(UF-DAN-001-2017-1)



 Download Copyright © Urantia Foundation

URANTIA BOGEN

KAPITEL 14

 

DET CENTRALE OG GUDDOMMELIGE UNIVERS

 

DET PERFEKTE og guddommelige univers er i centrum af hele skabelsen; det er den evige kerne hvor omkring de uhyre kreationer i tid og rum roterer. Paradis er den gigantiske kerne Ø med absolut stabilitet som hviler ubevægelig i selve hjertet af det storslået evige univers.  Denne centrale planetariske familie hedder Havona og er fjernt liggende fra lokaluniverset Nebadon. Dets dimensioner er enorme og dets masse er næsten utrolig og består af en milliard sfærer af ubegribelig skønhed og enestående storhed, men den sande størrelse af denne uhyre skabelse er virkelig udover det menneskelige sinds begrebs forståelse.

           

Dette er den eneste ene uforanderlige, perfekte og etableret sammenhobning af verdner. Dette er et helt skabt og perfekt univers; det er ikke en evolutionær udvikling. Dette er den evige kerne af perfektion, om hvilken det endeløse univers procession roterer, som udgør det enorme evolutionære eksperiment, det dristige eventyr for Guds Skabersønner, som stræber efter at duplikere i tiden og i rummet, at reproducere mønster universet, idealet om guddommelige fuldstændighed, højeste endelighed, ultimativ virkelighed, og evige perfektion.

 

1.   PARADIS-HAVONA SYSTEMET

 

Fra Paradisets periferi til de inderste grænser af de syv superuniverser er der følgende syv rum tilstande og bevægelser:

 

            1. De hvilende mellemrums zoner som berører Paradis.

 

            2. Den med uret procession af de tre Paradis og de syv Havona kredsløb.

 

            3. Den semi-stille rumzone som adskiller Havona kredsløbene fra de mørke tyngdekrafts masser i centraluniversets.

 

            4. Det inderste, mod uret bevægende bælte af mørke tyngdekrafts masser.

 

            5. Den anden enestående rumzone som deler de to rumbaner af mørke tyngdekrafts masser.

 

            6. Det yderste bælte af mørke tyngdekrafts masser, roterende med uret rundt om Paradis.

 

            7. En tredje rumzone - en semi-stille zone - som adskiller det yderste bælte af mørke tyngdekrafts masser fra de inderste kredsløb af de syv superuniverser.

 

Havonas en milliard verdner er arrangeret i syv koncentriske kredsløb som umiddelbart omgiver Paradissatellitternes tre kredsløb. Der er i op mod femogtredive millioner verdner i Havonas inderste kredsløb og over tohundrede og femogfyrre millioner i det yderste, med rimelig forhold til de mellemliggende antal. Alle kredsløb er forskelligt, men alle er perfekt afbalanceret og fortræffeligt velorganiseret, og hver er gennemtrængt af den Uendelige Ånds specialiserede repræsentation, en af de Syv Kredsløbs Ånder. I tillæg til andre funktioner så koordinerer denne upersonlige Ånd ledelsen af de himmelske anliggender overalt i sit kredsløb.

           

Havonas planetariske kredsløb er ikke over hinanden; disse verdner følger hinanden i en velordnet lineær procession. Centraluniverset hvirvler rundt om den stationære Paradis Ø i et stort plan, bestående af ti koncentriske stabiliseret enheder - Paradis sfærernes tre kredsløb og Havona verdnernes syv kredsløb. Fysisk betragtet, så er Havona og Paradis kredsløbene alle et og samme system; deres adskillelse er i anerkendelse af funktionalitet og administrativt.

 

Tiden er ikke medregnet på Paradis; sekvensen af efterfølgende begivenheder er medfødt i forståelsen på dem som er central Øens indbyggere. Med tiden er relevant for Havona kredsløbene og for talrige væsener af både himmelsk og jordisk oprindelse, som opholder sig derpå. Hver Havona verden har sin egen lokale tid, bestemt af dets kredsløb. Alle verdner i et givet kredsløb har den samme års længde eftersom de ensartet svinger rundt om Paradis, og længden af disse planetariske år formindskes fra det yderste til det inderste kredsløb.

 

Ud over omløbstiden i Havona, er der Paradis-Havona standard dag og andre tidsangivelser, som er bestemt på, og udsendt fra den Uendelige Ånds syv Paradis satellitter. Paradis-Havona standard dag er baseret på den tids længde, som kræves for de planetariske bopæle af det første eller inderste Havona kredsløb til at fuldføre en omdrejning rundt om Paradis Øen; og selvom deres hastighed er enorm, på grund af deres placering mellem de mørke tyngdekraft masser og det gigantiske Paradis, kræves der næsten et tusinde år for disse sfærer til at fuldføre deres kredsløb. I har uforvarende læst sandheden, da jeres øjne hvilede på udtalelsen ”En dag er som tusinde år med Gud, men som en vagt om natten.” En Paradis-Havona dag er lige akkurat syv minutter, tre og en ottendedel sekund mindre end et tusinde år af den nuværende skudårs kalender på Urantia.

           

Denne Paradis-Havona dag er standard tidsmåling for de syv superuniverser, selvom hvert opretholder deres egen interne tidsstandard.

 

I udkanten af dette store centralunivers, langt udover Havona verdnernes syvende bælte, cirkulerer der et utroligt antal af enorme mørke tyngdekrafts masser. Disse mangfoldige mørke masser er helt ulige til andre rum masser i mange henseender; selv i form er de meget forskellige. Disse mørke tyngdekrafts masser hverken tilbagekaster eller absorbere lys; de reagere ikke på fysisk-energi lys, og de omgiver og omslutter så fuldstændig Havona at de skjule det fra synet af selv nærved beboede universer i tid og rum.

           

Det store bælte af mørke tyngdekrafts masser er delt i to lige elliptiske kredsløb ved hjælp af en enestående rum indtrængen. Det indvendige bælte drejer mod uret; det udvendige drejer med uret. Disse modsatrettede bevægelses retninger, sammenkoblet med de mørke massers ekstraordinære mængde, udligner effektivt tyngdekrafts linjer i Havona, at centraluniverset bliver en fysisk afbalanceret og perfekt stabiliseret skabelse.

           

De mørke tyngdekraft massers indvendige procession er rørformet i indretning, bestående af tre cirkelrunde grupperinger. Et tværsnit af dette kredsløb ville vise tre koncentriske cirkler af næsten lige tæthed. Det ydre kredsløb af mørke tyngdekrafts masse er anbragt i en vinkelret formation, ti tusinde gange højere end det indre kredsløb. Det ydre kredsløbs op og ned diameter er halvtreds tusinde gange større end den tværgående diameter.

           

Det mellemliggende rum som eksistere mellem disse to tyngdekrafts massers kredsløb er unik, idet intet som det findes lignende andet steds i hele det store univers. Denne zone er karakteriseret ved enorme bølge bevægelser af en op og nedgående natur og er gennemtrængt af kolossale energi aktiviteter af en ukendt slags.

           

I vores opfattelse, så er der intet mage til centraluniversets mørke tyngdekrafts masser som vil karakterisere den fremtidige udvikling af de ydre rum niveauer; vi betragter disse vekslende processioner af formidable tyngdekraft-balanceret masser som enestående i mesteruniverset.

 

2.   HAVONAS FORFATNING

 

Åndevæsener bor ikke i tåget rum; de bebor ikke æteriske verdener; de er hjemmehørende på virkelige sfærer af en materiel natur, verdner lige så virkelige som dem hvorpå dødelige lever. Havona verdnerne er virkelig og bogstavelig, omend deres bogstavelige substans adskiller sig fra den materielle organisation af planeterne i de syv superuniverser.

           

Havonas fysiske realiteter repræsenterer en klasse af energi organisation som radikalt adskiller sig fra nogen som helst fremherskende i de evolutionære universer i rummet. Havona energier er tredobbelt; enhederne af energi-materie i superuniverserne indeholder en dobbelt energi opladning, selv om en form for energi eksistere i negative og positive faser. Skabelsen af centraluniverset er tredobbelt (Treenighed); skabelsen af et lokalunivers (direkte) er dobbelt, af en Skabersøn og en Skabende Ånd.

           

Havona materialet består af organisationen af nøjagtig tusinde grundlæggende kemiske grundstoffer og den afbalancerede funktion af syv former for Havona energi. Hver af disse grundlæggende energier manifesterer syv faser af exciteret tilstand, så de oprindelige indfødte i Havona reagerer på niogfyrre forskellige sensoriske stimuli. Med andre ord, set fra et rent fysisk synspunkt, så besidder centraluniversets indfødte niogfyrre specialiseret former for fornemmelser. Morontia sanserne er halvfjerds, og de højere åndelige former for reaktion og respons variere i forskellige væsen typer fra halvfjerds til tohundrede og ti.

           

Ingen af de fysiske væsener i centraluniversets ville være synlige til Urantianerne. Alle fysiske stimulanser på disse fjerne verdner ville heller ikke fremkalde en reaktion i jeres grove sanse organer. Hvis en Urantia dødelig kunne blive transporteret til Havona, så ville han der være døv, blind, og aldeles mangle alle andre sanse reaktioner; han kunne kun fungere som et begrænset selvbevidst væsen uden alle miljømæssige stimuleringer og alle reaktioner dertil.

 

Der er talrige fysiske fænomener og åndelige reaktioner som finder sted i den centrale skabelse som er ukendte på verdener som Urantia.  Den grundlæggende organisation af en trefoldig skabelse er helt i modsætning til den dobbelte forfatning fra et skabt univers i tid og rum.

           

Alle naturlige love er koordineret på et grundlag helt anderledes end i de dobbelte energisystemer fra de udviklende skabelser. Hele centraluniverset er organiseret i overensstemmelse med det trefoldige system af perfekt og symmetrisk kontrol. Igennem hele Paradis-Havona systemet er der opretholdt en perfekt balance mellem alle kosmiske virkeligheder og alle åndelige kræfter. Med dets absolutte forståelse om den materielle skabelse, regulerer og opretholder Paradiset de fysiske energier i dette centralunivers; den Evige Søn opretholder som en del af hans altfavnende ånds greb på den mest perfekte måde, den åndelige status af alle som bor på Havona. På Paradis er intet eksperimenterende, og Paradis-Havona systemet er en enhed af skabende fuldkommenhed.

           

Den Evige Søns universelle åndelige tyngdekraft er forbløffende aktiv overalt i centraluniverset. Alle åndelige værdier og åndelige personligheder er uophørligt trukket indad mod Gudernes bopæl. Denne indre trang mod Gud er intens og uundgåelig. Ambitionen om at nå frem til Gud er stærkere i centraluniverset, ikke fordi åndetyngdekraften er stærkere end i de fjerntliggende universer, men fordi de væsener som har nået Havona er mere fuldstændigt åndeliggjorte og derfor mere påvirkelige for den altid tilstedeværende påvirkning af trækket fra den Evige Søns universelle åndetyngdekraft.

           

Ligeledes trækker den Uendelige Ånd alle intellektuelle værdier mod Paradis. Overalt i centraluniverset virker den Uendelige Ånds sindstyngdekraft i forbindelse med den Evige Søns åndetyngdekraft, og disse udgør tilsammen den samlede indre trang af de opstigende sjæle til at finde Gud, for at opnå Guddom, til at nå Paradis, og til at kende Faderen.

 

Havona er et åndeligt perfekt og fysisk stabilt univers. Kontrollen og den afbalanceret stabilitet af centraluniverset fremstår som værende perfekt. Alt fysisk eller åndeligt er helt forudsigeligt, men ikke sindsfænomener og den personlige vilje. Vi konkluderer, at synd kan betragtes som værende en umulig forekomst, men vi gør det på det grundlag, at de indfødte fri viljeskabninger på Havona aldrig har været skyldige i overtrædelse af Guddommens vilje. Gennem hele evigheden har disse himmelske væsener været konsekvent loyale til Dagenes Evige. Synden er heller ikke fremkommet i nogen skabning som er kommet til Havona som pilgrim. Der har aldrig været et tilfælde af dårlig opførsel af nogen skabning fra nogen gruppe af personligheder nogen sinde skabt i, eller tilladt adgang til, det centrale Havona univers. Så perfekt og guddommelig er de udvælgelses metoder og midler i tidens universer, at der aldrig i Havonas optegnelser har fundet en forseelse sted; ingen fejltagelser er nogen sinde lavet; ingen opstigende sjæl er nogensinde blevet for tidligt optaget til centraluniverset.

 

3.   HAVONA VERDNERNE

           

Angående centraluniversets regering, så er der ingen. Havona er så udsøgt perfekt, at intet intellektuelt regeringssystem er nødvendigt. Der er ingen regelmæssige indstiftede domstole, ej heller er der lovgivende forsamlinger; Havona behøver kun administrativ vejledning. Her kan observeres de højeste idealer af ægte selvstyre.

Der er ikke behov for regering bland sådanne perfekte og næsten perfekte intelligenser. De har ikke brug for regulering, for de er væsener med medfødt perfektion blandet med evolutionære skabninger som for længst har bestået undersøgelsen af superuniversernes højeste domstole.

 

Administrationen af Havonas er ikke automatisk, men den er beundringsværdigt perfekt og guddommeligt effektiv. Den er hovedsagelig planetarisk og er betroet til planetens bosiddende Evige af dage, hver Havona sfære styres af en af disse personligheder med Treenighedsoprindelse. De Evige af Dage er ikke skabere, men de er perfekte administratorer. De underviser med den højeste dygtighed og vejleder deres planetariske børn med en perfektion af visdoms grænsende til absoluthed.

           

Centraluniversets en milliard sfærer udgør uddannelse verdener af de høje personligheder født i Paradiset og Havona og tjener yderligere som de endelige evalueringsområder for opstigende skabninger fra de evolutionære verdener af tid. Ved udførelse af den Universelle Faders store plan for de skabtes opstigning lander tidens pilgrimme på den ydre eller syvende kredsløbs modtagelses verdener, og efter videreuddannelse og udvidet erfaring, bliver de i stigende grad fremrykket indad, planet efter planet og cirkel efter cirkel, indtil de endelig når frem til Guddommene og opnår bopæl på Paradis.

           

På nuværende tidspunkt, selvom de syv kredsløbs sfærer er vedligeholdt i hele deres himmelske herlighed, så er det kun omkring en procent af hele den planetariske kapacitet, som er udnyttet i arbejdet med at fremme Faderens universelle plan for de dødeliges opstigelse. Omkring en tiende del af en procent af arealet af disse enorme verdner er tilegnet Finalitkorpsets liv og aktiviteter, væsener som for evigt har fundet sig til rette i lys og liv og som ofte opholder sig og tjener på Havona verdnerne. Disse ophøjede væsener har deres personlige boliger i Paradiset.

           

Den planetariske konstruktion af Havona sfærerne er helt i modsætning til rummets evolutionære verdner og systemer. Intet andet sted i hele storunivers er det hensigtsmæssigt at anvende sådanne enorme sfærer som beboede verdner. Den triatafysiske forfatning, kombineret med den afbalancerende effekt af de enorme mørke tyngdekraft masser, gør det muligt så perfekt at udligne de fysiske kræfter og så udsøgt at afbalancere de forskellige tiltrækningskræfter fra denne kolossale skabelse. Antityngdekraft er også anvendt i organisationen af de materielle funktioner og de åndelige aktiviteter af disse enorme verdener.

           

Arkitekturen, belysning, og opvarmning, så vel som den biologiske og artistiske udsmykning af Havona sfærerne, er helt udover den største mulige strækning af menneskelige fantasi. Man kan ikke fortælle jer meget om Havona; for at forstå dets skønhed og storslåenhed må I se det. Men der er virkelige floder og søer på disse fuldkomne verdner.

           

Åndeligt er disse verdner ideelt indrettet; de er på passende vis tilpasset deres formål til at rumme de talrige klasser af forskellige væsener, som fungerer i centraluniverset. Mangfoldige aktiviteter finder sted på disse smukke verdner som er langt udover den menneskelige fatteevne.

 

 

4.   CENTRAL UNIVERSETS SKABNINGER

 

Der er syv grundlæggende former for levende ting og væsener på Havona verdnerne, og hver af disse grundlæggende former eksistere i tre særskilte faser. Hver af disse tre faser er inddelt i halvfjerds hoved afdelinger, og hver hoved afdeling er sammensat af et tusinde mindre delinger, med stadig andre under afdelinger, og så videre. Disse grundlæggende livs grupper kan klassificeres som:

 

                        1.   Materiel.

 

                        2.   Morontiel.

 

                        3.   Åndelig.

 

                        4.   Absonit.

 

                        5.   Ultimativ.

 

                        6.   Samabsolut.

 

                        7.   Absolut.

 

Opløsning og død er ikke en del af Havona verdnernes livscyklus. I centraluniverset gennemgår de lavere levende ting materialiserings forvandlingen. De skifter form og manifestation, men de opløses ikke gennem en proces af forrådnelse og celledød.

 

Alle Havona indfødte er alle Paradistreenighedens afkom. De er uden skabelses forældre, og de er ikke forplantnings væsener. Vi kan ikke portrættere skabelsen af disse af centraluniversets borgere, væsener som aldrig er skabt. Hele historien om skabelse af Havona er et forsøg på at tid og rum indfører en evigheds kendsgerning som ikke har nogen forhold til tid eller rum, således som det dødelige menneske opfatter dem. Men vi må indrømme den menneskelige filosofi et oprindelsespunkt; selv personligheder langt over det menneskelige niveau kræver et begreb af ”begyndelse.” Ikke desto mindre, så er Paradis-Havona systemet evigt.

           

Havonas indfødte lever på centraluniversets en milliard sfærer på samme måde som andre klasser af permanent borgerskab bebor deres respektive fødselssfærer. Ligesom de materielle klasser af sønner føres igennem den materielle, intellektuelle, og åndelige økonomi af en milliard lokalsystemer i et superunivers, således, i en vis større forstand, lever og fungerer Havonas indfødte på centraluniversets en milliard verdner. I ville muligvis betragte disse Havonaere som materielle skabninger i den forstand at ordet ”materiel” kunne udvides til at beskrive de fysiske virkeligheder i det guddommelige univers.

           

Der er et liv som er hjemmehørende til Havona og som besidder betydning i og for sig selv. Havonaere tjener på mange måder til dem som nedstiger fra Paradiset og til dem som opstiger fra superuniverserne, men de lever også liv som er enestående i centraluniverset og som har relativ betydning helt uafhængig af enten Paradis eller superuniverserne.

           

Ligesom tros sønners tilbedelse i de evolutionære verdner tjener til den Universelle Faders kærligheds tilfredsstillelse, så mætter Havona skabningernes ophøjet forgudelse den guddommelige skønhed og sandheds perfekte ideal. Ligesom de dødelige mennesker stræber efter at gøre Guds vilje, så lever centraluniversets væsener for at tilfredsstille Paradistreenighedens idealer. I selve deres natur er de Guds vilje. Mennesket glædes over Guds godhed, Havonaerne jubler over den guddommelige skønhed, mens I begge nyder frihedens levende sandheds tjeneste.

           

Havonaerne har både nuværende og fremtidige valgfrie uåbenbaret skæbner. Og der er en fremgang for de indfødte skabninger som er ejendommelig for centraluniverset, en fremgang som hverken involverer opstigning til Paradiset eller indtrængen i superuniverserne. Denne fremgang til højere Havona status kan forstås som følgende:

 

            1.   Erfaringsmæssig fremskridt udad fra det første til det syvende kredsløb.

 

            2.   Fremskridt indad fra det syvende til det første kredsløb.

 

            3.   Fremskridt indenfor en kreds - fremgang indenfor verdener af et givet kredsløb.

 

Udover Havonas indfødte, så omfatter centraluniversets beboere talrige klasser af mønster væsener for forskellige grupper i universet - rådgivere, ledere, og lærere, som rådgiver, leder og lærer samme slags væsener overalt i skabelsen. Alle væsener i alle universer er formet langs linjerne af en eller anden bestemt klasse af mønster væsen som lever på en eller anden af Havonas en milliard verdner. Selv tidens dødelige

har deres mål og idealer af væsen eksistens på det ydre kredsløb af disse mønstre sfærer i det høje.

           

Så er der de væsener som har opnået den Universelle Fader, og som er berettiget til at gå og komme, som er overdraget opgaver af speciel tjeneste her og der i universerne. Og på alle Havona verdnerne kan man finde opnåelses kandidater, dem som fysisk har nået centraluniverset, men som endnu ikke har opnået den åndelige udvikling som vil gøre det muligt for dem at søge bopæl i Paradiset.

           

Den Uendelige Ånd er repræsenteret på Havona verdnerne af en stor mængde af personligheder, væsener af ynde og glans, som administrerer detaljerne i de indviklede intellektuelle og åndelige anliggender i centraluniverset. På disse verdner af guddommelig perfektion udfører de det arbejde som af naturen hører til den normale forvaltning af denne enorme skabelse og, derudover, varetager de mangfoldige opgaver af undervisning, træning og tjeneste til de enorme antal af opstigende skabninger som er steget op til herlighed fra rummets mørke verdner.

           

Der er talrige grupper af indfødte væsener i Paradis-Havona systemet som på ingen måde direkte er forbundet med opstigningsplanen af skabningers opnåelse af perfektion; derfor er de udeladt fra personligheds klassifikationen således som den er præsenteret for de dødelige racer. Kun de store grupper af supermenneskelige væsener og de klasser, som direkte er forbundet med jeres overlevelse erfaring er præsenteret i denne sammenhæng.

           

Havona vrimler med livsformer i alle faser af intelligente væsener, som her søger at gå videre fra de lavere til højere kredsløb i deres anstrengelser for at opnå højere niveauer af guddommelig realisering og udvidet forståelse af højeste betydninger, ultimative værdier, og absolut virkelighed.

 

5.   LIVET I HAVONA

                       

På Urantia passere i gennem en kort og intens test under jeres livsforløb af materiel eksistens. På mansoniaverdnerne og op gennem jeres system, konstellation, og lokalunivers, gennemrejser I opstigningens morontia faser. På superuniversets uddannelses verdener passere i gennem sande ånde stadier af fremadskridelse og er forberedt på eventuel passage til Havona. På de syv kredsløb i Havona er jeres opnåelse intellektuel, åndelig, og erfaringsbaseret. Og der er en konkret opgave som skal udføres på hver af disse verdner på hvert af disse kredsløb.

           

Livet i de guddommelige verdner i centraluniverset er så rig og fuld, så fuldstændig og rigeligt, at det helt overgår menneskets begreb om, hvad et skabt væsen eventuelt kunne erfare. De sociale og økonomiske aktiviteter af denne evige skabelse er helt forskellige fra de beskæftigelser som materielle skabninger der lever på evolutionære verdner som Urantia er vant til. Selv Havonas tænketeknik er ulig tankeprocessen på Urantia.

           

Centraluniversets regulering er passende og i følge sin natur medfødt; adfærds reglerne er ikke vilkårlige. I hvert krav af Havonas er der åbenbaret retfærdighed som grund og retskaffenhed som regel. Og disse to faktorer, kombineret, udligner hvad man på Urantia ville benævne korrekthed. Når I ankommer til Havona, så vil I naturligvis nyde at gøre ting på den måde som de skal gøres.

 

Når intelligente væsener først når centraluniverset, bliver de modtaget og bosat på den syvende Havona kredsløbs pilotverden. Efterhånden som de nyankomne udvikler sig åndeligt, og opnå identitets opfattelse af deres superunivers Mesterånd, så bliver de overført til det sjette cirkel. (Det er efter disse arrangementer i centraluniverset, at udviklingscirklerne i det menneskelige sind er blevet betegnet.) Efter at de opstigende har opnået en realisering af den Højeste og derved forberedt for Guddomseventyret, bliver de bragt til det femte kredsløb; og efter opnåelsen af den Uendelige Ånd, bliver de transporteret til den fjerde. Efter opnåelsen af den Evige Søn, bliver de flyttet til det tredje; og når de har erkendt den Universelle Fader, så tager de ophold på det andet kredsløb af verdener, hvor de bliver fortrolige med Paradisets værter. Ankomsten på Havonas første kredsløb tilkendegiver godkendelsen af tidens kandidater ind i tjeneste i Paradiset. I henhold til længden og karakteren af det skabte væsens opstigning, så vil de vente på ubestemt tid på det inderste kredsløb af tiltagende åndelig opnåelse. Fra dette indre kredsløb passere den opstigende pilgrim indad til Paradisets bopæl og indtrædelse i Finalitkorpset.

           

Under jeres ophold på Havona som en opstigende pilgrim, vil I få lov til frit at besøge de verdener i kredsløbet som er tilknyttet til jeres opgave. I vil også få tilladelse til at gå tilbage til de planeter i de kredsløb I tidligere har gennemrejst. Og al dette er muligt for dem som opholder sig på Havonas cirkler uden nødvendigvis at anvende supernaftransport. Pilgrimmene fra tiden er i stand til at udstyre sig selv til at gennemrejse ”opnået” rum men er afhængig af den fastsatte teknik til at overvinde ”uopnået” rum; en pilgrim kan ikke forlade Havona eller rejse fremad udover hans tildelte kredsløb uden hjælp fra en transportsupernaf.

 

Der er en forfriskende originalitet over denne enorme centrale skabelse. Bortset fra den fysiske organisering af stof og den fundamentale konstitution af de grundlæggende klasser af intelligente væsener og andre levende ting, så er der intet til fælles mellem verdnerne i Havona. Enhver af disse planeter er en original, enestående, og eksklusiv skabelse; hver planet er en uforlignelig, unik, og perfekt produktion. Og denne forskellighed af individualitet strækker sig til alle funktioner af de fysiske, intellektuelle, og åndelige aspekter af planetarisk eksistens. Hver eneste af denne en milliard fuldkomne planeter er blevet udviklet og forskønnet i overensstemmelse med de planer den bosiddende Dagenes Evige har udarbejdet. Og det er netop derfor ikke to af dem er ens.

           

Først når I har gennemrejst det sidste af Havonas kredsløb og besøgt den sidste af Havonas verdner, vil eventyrets tonikum og nysgerrighedens stimulus forsvinde fra jeres karriere. Og så vil længslen, den fremadgående evigheds impuls, erstatte sin forløber, eventyrlysten i tiden.

           

Monotoni er tegn på umodenhed af den skabende fantasi og uinaktivitet af intellektuel samordning med den åndelige begavelse. På den tid hvor en opstigende dødelig begynder udforskningen af disse himmelske verdner, har han allerede opnået følelsesmæssig, intellektuel, og social, hvis ikke åndelig, modenhed.

           

Ikke kun vil I møde forandringer, som I ikke har drømt om, efterhånden som I gør fremskridt fra kredsløb til kredsløb i Havona, men jeres forbavselse vil være ubeskrivelig efterhånden som I udvikler jer fra planet til planet indenfor hvert kredsløb. Hver af disse milliarder studie verdener er et sandt universitet af overraskelser. Vedvarende forbavselse, endeløs undren, er, hvad de erfarer som gennemrejser disse kredsløb og rejser på disse gigantiske sfærer. Monotoni er ikke en del af karrieren i Havona.

           

Eventyrs kærlighed, nysgerrighed, og rædsel for monotoni - disse træk, der er en naturlig del af den udviklende menneskenatur - er ikke plantet i jer, bare for at ærgre og irritere jer gennem jeres korte ophold på jorden, men snarere for at antyde til jer, at døden kun er begyndelsen på en endeløs karriere af eventyr, en vig forsmag på livet, en evig opdagelsesrejse.

           

Nysgerrighed - undersøgelses ånden, opdagelses trangen, udforsknings jagten - er en del af den medfødte og guddommelige begavelse af evolutionære rum skabninger. Disse naturlige impulser blev ikke givet jer blot for at være frustrerende og undertrykkende. Sandt nok, så må disse ambitiøse drifter ofte blive behersket gennem jeres korte liv på jorden, skuffelse må ofte erfaret, men de vil blive fuldt realiseret og på strålende vis tilfredsstillet under den lange tidsalder som kommer

.

 

6.   CENTRAL UNIVERSETS FORMÅL

           

Omfanget af aktiviteter på de syv kredse i Havona er enormt. I almindelighed kan de beskrives som:

 

            1.   Havonale.

 

            2.   Paradisiske.

 

            3.   Opstigende-finite - Højeste-Ultimativ evolutionær.

 

Mange superendelige aktiviteter foregår i den nuværende univers tidsalder i Havona, der involverer utallige forskellige absonitte og andre faser af sind og ånde funktioner. Det er muligt at centraluniverset tjener mange formål som ikke er åbenbaret til mig, fordi det fungerer på talrige måder udover det skabte sinds opfattelsesevne. Ikke desto mindre, så vil jeg bestræbe mig på at skildre, hvorledes denne perfekte skabelse bidrager til de behov og medvirker til tilfredsstillelse af syv klasser af intelligenser i universet.

 

1.   Den Universelle Fader - Den Første Kilde og Center. Gud Faderen får den højeste forældremæssig tilfredsstillelse fra central skabelsens perfektion. Han nyder oplevelsen af kærligheds mæthed på nære lige niveauer. Den perfekte Skaber er guddommeligt tilfreds med tilbedelsen af den perfekte skabning.

           

Havona yder Faderen den højeste præstations tilfredsstillelse. Den perfekte realisering i Havona kompenserer for tid og rum forsinkelser af evighedens trang til uendelig udvidelse.

           

Faderen glæder sig over den guddommelige skønhedens gengivelse i Havona. Det tilfredsstiller det guddommelige sind at kunne yde alle udviklende universer et perfekt mønster af udsøgt harmoni.

           

Vores Fader betragter centraluniverset med perfekt glæde, fordi det er en værdig åbenbaring af åndevirkelighed til alle personligheder i universet af universer.

           

Universernes Gud har en positiv holdning til Havona og Paradis da de udgør det evige styrkecenter for al efterfølgende univers udvidelse i tid og rum.

           

Den Evige Fader ser med uophørlig tilfredshed Havona skabelsen som det værdige og tiltrækkende mål for tidens opstigningskandidater, hans dødelige børnebørn fra rummet i deres opnåelse af Skaber-Faders evige hjem. Og Gud finder glæde i Paradis-Havona universet som det evige hjem for Guddomme og den guddommelige familie.

 

2.   Den Evige Søn - Den Anden Kilde og Center. For den Evige Søn tilbyder den enestående centrale skabelse det evige bevis på effektiviteten af partnerskabet i den guddommelige familie - Faderen, Sønnen, og Ånden. Det er det åndelige og materielle grundlag for absolut tillid i den Universelle Fader.

           

Havona yder den Evige Søn en næsten ubegrænset base for åndestyrkens altid udvidende erkendelse. Centraluniverset tilbyder den Evige Søn den arena, hvori han sikkert og trygt kunne demonstrere overdragelse tjenestens ånd og teknik via undervisning af hans Paradissønner.

           

Havona er virkeligheds grundlaget for den Evige Søns åndetyngdekrafts kontrol af universernes univers. Dette univers yder Sønnen tilfredsstillelse af forældremæssig længsel, åndelig reproduktion.

           

Havona verdnerne og deres perfekte indbyggere er den første og evige afgørende bevis for, at Sønnen er Faderens Ord. Derved er bevidstheden om Sønnen som et uendeligt supplement af Faderen perfekt tilfredsstillet.

 

Og dette univers giver mulighed for realisering af gensidigheden af broderlig ligestilling mellem den Universelle Fader og den Evige Søn, og dette udgør det evige bevis på den uendelige personlighed af hver.

 

3.   Den Uendelige Ånd - Den Tredje Kilde og Center. Havona universet yder den Uendelige Ånd beviset på at være Samforeneren, den forenet Fader-Sønnens uendelige repræsentant. I Havona opnår den Uendelige Ånd den kombinerede tilfredshed af at fungere som en kreativ aktivitet mens han nyder tilfredsstillelsen af absolut sameksistens med sin guddommelige præstation.

           

I Havona fandt den Uendelige Ånd en arena hvori han kunne demonstrere evnen og viljen til at tjene som en potentiel barmhjertigheds minister. I denne perfekte skabelse holdt den Uendelige Ånd prøve på det tjenende eventyr i de evolutionære universer.

           

Denne perfekte skabelse yder den Uendelige Ånd mulighed for at deltage i universets administration sammen med begge de guddommelige forældre - at administrere et univers som associeret Skaber afkom, for derved at forberede sig på den fælles administration af lokaluniverserne som den Skabende Ånde medarbejder til Skabersønnerne.

           

Havona verdnerne er sindets laboratorium for skaberne af det kosmiske sind og tjenerne af alle eksisterende sinds skabninger. Sindet er forskelligt på hver Havona verden og tjener som mønster for alle væseners åndelige og materielle intellekt.

           

Disse perfekte verdener er sindets grundskole for alle væsener bestemt for Paradis samfundet. De ydet Ånden rigelig mulighed for på sikre og rådgivende personligheder at afprøve i praksis teknikken for sinds tjeneste.

           

Havona er en kompensation til den Uendelige Ånd for hans udbredte og uselviske arbejde i rummets universer. Havona er det perfekte hjem og tilflugtssted for den utrættelige Sindstjener o tid og rum.

 

4.   Det Højeste Væsen - den evolutionære forening af erfaringsmæssig Guddom. Havona skabelsen er det evige og perfekte bevis for det Højeste væsens åndelig realitet. Denne perfekte skabelse er en åbenbaring af den perfekte og symmetrisk åndenatur, som karakteriserer Gud den Højeste før begyndelsen af styrke-personligheds syntese af de finite refleksioner af Paradisets Guddomme i de erfaringsmæssige universer af tid og rum.

           

I Havona er den Almægtiges styrkepotentialer forenet med den Højestes åndelige natur. Denne centrale skabelse er en eksemplificering af den Højeste enhed i fremtidens evighed.

           

Havona er et perfekt mønster af den Højestes universelle potentiale. Dette univers er en færdig portrættering af den fremtidige perfektion af den Højeste og antyder den Ultimatives potentiale.

           

Havona udviser endeligheden af ånde værdier eksisterende som levende vilje skabninger af højeste og perfekt selvkontrol; sind eksisterende som ultimativ ækvivalent til ånd; virkelighed og enheds intelligens med et ubegrænset potentiale.

 

5.   De Samordnede Skabersønner. Havona er det pædagogiske undervisningsområde, hvor Paradisets Michaels er forberedt til deres efterfølgende eventyr i deres skabte universer. Denne guddommelige og perfekte skabelse er et mønster for enhver Skabersøn. Han stræber efter at tilvirke hans eget univers til i sidste instans at opnå disse perfekte Paradis-Havona niveauer.

           

En Skabersøn anvender Havona skabningerne som mulige personligheds mønstre for hans egne dødelige børn og åndelige væsener. Michaelsønnerne og andre Paradissønner anskuer Paradis og Havona som den guddommelige skæbne for tidens børn.

           

Skabersønnerne ved at den centrale skabelse er den virkelige kilde for den uundværlige overkontrol af universet som stabiliserer og forener deres lokaluniverser. De ved, at den personlige tilstedeværelse af den altid tilstedeværende påvirkning af den Højeste og Ultimative er i Havona.

           

Havona og Paradis er kilden for en Michael søns skabende styrke. Her bor de væsener som samarbejder med ham i skabelsen af universet. Fra Paradiset kommer Universets Moderånder, lokaluniversernes medskabere.

           

Paradissønnerne betragter den centrale skabelsen som hjemmet for deres guddommelige forældre - deres hjem. Det er stedet hvor de nyder at vende tilbage til igen og igen.

 

6.   De Samordnede Tjenende Døtre. Universets Moderånder, medskaberne af lokaluniverserne, får deres førpersonlige træning på Havonas verdner i tæt samarbejde med Kredsløbs Ånderne. I centraluniverset praktiseres lokaluniversernes Åndedøtrene behørigt i samarbejdsmetoderne med Paradissønnerne, alt imens underlagt Faderens vilje.

           

På Havona verdnerne finder Ånden og Åndedøtrene sinds mønstrene for alle deres grupper af åndelige og materielle intelligenser, og dette centralunivers er fremtidens skæbne for de skabninger som en Univers Moderånd sammen med en tilknyttet Skabersøn har været garant for.

           

Universets Moderskaber husker Paradiset og Havona som stedet for sin oprindelse og som den Uendelige Moderåndens hjem, boligen for det Uendelige Sinds personlige tilstedeværelse.

           

Fra dette centralunivers kom også overdragelsen af de personlige privilegier til skaberevner som en af universets Guddommelig Minister anvender for at komplementære en Skabersøn i arbejdet med at skabe levende viljeskabninger.

           

Og til sidst, eftersom disse Døtreånder til den Uendelige Moderånd højst sandsynligt ikke nogensinde vender tilbage til deres Paradis hjem, så opnår de stor tilfredsstillelse fra det universelle refleksionsfænomen forbundet med det Højeste Væsen i Havona og personaliseret i Majeston på Paradiset.

 

7.   De Evolutionære Dødelige af den Opstigende Karriere. Havona er hjemsted for mønster personligheden for enhver dødelig type og hjemmet for alle overmenneskelige personligheder af dødelig forening som ikke deres oprindelse i kreationerne af tid.

 

Disse verdener stimulerer alle menneskelige impulser til at opnå sande åndeværdier på de højeste tænkelige virkeligheds niveauer. Havona er det førparadisiske uddannelsesmål for enhver opstigende dødelig. Her opnår de dødelige førparadisisk Guddom - det Højeste Væsen. Havona fremstår for alle vilje skabninger som porten til Paradiset og Gud opnåelse.

           

Paradis er finaliternes hjem og Havona, deres arbejdsområde og rekreationsområde. Og enhver dødelig, som kender Gud længes efter at blive en finalit.

           

Centraluniverset er ikke kun menneskets etableret skæbne, men det er også startstedet for finaliternes evige karriere når de engang begynder på det uafsløret og universelle eventyr i udforskning af uendeligheden af den Uendelige Fader.

 

Havona vil ubestridelig fortsætte med at fungere i absonit betydning selv i fremtidige universers tidsaldre, som vil bevidne rummets pilgrimme som forsøger på at finde Gud på overfinite niveauer. Havona har kapacitet til at tjene som et uddannelses univers for absonitte væsener. Det vil sandsynligvis være den endelige skole, når de syv superuniverser fungerer som den mellemliggende skole for kandidater af de første skoler fra det ydre rum. Og vi hælder til den opfattelse, at det evige Havona potentiale virkelig er ubegrænsede, at centraluniverset har evig evne til at tjene som et erfaringsmæssig uddannelses univers for alle tidligere, nuværende, eller fremtidige typer af skabte væsener.

 

 

[Præsenteret af en Fuldkommen af Visdom bestilt til således at fungere af Dagenes Ældste på Uversa.]

 

 

 

 

 

 

 




Back to Top