisation af deres univers.

 

            4.   Den Livsskabende Æra. Da Skaberpersonen har deklareret sin hensigt om at skabe liv, bliver følgen i Paradiset ”personaliseringsceremonierne” som de Syv Mesterånder deltager i og som personligt opleves af den overvågende Mesterånd. Dette er et bidrag fra Paradisguddommen til individualiteten hos Skabersønnens Åndegemal og manifesteres for universet i form af ”det primære udbrud” i den Uendelige Ånds person. Samtidigt med dette fænomen i Paradiset bliver Skabersønnens hidtil upersonlige Åndemage praktisk taget en ægte person. Herefter og for al fremtid anses denne samme Moderånd for lokaluniverset som en person, og hun opretholder personlig forbindelser med alle de skarer af personligheder som fremkommer under den påfølgende æra når liv skabes.

 

            5.   Tidsaldrene efter Overdragelserne. En anden stor forandring indtræffer i en Skabende Ånds evigt videregående livsbane når Skabersønnen returnerer til universets hovedkvarter efter afslutningen af sin syvende overdragelse og efter erhvervelse af fuld suverænitet i hans univers. Ved denne anledning ophøjer den sejrende Skabersøn, foran universets forsamlede administratorer, Universets Moderånd til medsuverænitet og anerkender Åndemagen som sin lige.

 

            6.   Lysets og Livets Tidsalder. Når lyset og livets æra er etableret indtræder lokaluniversets medregent i den sjette fase af en Skabende Ånds livsbane. Men vi må ikke beskrive karakteren af denne store oplevelse. Sådanne ting hører til et fremtidigt udviklingsstadium i Nebadon.

 

            7.   Den Uåbenbarede Livsbane. Vi kender til disse Moderåndens seks livsbaner i et lokalunivers. Det er uundgåeligt at vi skulle spørge: Findes der en syvende livsbane? Vi er opmærksomme på, at når finaliterne opnår, hvad der synes at være deres endelige skæbne som dødelige opstigende, bliver de registreret som indtrædende på livsbanen for sjette stadiets ånder. Vi formoder, at der forestår finaliterne endnu en anden og uåbenbaret livsbane af tjeneste i universet. Det kan derfor kun forventes, at vi ligeledes anser at Universernes Moderånder har en uafsløret livsbane foran sig som skal udgøre deres syvende fase af personlig erfaring i universtjeneste og loyal samarbejde med Skabermikaelernes klasse.

 

 

7.   DE BISTÅENDE SINDSÅNDER

 

Disse bistående ånder udgør den syvfoldige sindsoverdragelse fra et lokalunivers Moderånd til de levende væsener som Skabersønnen og dennes Skabende Ånd tilsammen har skabt. Denne overdragelse bliver mulig på det tidspunkt, hvor ånden ophøjes til den stilling som medfører personlighedsprivilegier. Beretningen om de syv sindsånders natur og funktion hører mere passende til fortællingen om jeres lokalunivers Nebadon.

 

 

8.   DE HØJESTE ÅNDERS FUNKTIONER

 

De Syv grupper af Højeste Ånder udgør kernen i den Tredje Kilde og Centers funktionelle familie, betragtet både som den Uendelige Ånd og som Samforeneren. De Højeste Ånders domæner strækker sig fra Treenighedens tilstedeværelse i Paradiset til driften af det sind som er af evolutionær og dødelig klasse på planeterne i rummet. De forener således de nedstigende administrative niveauer og koordinerer personalets mangeartede funktioner deraf. Hvad enten, det er en gruppe Afspejlende Ånder i forbindelse med Dagenes Ældste, en Skabende Ånd som virker sammen med en Mikael-Søn eller de Syv Mesterånder forbundet omkring Paradistreenigheden, så møder man de Højeste Ånders aktivitet overalt i centraluniverset, i superuniverset og i lokaluniverserne. De fungerer på samme måde med treenighedspersonlighederne af ”Dagenes” klasse som med paradispersonlighederne af ”Sønnernes” klasse.

 

Tilsammen med den Uendelige Moderånd er grupperne af Højeste Ånder de umiddelbare skabere af den Tredje Kilde og Centers omfattende familie af væsener. Alle klasser af udøvende ånder stammer fra denne forening. Første grads supernafer har deres oprindelse i den Uendelige Ånd; anden grads væsener af denne klasse skabes af Mesterånderne; tredje grads supernafer af Kredsløbenes Syv Ånder. De Afspejlende Ånder er samlet mødre-skabere til den storslået klasse af engleskarer som udgør superuniverstjenestens mægtige sekonafer. En Skabende Ånd er moder til engleklasserne i en lokal skabelse, disse serafiske ministre er originale i hvert lokalt univers, selvom de er formet efter mønstre fra centraluniverset. Alle disse skabere af udøvende ånder assisteres kun indirekte fra den centrale boplads af den Uendelige Ånd, den oprindelige og evige moder til alle udøvende engle.

 

De Syv grupper af Højeste Ånder er den beboede skabelses koordinatorer. Sammenslutningen af deres styrende overhoveder, de Syv Mesterånder, forekommer at koordinere Gud den Syvfoldiges vidtstrakte aktiviteter.

 

            1.   Kollektivt modsvarer Mesterånderne næsten guddomsniveauet som Treenigheden af Paradisets Guddomme befinder sig på.

 

            2.   Individuelt udtømmer de den treenige Guddoms primære forbindende muligheder.

 

            3.   Som diversificerede repræsentanter for Samforeneren udgør de bevaringen af det Højeste Væsens suverænitet af ånd, sind og styrke som han endnu ikke personlig udøver.

 

            4.   Gennem de Afspejlende Ånder synkroniserer Dagenes Ældste superuniversets regeringer med Majeston, Paradisets centrum for universel afspejling.

 

            5.   Med deres deltagelse i individualiseringen af lokaluniversernes Guddommelige Tjenere bidrager Mesterånderne til det sidste niveau af Gud den Syvfoldige, foreningen mellem Skabersønnen og den Skabende Ånd i lokaluniverserne.

 

Funktionel enhed, som er en naturlig del af Samforeneren, åbenbares for de udviklende universer i de Syv Mesterånder, hans primære personligheder. Men i fremtidens fuldkomne superuniverser kommer denne ensartethed utvivlsomt til ikke at kunne adskilles fra den Højestes erfaringsmæssige suverænitet.

 

 

[Præsenteret af en Guddommelig Rådgiver fra Uversa.]

 

 

 

 

 

 




Back to Top