(UF-DAN-001-2017-1)



 Download Copyright © Urantia Foundation

URANTIA BOGEN

KAPITEL 8

 

DEN UENDELIGE ÅND

 

 

Langt tilbage i evigheden, da den Universelle Faders ”første” infinite og absolutte tanke finder et så perfekt og tilfredsstillende ord for dens guddommelige udtryk i den Evige Søn, opstår det højeste ønske hos både Tanke-Guden og hos Ord-Guden for en universel og uendelig repræsentant af gensidig udtryk og kombineret handling.

           

I evighedens daggry bliver både Faderen og Sønnen infinit bekendt med deres gensidige indbyrdes afhængighed, deres evige og absolutte enhed; og derfor indgår de i en uendelig og evig pagt af guddommelig fællesskab. Denne aldrig ophørende overenskomst er skabt til udførelsen af deres forenede begreber over hele evighedens cirkel; og lige siden denne evigheds begivenhed fortsætter Faderen og Sønnen i denne guddommelige sammenslutning.

           

Vi er nu ansigt til ansigt med den evige oprindelse af den Uendelige Ånd, den Tredje Guddomsperson. I selvsamme øjeblik Gud Faderen og Gud Sønnen i forening udtænker en identisk og uendelig handling - gennemførelse af en absolut tankeplan - i selvsamme øjeblik, opstår en fuld flyvefærdig Uendelig Ånd i eksistens.

 

Når jeg på denne måde fortæller om rækkefølgen af Guddommenes oprindelse gør jeg det kun for at I skal tænke på deres forhold. I virkeligheden er de alle tre eksisterende fra evigheden; de er eksistentielle. De er uden dagenes begyndelse eller afslutning; de er koordineret, højeste, ultimativ, absolut og uendelig. De er og har altid været og for altid vil være. Og de er tre klart individualiserede men evigt forbundne personer, Gud Faderen, Gud Sønnen, og Gud Ånden.

 

 

1.   HANDLINGENS GUD

 

Efter personaliseringen af den Uendelige Ånd i evighedens fortid, bliver den guddommelige personligheds cyklus perfekt og fuldendt. Handlingens Gud er eksisterende, og den umådelige rummets skueplads er klar til skabelsens formidabel drama–det universelle eventyr–de evige tidsalders guddommelige panorama.

           

Den Uendelige Ånds første handling er at undersøge og anerkendelse af sine guddommelige forældre, Fader-Far og Moder-Søn. Han, Ånden, identificerer dem begge ubetinget. Han er fuldstændig bekendt med deres adskilte personligheder og uendelige egenskaber, samt deres kombinerede natur og forenet funktion. Derefter, aflægger den Tredje Guddoms Person et løfte, frivillig, med transcendent vilje og inspirerende spontanitet, trods sin lighed med den Første og Anden Person, om evig loyalitet til Gud Faderen og anerkender i al evighed afhængighed til Gud Sønnen.

           

Som en iboende del af karakteren af denne transaktion og i gensidig anerkendelse af hver personligheds uafhængighed og den udøvende forening af dem alle tre, så er evighedens cyklus etableret. Paradistreenigheden er eksisterende. Det universelle rummets scene er klar til de mangeartet og uendelige panoramaer af kreativ udfoldelse af den Universelle Faders formål gennem personligheden af den Evige Søns og ved udførelsen af Handlingens Gud, den udøvende repræsentant for virkeligheds forestillinger som udspringer fra Faderens-Sønnens skaberforbund.

 

Handlingens Gud fungerer og rummets døde hvælvinger er i bevægelse. En milliard perfekte sfærer får eksistens i et lynglimt. Forud for dette hypotetiske evighedens øjeblik eksisterer rumenergier, som er en naturlig del af Paradiset og potentielt operative, men de har ingen virkelighed af eksistens; ej heller kan fysisk tyngdekraft måles undtagen ved reaktion af de materielle realiteter til dets uophørlige træk. Der er ikke noget materielt univers på dette (antaget) evigt fjerne øjeblik, men i det selv samme øjeblik, at en milliard verdner materialiseres, er der tilstrækkelig og hensigtsmæssig tyngdekraft til at holde dem i Paradisets greb for altid.

           

Gennem Gudernes skabelse lyser der nu den anden form for energi, og denne udstrømmende ånd er øjeblikkelig grebet af den Evige Søns åndelige tyngdekraft. Således er universet omfattet af den dobbelte tyngdekraft, berørt med uendelighedens energi og nedsænket i en ånd af guddommelighed. På denne måde er livets grobund forberedt på de sinds bevidstheder som manifesterer sig i den Uendelige Ånds tilhørende intelligente kredsløb.

           

På disse frø af potentiel eksistens, spredt udover Guds centrale skabelse, handler Faderen, og væsen personlighed fremkommer. Derefter fylder Paradisguddommenes tilstedeværelse hele det organiserede rum og begynder effektivt at trække alle ting og væsener mod Paradis.

           

Den Uendelige Ånd eviggøres samtidig med fødslen af Havona verdnerne, dette centralunivers bliver skabt af ham og med ham og i ham i lydighed til Faderen og Sønnens kombinerede begreber og forenede viljer.  Den Tredje Person guddommeliggøres med selve denne handling af fælles skabelse, og han forbliver for evigt Samskaberen.

 

Disse er de store og imponerende tider af Faderen og Sønnens skabende ekspansion, af og i handlingen af deres fælles partner og eksklusive udøver, den Tredje Kilde og Center. Der eksisterer ingen optegnelser fra disse gribende tider. Vi har kun den Uendelige Ånds magre oplysninger til at underbygge disse mægtige transaktioner, og han bekræfter kun den kendsgerning at centraluniverset og alt som er knytter dertil blev foreviget samtidig med hans opnåelse af personlighed og bevidste eksistens.

           

Kortfattet, så vidner den Uendelige Ånd at, eftersom han er evig, så er centraluniverset også evigt. Og dette er det traditionelle begyndelsespunkt på historien om universernes univers. Absolut intet er kendt, og der eksisterer ingen optegnelser, vedrørende nogen begivenhed eller transaktion forud for dette enorme udbrud af skabende energi og administrative visdom som krystalliserede det uhyre univers, der eksisterer, og som fungerer så udsøgt, i centrum af alt. På den anden side af denne begivenhed ligger evighedens uransagelige transaktioner og uendelighedens dybder - absolut mysterium.

 

Og vi portrætterer derfor den Tredje Kildes og Centers gradvise oprindelse som en forklarende indrømmelse til de tidsbundne og rumbetinget sind hos dødelige skabninger. Menneskets sind må have et begyndelsespunkt for at visualisere universets historie, og jeg er blevet anvist til at tilbyde denne tilnærmelsesteknik til de historiske evighedsbegreber. I det materielle sind, kræver konsekvens en Første Årsag; det er derfor, at vi postulere den Universelle Fader som den Første Kilde og det Absolutte Center af hele skabelsen, samtidig med at vi underviser alle væseners sind at Sønnen og Ånden er foreviget med Faderen i alle faser af universets historie og i alle områder af skabende aktiviteter. Og vi gør dette uden på nogen måde at tilsidesætte Paradis Øens og den Egenskabsløse, eller den Universelle Absolutte og Guddomsabsoluttets virkelighed og evighed.

           

Det er tilstrækkelig for det materielle sind af tidens børns at nå til opfattelsen af Faderen i evigheden. Vi ved, at ethvert barn bedst kan relatere sig til virkeligheden ved først at beherske forholdet mellem barn og forældre, og derpå forstørre dette begreb til at omfatte familien som en helhed. Efterfølgende vil barnets voksende sind være i stand til at tilpasse sig familieforhold, samfundsforhold, race, og verden, og derefter til universet, superuniverset, selv til universernes univers.

 

2.   DEN UENDELIGE ÅNDS NATUR

 

Samskaberen er fra evigheden og er helt og uforbeholdent ét med den Universelle Fader og den Evige Søn. Den Uendelige Ånd afspejler perfektion ikke kun i Paradisfaderens men også i den Oprindelige Søns karakter.

 

Den Tredje Kilde og Center er kendt under utallige titler: den Universelle Ånd, den Højeste Vejleder, Samskaberen, den Guddommelige Fuldbyrder, det Uendelige Sind, Åndernes Ånd, Paradisets Moderånd, Samforeneren, den Endelige Koordinator, den Allestedsnærværende Ånd, den Absolutte Intelligens, den Guddommelige Handling; og på Urantia forveksles han undertiden med det kosmiske sind.

           

Det er i det hele taget korrekt at benævne den Tredje Guddomsperson den Uendelige Ånd, for Gud er ånd. Men materielle væsener som er tilbøjelige til fejlagtigt at betragte stof som grundlæggende virkelighed og sind, sammen med ånd, som postulater rodfæstet i materien, ville bedre kunne forstå den Tredje Kilde og Center hvis han var kaldt den Uendelige Virkelighed, den Universelle Organisator, eller Personligheds Koordinatoren.

 

Den uendelige Ånd, som et univers åbenbaring af guddommelighed, er uransagelig og helt udover menneskelig fatteevne. For at fornemme Åndens absoluthed, behøves I kun at betragte uendeligheden af den Universelle Fader og have dyb respekt for den Oprindelige Søns evighed.

 

Der er et virkelig mysterium i den Uendelige Ånds person, men ikke så meget som i Faderen og Sønnen. Af alle aspekter af Faderens natur, er Samskaberen den mest bemærkelsesværdige som åbenbarer hans uendelighed. Selv hvis mesteruniverset i sidste instans udvider til uendeligheden, så vil Samforenerens åndetilstedeværelse, energikontrol, og sinds potentiale blive fundet tilstrækkelig til at møde kravene fra sådan en grænseløst skabelse.

           

Skønt den Uendelige Ånd på alle måder deler den Universelle Faders perfektion, retfærdighed og kærlighed, så tenderer han mod den evige Søns barmhjertigheds egenskaber, for på denne måde at blive Paradisguddommenes barmhjertigheds tjener til det store univers. Nu og altid - universelt og evigt - Ånden er en barmhjertigheds minister, for, som de guddommelige Sønner åbenbarer Guds kærlighed, således skildre Ånden Guds barmhjertighed.

 

Det er ikke muligt at Ånden kan have mere godhed end Faderen eftersom at al godhed tager sin oprindelse i Faderen, men i Åndens handlinger kan vi bedre forstå en sådan godhed. Faderens trofasthed og Sønnens bestandighed er gjort meget virkelige til åndevæsenerne og sfærernes materielle væsener ved den kærlige tjeneste og uophørlig omsorg af den Uendelige Ånds personligheder.

           

Samskaberen arver alt af Faderens tanke skønhed og sandheds karakter. Og disse sublime guddommeligheds træk er på næsten højeste niveauer af det kosmiske sind koordineret i underkastelse til den uendelige og evige visdom fra den Tredje Kildes og Centers ubetingede og ubegrænset sind.

 

3.   ÅNDENS FORHOLD TIL FADEREN OG SØNNEN

 

Som den Evige Søn er ord udtrykket af den ”første” absolutte og uendelige tanke af den Universelle Faders, således er Samforeneren den perfekte udførelse af det ”første” fuldførte kreative begreb eller plan for den kombinerede handling af Fader-Søn personligheds partnerskabet af absolut forening af tanke og ord.  Den Tredje Kilde og Center bliver samtidig med den centrale skabelsen eller på ordre evig, og kun denne centrale skabelse blandt universerne er evig i eksistens.

           

Siden personaliseringen af den Tredje Kilde, deltager den Første Kilde ikke mere personlig i univers skabelsen. Den Universelle Fader delegerer alt hvad der er muligt ud til hans Evige Søn; ligeledes overdrager den Evige Søn al mulig autoritet og styrke til Samskaberen.

           

Den Evige Søn og Samskaberen har, som partnere og gennem deres koordinerede personligheder, planlagt og formgivet ethvert univers som er blevet bragt i eksistens efter Havona. Ånden opretholder det samme personlige forhold til Sønnen i al efterfølgende skabelse som Sønnen opretholder til Faderen i den første og centrale skabelse.

           

En af den Evige Søns Skabersønner og en af den Uendelige Ånds Skabende Ånder skabte jer og jeres univers; og mens Faderen i trofasthed holder det oppe som de har organiseret, så påhviler det denne Universsøn og denne Universånd, at pleje og opretholde deres arbejde, samt at tjene væsener som de selv har skabt.

 

Den Uendelige Ånd er den alkærlige Faders og den helt barmhjertige Søns effektive repræsentant for udførelsen af deres fælles projekt for at tiltrække alle sandheds-elskende sjæle mod dem selv på alle tidens og rummets verdener. I selvsamme øjeblik den Evige Søn accepterede sin Faders plan om perfektions opnåelse for universernes væsener, i det øjeblik da opstigelsesprojektet blev en Fader-Søn plan, i det øjeblik blev den Uendelige Ånd Faderens og Sønnens fælles administrator for udførelsen af deres forenede og evige formål. Og dermed forpligtede den Uendelige Ånd alle sine ressourcer af guddommelig tilstedeværelse og af åndepersonligheder til Faderen og Sønnen; han har viet alt til denne forbløffende plan for ophøjelse af overlevende vilje væsener til de guddommelige højder af Paradisets perfektion.

Den Uendelige Ånd er en fuldendt, eksklusiv, og universel åbenbaring af den Universelle Fader og hans Evige Søn. Al viden om Fader-Søn partnerskabet skal haves gennem den Uendelige Ånd, den fælles repræsentant af den guddommelige forening af tanke og ord.

           

Den Evige Søn er den eneste vej for tilnærmelse til den Universelle Fader, og den Uendelige Ånd er den eneste måde for at opnå den Evige Søn. Kun ved hjælp af Åndens tålmodige tjeneste er de opstigende væsener fra tiden i stand til at opdage Sønnen.

           

Ved centret af al ting er det den Uendelige Ånd, den første af Paradisguddommene som de opstigende pilgrimme vil opnå.. Den Tredje Person indhyller den Anden og den Første Person og må derfor først blive anerkendt af alle som er kandidater for præsentation til Sønnen og hans Fader.

           

Og på mange andre måder repræsenterer Ånden Faderen og Sønnen ligelig og tilsvarende tjener dem

 

4.   ÅNDEN AF GUDDOMMELIG TJENESTE

 

Parallelt til det fysiske univers hvori Paradisets tyngdekraft holder alting sammen er det åndelige univers hvori Sønnens ord fortolker Guds tanke og, når ”bliver til kød” demonstrere den kærlige barmhjertighed i de tilknyttede Skabers kombinerede natur. Men i og gennem hele denne materielle og åndelige skabelse er der et stort område hvor den Uendelige Ånd og hans ånds afkom fremviser den kombinerede barmhjertighed, tålmodighed og evige hengivenhed af de guddommelige forældre mod deres fælles planlagte og tilblivende intelligente børn. En evig tjeneste af sindet er essensen af Åndens guddommelige karakter. Og alle Samforenerens ånds afkom tager del i dette ønske om at hjælpe, denne guddommelige indre trang til tjeneste.

           

Gud er kærlighed, Sønnen er barmhjertighed, Ånder er tjeneste - ministeriet for guddommelig kærlighed og endeløs barmhjertighed til hele den intelligente skabelse. Ånden er personificeringen af Faderens kærlighed og Sønnens barmhjertighed; i ham er de evigt forenet i universel tjeneste. Ånden er kærlighed anvendt i skabelsen af skabte væsen, den kombinerede kærlighed af Faderen og Sønnen.

           

På Urantia er den Uendelige Ånd kendt som en allestedsnærværende indflydelse, en universel tilstedeværelse, men i Havona vil I komme til at kende ham som en personlig tilstedeværelse involveret i virkelig tjeneste. Her er Paradisåndens tjeneste det eksemplariske og inspirerende mønster for enhver af hans koordinerede Ånder og underordnede personligheder, som tjener de skabte væsener på verdnerne af tid og rum. I dette guddommelige univers deltager den Uendelige Ånd fuldt ud i den Evige Søns transcendentale tilsynekomster; ligeledes deltog han sammen med den Oprindelige Mikael Søn i de syv overdragelser på Havona kredsløbene, og derved blev han den sympatiske og forstående åndsminister til enhver af tidens pilgrimme som rejser gennem disse perfekte cirkler i det høje.

 

Når en af Guds Skabersønner acceptere skaberansvaret for at skabe et projiceret lokalunivers, så forpligter den Uendelige Ånds personligheder sig som utrættelige tjenere af denne Mikael Søn når han går ud på sin mission af skabende eventyr. Det er især i personer fra de Skabende Døtre, lokaluniversets Moderånder, at vi finder den Uendelige Ånd viet til opgaven af at fremme de materielle væseners opstigelse til højere og højere niveauer af åndelig opnåelse. Og al dette arbejde med at tjene væsenerne sker i perfekt harmoni med formålene og i tæt samarbejde med personlighederne, af disse lokaluniversers Skabersønner.

           

Som Guds sønner er engageret i den gigantiske opgave med at åbenbare Faderens kærlige personlighed for et univers, så er den Uendelige Ånd dedikeret til den uendelige tjeneste af at åbenbare Faderens og Sønnens kombinerede kærlighed til de individuelle sind af alle børn i hvert univers. I disse lokale skabelser kommer Ånden ikke ned til de materielle racer i lighed med dødelig kød, således som bestemte Guds Sønner gør, men den Uendelige Ånd og hans koordinerede Ånder nedsænker selv, gennemgår med glæde en forbløffende serie af guddommelige dæmpninger, indtil de kommer til syne som engle for at stå ved jeres side og vejlede jer gennem de ydmyge stier af jordisk eksistens.

           

Ved selve denne aftagende serie trækkes den Uendelige Ånd virkelig, og som en person, meget tæt til ethvert væsen fra de dyriske oprindelses sfærer. Og al dette gør Ånden uden på den mindste måde, at afkræfte hans eksistens som den Tredje Guddomsperson i centret af alt.

 

Samskaberen er i sandhed og for evigt den store tjenende personlighed, den universelle barmhjertigheds tjener. For at forstå Åndens tjeneste, overvej den sandhed at han er den kombinerede portrættering af Faderens uendelige kærlighed og af Sønnens evige barmhjertighed. Åndens tjeneste er imidlertid ikke, begrænset udelukkende til repræsentationen af den Evige Søn og den Universelle Fader. Den Uendelige Ånd besidder også styrke til at tjene områdets væsener i hans eget navn og ret; den Tredje Person er af guddommelige værdighed og overdrager også barmhjertigheds tjeneste på egne vegne.

           

Efterhånden som mennesket lærer mere om den kærlige og utrættelige tjeneste af de lavere klasser af den uendelige Ånds væsen familie, vil det endnu mere beundre og tilbede den transcendente natur og mageløs karakter som udtrykt i den Universelle Faders og den Evige Søns kombinerede handling. Faktisk er denne Ånd ” Herrens øjne som altid ser de retfærdige” og ” de guddommelige ører som altid er åbne for deres bønner.”

 

5. GUDS TILSTEDEVÆRELSE

 

Den Uendelige Ånds mest fremragende egenskab er den allestedsnærværende. Igennem alle universernes univers er denne altgennemtrængende ånd til stede overalt, som er så beslægtet med tilstedeværelsen af et universelt og guddommeligt sind. Både den Anden og den Tredje Guddomsperson er repræsenteret på alle verdener af deres allestedsnærværende ånder.

           

Faderen er uendelig og er derfor kun begrænset af viljen. I overdragelsen af Rettere og inddragelsen i personligheds kredsløbets virker Faderen alene, men i åndskræfternes kontakt med intelligente væsener, anvender han ånder og personligheder fra den Evige Søn og den Uendelige Ånd. Han er af egen vilje åndelig til stede ligelig med Sønnen eller med Samforeneren; han er til stede med Sønnen og i Ånden. Faderen er helt sikkert til stede alle vegne, og vi skelner hans tilstedeværelse ved og gennem enhver og alle af disse forskellige men forbundne kræfter, indflydelser, og tilstedeværelser.

 

I jeres hellige skrifter synes udtrykket Guds ånd, at være brugt udskifteligt til at betegne både den Uendelige Ånd på Paradis og den Skabende Ånd af jeres lokalunivers. Helligånden er det åndelige kredsløb af denne Skabende Datter af Paradisets Uendelige Ånd. Helligånden er et oprindelig hjemmehørende kredsløb i ethvert lokalunivers og er begrænset til det åndelige område af denne skabelse; men den Uendelige Ånd er allestedsnærværende.

 

Der er mange åndelige indflydelser, og de er alle som en. Selv Tankeretternes arbejde, skønt uafhængig af alle andre indflydelser, sammenfalder uvægerligt med åndstjenesten af den Uendelige Ånds kombinerede indflydelser og et lokalunivers Moderånd.  Således som disse åndelige tilstedeværelser opererer i livet for Urantianerne, kan de ikke blive adskilt. I jeres sind og på jeres sjæl fungerer de som en ånd, uagtet deres forskellige oprindelser. Og som denne forenet åndelige tjeneste er oplevet, så bliver den for jer en indflydelse af den Højeste, ”hvem er altid i stand til at holde jer fra at falde og til at præsentere jer uden skyld for jeres Fader i det høje.”

             

Husk altid, at den Uendelige ånd er Samforeneren; både Faderen og Sønnen fungerer i og gennem ham; han er ikke kun til stede som ham selv men også som Faderen og som Sønnen og som Fader-Sønnen. I erkendelse af dette og for mange yderligere grunde, så kaldes den Uendelige Ånds åndstilstedeværelse ofte ”Guds ånd.”

           

Det ville også være foreneligt, at referere til forbindelsen af al åndelig tjeneste som Guds ånd, for sådan en forbindelse er i sandhed en forening af Gud Faderen, Guds Sønnen, Guds Ånden, og Gud den Syvfoldige - ja selv Gud den Højestes Ånd.

 

 

6.   DEN UENDELIGE ÅNDS PERSONLIGHED

 

Tillad ikke den udbredte overdragelse og den vidtstrakte distribution af den Tredje Kilde og Center at tilsløre eller på anden måde forringe kendsgerningen om hans personlighed. Den Uendelige ånd er en universel tilstedeværelse, en evig handling, en kosmisk styrke, en hellig indflydelse, og et universelt sind: Han er al dette og uendelige meget mere, men han er også en sand og guddommelig personlighed.

 

Den Uendelige Ånd er en fuldendt og perfekt personlighed, den guddommelige lige og sidestillet til den Universelle Fader og den Evige Søn. Samskaberen er lige så virkelig og synlig til de højere intelligenser fra universerne som Faderen og Sønnen; faktisk mere, for det er Ånden som alle opstigende må opnå før de kan tilnærme sig Faderen gennem Sønnen.

           

Den Uendelige Ånd, den Tredje Guddomsperson er i besiddelse af alle egenskaber som I forbinder med personlighed. Ånden er udstyret med absolut sind: ”Ånden undersøger alting, selv de dybe ting om Gud.” Ånden er ikke kun udstyret med sind men også med vilje. I overdragelsen af hans gaver er det registreret: ”Men i alt dette arbejde tildeler denne ene og selvsamme Ånd, særskilt til ethvert menneske og alt efter sin vilje.”

”Åndens kærlighed” er virkelig, såvel som hans sorg; derfor ”Bedrøv ikke Guds Ånd.” Hvad enten vi observere den Uendelige Ånd som Paradisguddom eller som Skabende Ånd af lokaluniverset, så finder vi at Samskaberen ikke kun er den Tredje Kilde og Center men også en guddommelig person. Denne guddommelige personlighed reagerer også til universet som en person. Ånden taler til jer, ”Ham som har et øre, lad ham høre hvad Ånden siger.” ”Selve Ånden går i forbøn for jer.” Ånden udøver en direkte og personlig indflydelse på skabte væsener, ”For så mange som er ført af Guds Ånd, de er Guds sønner.”

           

Selvom vi betragter fænomenet af den Uendelige Ånds tjeneste til de fjerneste verdener af universernes univers, selvom vi møder denne samme koordinerende Guddom handlende i og gennem de utallige mængder af mangfoldige væsener som har oprindelse i den Tredje Kilde og Center, selvom vi anerkender Åndens allestedsnærværelse, ikke desto mindre, så påstår vi stadig at denne samme Tredje Kilde og Center er en person, Samskaberen af alting og alle væsener og alle universer.

 

I administrationen af universerne er Faderen, Sønnen, og Ånden perfekt og evigt indbyrdes forbundet. Selvom hver er engageret i en personlig tjeneste til skabelsen, så er alle tre guddommeligt og absolut sammenkoblet i en sådan tjeneste af skabelsen og kontrol, som for altid gør dem til en.

           

I den Uendelige Ånds person er Faderen og Sønnen gensidig til stede, altid og i ubegrænset perfektion, for Ånden er ligesom Faderen og ligesom Sønnen. og også ligesom Faderen og Sønnen, så som at de to for altid er en.

 

 

[ Præsenteret på Urantia af en Guddommelig Rådgiver fra Uversa på bestilling af Dagenes Ældste til at beskrive den Uendelige Ånds natur og arbejde. ]




Back to Top